Atuagagdliutit - 23.02.1999, Blaðsíða 21

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 23. FEBRUAR 1999 • 27
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
Er danskerne ligeglade
med Grønland?
Kommentar af
Henning Prins
Der går i øjeblikket, må vi
tro, en bølge af nationalisme
gennem Grønland. Det grøn-
landske folk skal have større
selvstændighed, siger partiet
Inuit Atagatiglit, herefter
kaldet IA. Og, siger IA, de
spørgsmål, der vedrører Fær-
øerne og Grønland, vedrører
også danskerne. Og det vir-
ker det ikke, som om de er
særligt interesserede i.
Jeg har personligt kendt
mange nu kendte grønland-
ske politikere fra 70’erne,
der studerede i København,
ikke mindst fordi jeg selv
befandt mig på venstrefløjen.
Og i øvrigt gik en del på
værtshus.
Og på det tidspunkt var
der ikke én eneste dansk ven-
strefløjspolitiker, der ville
sige de unge nationalister fra
Grønland imod. Vi var jo
allesammen enige om, at
Danmark var en del af den
imperialistiske verden og
følgelig var den danske til-
stedeværelse i Grønland et
udtryk for imperialistisk ud-
bytning. At det krævede ikke
så lidt politisk akrobatik at
udfinde og påpege, hvor det
nu lige var, at de imperialis-
tiske danskere udnyttede
grønlænderne, ja, den retorik
kender vi jo alle.
Til gengæld har jeg i radi-
oen hørt en grønlandsk (inu-
it) præst takke Danmark, for-
di der blev skabt en forbin-
delse mellem Grønland og
Danmark. Han takkede for,
at der i dag lever et stort folk
i Grønland, mange flere
tusinder end det var muligt,
dengang man kun kunne leve
af den lokale fangst.
Og jeg synes ærlig talt
også, at IA lyder mere
utaknemmelige, end jeg i vir-
keligheden tror, de er. De er
blevet fanget i en fælde, de
selv har lagt, hvor de nu i
højere og højere grad må bil-
de den grønlandske befolk-
ning ind, at den er blevet
udnyttet, mens alle jo ud-
mærket véd, at grønlænderne
er blevet støttet og hjulpet af
Danmark.
Noget af det, IA påstår, de
er vrede over, er, at dansker-
ne ikke har taget hensyn til
den grønlandske kultur.
Men ærlig talt, hvad véd
IA om den oprindelige grøn-
landske kultur? Og er det
ikke et forholdsvis uløseligt
spørgsmål, dét dér med den
lokale kultur? Hele verden
er, såvidt jeg kan se, under-
kastet en internationalise-
ring, der overhovedet ikke
tager hensyn til hverken
Danmark eller Grønland.
IA synes, danskerne tager
for lidt del i debatten om de
nordatlantiske nationer. Ja-
men, kan det undre? Hvis en
dansker tager del i debatten,
får han/ hun hurtigt at vide,
at det ikke er velkomment.
For danskerne tilhører jo det
udbyttende folk.
Men jeg vil give IA med-
hold, for så vidt som at dan-
ske politikere aldrig gør
grønlandske spørgsmål til
formål for debat i dansk poli-
tik. Danske politikere lader
som om at Færøerne og
Grønland ikke har pind med
dansk politik at gøre. Det har
IA fuldstændig ret i. Og det
er en fejl af dimensioner.
Og det er også det store
problem for de nationalistiske
grønlandske politikere. For
med hånden på hjertet er det
jo umuligt at påstå, at Dan-
mark nogen sinde har tjent på
sin tilstedeværelse i Grøn-
land. Tværtimod. Men det har
heller aldrig været vigtigt.
For hvem kan i dag sige,
at han eller hun ikke har
familie både i Grønland og i
Danmark?
Danskerne har muligvis
opført sig indbildsk på Grøn-
land og troet, at de var noget.
Sådan var europæere bare
dengang. Og der skal nok
være nogen, der endnu ikke
er blevet klogere.
Men kom ikke og sig, at
danskerne udnytter Grøn-
land. Det kan 1 selv være!
Der er dem, der siger, at
Grønland er den eneste
polarrepublik i verden, hvor
der kan dyrkes bananer.
Jeg synes, det er synd for
den grønlandske befolkning,
at den skal tages ved næsen
med en hel masse snak om
grønlandsk selvstændighed,
når det faktisk er umuligt at
få mere selvstændighed end
den, Grønland har i dag. Hvis
Grønland virkelig fik sin fri-
hed og bley skilt fra Dan-
mark, så ville den enkelte
grønlænder hurtigt finde ud
af, at han/ hun var blevet ufri.
Ufri og fattig.
Stop rensdyrjagt om
Af Søren Møller, Maniitsoq
For nylig blev der i radioavi-
sen nævnt, at man havde
givet Nuuk-borgerne tilladel-
se til vinterjagt på 500 rens-
dyr. Det kan man ikke lade
være med at undre sig over,
fordi det blev vedtaget en
uge før valget.
Gennem de sidste år har vi
hørt, at der efterhånden er for
mange rensdyr ved Nuuk, og
det er sansynligvis rigtigt.
Det siges, at mange dyr dør
rundt omkring uden at der
drives jagt på dem. Erhvervs-
og fritidsjægere har ellers
gjort myndighederne op-
mærksom på problemet, og
søgt om tilladelse til at skyde
flere dyr, men det har man
overhørt, fordi landsstyret
kun respekterer deres såkaldt
videnskabsmænds rådgiv-
ning. Man vil ikke høre på de
erfarne fangere og deres
viden om fangstdyrene.
Hvis rensdyrebestanden
ikke skal reduceres, skal man
uden diskussion stoppe vin-
terjagten. I disse dage er
semleme drægtige, og kæl-
ver til foråret, og på denne
årstid er det meget svært at se
forskel på, om dyret er en
semmel eller en buk. Man
må tænke på, at der blandt de
500 dyr, der bliver skudt, vil
være drægtige semier. Det
kommer til at få betydning
for bestandens størrelse.
Rensdyrkødet smager ikke
godt om vinteren. Der er
intet saftigt føde som om
sommeren. Rensdyrene har
kun vissent vegetation i
maven, og det resulterer i, at
vinteren!
de i mange tilfælde bliver
meget magre. Det er også en
af grundene til, at de dør.
Jeg mener bestemt, at man i
stedet for at give rensdyrlicens
om vinteren, burde forhøje
antallet af den tilladte fangst
om sommeren. Vi er mange,
der savner sommeijagten.
Der er for meget valgflæsk
når datoen for valget nærmer
sig. Det er kun med til at nar-
re befolkningen for at opnå
valg.
Til sidst vil jeg opfordre
andre vælgere til at tænke sig
godt om til næste valg. Der
er mange løfter uden bund i
virkeligheden. Det er langt
bedre at det politiske arbejde
udføres ud fra realistiske for-
hold i samfundet, og ikke ud
fra idéer, der er grebet ud af
den blå luft.
Grønlandsfly
-soorunami illit
toqqagassat
Alutornartumik ujartuiguit periarfissaq tassaavoq Grønlandsfly. Boeing 757-imi
ilaasunut saqisutut sulisussaq sullisserusussusilik neqeroorfigaarput.
Piginnaasassat
Boeing 757-imi saqisutut sulinermi misilittagaqas-
saatit soqutiginnillutilluunniit. Pinngitsoornalli
sullittakkanik sullissinermik misilittagaqassaatit.
Qallunaatut tuluttullu oqallorilluinnassaatit aammalu
kalaallisut oqalussinnaaneq iluaqutaassaaq.
Minnerpaamik 160 cm-erinik angissuseqassaatit,
nalussinnaasariaqarlutit peqqissuullutillu. Peqqissut-
simut misilitsinneq piumasaqaataasoq naammassisin-
naassavat.
Ullaarnganiit sullerissuussaatit isumagissuullutillu
ilaasuttalu ajunngilluinnartumik sullinnissaannut
piumassuseqarluinnassaatit nammineersinnaassuse-
qarlutillu.
Akisussaaffiit suliassallu
llaasut inaanni isumannaatsumik ingerlatsinissaq
sullissinissarlu suliassat pingaamersantat.
Periaatsit, soorlu oqaloqatiginnissinnaaneq, ajunaaler-
nermi periaatsit, ikiueqqaanteq qatserinerlu Uinniar-
titsissutigineqassapput, aalajangersimasut aallaaviga-
lugit ilinniarncq ingcrlanneqassalluni. llinniartitaaneq
Danmarkimiunerusoq ingerlanneqassaaq.
Qinnuteqartunut misilittagaqanngitsunut Grønlands-
flyp neqeroorutigaa tunngaviusumik ilinniartinneqar-
nissaq sap. ak. 4-5-nik sivisussuseqartoq. Taamatut
ilinniartinncqareernerup kingorna nammineq
Grønlandsflyllu aalajangissavarsi suleqatigiinneq
ingerlaqqissanersoqatorfinitsitaanikkut.
Aningaasarsiat atorfinitsitaanermilu atugarisat
B757-imi sulisut ”AangerlarsimafTeqarput" Køben -
havnimi. Atorfinitsitaanermi atugarisat pincqartumi
Grønlandsflyp isumaqatigiissutaa naapertorlugu.
Atorfinitsitsineq pissaaq isumaqatigiissuteqarneq
naapertorlugu.
Paasissutissat sukumiinerusut tunniunneqarsinnaapput
cabin crew manager Kim Dahl, tlf. +45 32 3140 88
imaluunniit sulisorisanut pisortaq Per Schor Olsen,
tlf. +299 32 88 88 saaffigalugit.
Allakkatigut qinnuteqaat paasissutissanik attuumas-
suteqartunik ilalik uunga nassiunneqassaaq: Grøn-
landsfly A/S, Personaleafdelingen, Postboks 1012,
3900 Nuuk imaluunniit e-mailikkut:
PS01sen@greenlandair.gl, nalunaaqutserlugu ”757”.
Kingusinnerpaamillu tigoreersimassavarput 8. marts
1999. Atorfinitsitsinissamut oqaloqatiginninnerit
Nuumnti Københavnimilu ingerlanneqassapput.
GRØSIA/VDSFIY A/S

Grønlandsfly A/S-ip sullitarai Kalaallit Nunaata iluani timmisartuussisarneq. Aammalu Canadamut. Islandimut Danmarkimullu timmisartuussisoqartarpoq. umi vi
sulisoraawt inuit 485 missaat. Ukiumut ilaasut 240.000-init amerlanerusut ingeriattaqxiwt laisalu assartugassat allakkcriviillu nassiussaat 4.500 tons assartorneqartar-
lutik. Aammattaaq attartomeqarluni timmissussineq, napparsimasunik ingerlatsineq annaassiniamerillu isumagineqartarput. Pigineqarput timmisartut suluusa it t i-
kopterillu assigiinngitsorpassuil. Aqutsisoqarflk teknikkeqarfillu Nuummiipput taakkulu saniatigut sinerissami immikkoortortat 17-iupput Kobenhaxnimi u aammattaaq
immikkoortortaqarfeqarluta.