Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 10
10 • TIRSDAG 16. MARTS 1999 ATUAGAGDLIUTIT Kalaallimik ilinniagaqartumik ilaasinnaasumik pissarsiorput Tyskit sikusiutaat Polarstern aasaru Avannaani Tunullu Avannaani pingasoriarluni angalasassaaq, Fram Stræde- mi aamma Svlbard-ip eqqaani Nannut Kitaani qaqutigoortuupput. Unali Qaqortumi assilisaavoq, issittup imartaata kunn- gia pisarineqarsimammat. Ajuusaamartumilli nunatta eqqaani nannut issittumi nannunut allanut naleqqiullugit mingutsinneqarnerpaasimapput. Isbjørnen er en sjælden gæst på vores breddegrader her i det »civiliserede« Vestgrønland. Her dog et billede fra Qaqortoq, hvor det er lykkedes at nedlægge en af ishavets konger, der - desværre - hører til nogle af de mest forurenede bjørne i det arktiske område. Søger grønlandsk studerende til togt med Polarstem Den tyske isbryder skal til sommer på tre togter ud for Nord- og Nordøstgrønland, i Fram Strædet og ved Svalbard NUUK (TK) - Tyskit siku- siutaat Polarstern ukioq man- na julimiit oktoberimut A- vannaani Tunullu Avannaani Fram Stræde-mi Svalbar- imilu pingasoriarluni angala- sassaaq. Taamatut angalanissami 21. julimi aallartilluni 8. sep- tember naammassisussami misissueqqaarnerit ASIAQ kalaallimik ilinniagaqartu- mik inuunermini nuannersu- mik misigisaqarusuttumik ilaarusuttumik pissarsiorpoq. Amerlanavianngillat - Ilinniagaqartullu ilaarusus- sinnaasut amerlanavianngil- lat, Jens Østergaard AS1AQ- meersoq oqarpoq. Kisiannili soorunami neriuutigaarput ilaarusuttumik nalunaartoqa- rumaartoq. - Immikkut illuinnartumik misigisaqamissamik ullut ta- maasa neqerooruteqartoqar- neq ajorpoq. - Ilaasussatut toqqarneqar- nissami piumasaqaataavoq pineqartoq soqutigisaqas- sammat imavissuarnik misis- suinermik, nunap sananeqaa- taasa qaleriissaamerinik, nu- narsuup pinngoriartomeranik ilisimatusamermik, nunavis- suit toqqaviinut atatillugu, nunap iluanik sajuppillatsit- sisamermik, immap naqqata uumasoqameranik, imaluun- niit sammisassanik allanik umiarsuarmi suliarineqartus- satut isumaqatigiissutigine- qarsimasunik, Jens Øster- gaard oqarpoq. Suliarineqartussat Tyskit sikusiutaata siuller- meerluni angalanissaani juli- mi pisussami Norske Hav- imi uumassusilinnik imarpis- suarmullu tunngassuteqartu- nik misissuinerit pingaartin- neqarnerussapput, annikin- nerusumik misissuiffigine- qassalluni Tunup nunavissu- armut toqqavia. Aappassaanik angalanis- saq - kalaallip ilinniagaqar- tup peqataaffigisinnaasaa, nassaarineqassaguni - Avan- naani ingerlanneqassaaq. Pi- ngaarnertut ilisimatuutut mi- sissuiffigineqassapput geofy- sik-imik misissuinerit aam- ma sikutani uumassusilinnik misilittaanerit. Kingullermik angalanissa- mi imarpissuarnut tunngasut Fram Stræde-mi misissuiffi- gineqarnerat nangeqqinne- qassaaq. Peqataasussat Qallunaat kalaallillu peqa- taanissaat isumaqatigiissu- taaqqammerpoq. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) kingullermik misis- suinermi atortunik 79-fjorden- imut ikkunneqarsimasunik paasissutissanik aallissaaq. Aammattaaq GEUS-ip GPS atorlugu qeqertat nutaat sumerpiaq inissisimanerat aalajangerniassavaa, imar- pissuarnik misissuisartup Gereon Budéus-ip Alfred Wegener-Institut-imeersup nalaatsornerinnakkut ukiut arlaqanngitsut matuma sior- na helikopterimik angalatil- lutik Belgica Bank-imi 79- fjorden-ip sermersuanit 75 km-inik ungasissusilimmiit- tut nassaarisimasai. Siorna pilersaarutaagaluar- poq qeqertat nassaarineqartut misissuiffigiartorneqassasut, anguneqanngitsoorpulli pu- jorpallaamera pissutigalugu. Ukioq mannalu anguneqar- nissaat neriuutigineqarpoq. Pinngortitaleriffik Aamma naatsorsuutigineqar- poq Pinngortitalerffik anga- lanermi peqataatitaqassasoq, peqataanermilu nannut orsui- sa ipiutaasartaanit misissu- gassanik tigusisoqassaaq. Nannut qulit qaammataa- sakkut aallakaatitsissutinik pilerneqassapput, nunami si- kuinnaasumi angalasarnerat malinnaaffigiumallugu. Ukiuni kingullerni uuma- sunik ilisimatuut Svalbard- imi nannunik nalunaaqqutsii- sarnerminni nannut naam- mattoortarsimavaat marlun- nik kinguaassiuutillit. Manna tikillugu naammattoomeqar- simapput »taamaallaat« arfi- neq-marluk, kisiannili ilisi- matusartut ersissutigaat a- kuutissat nungutsikkumi- naatsut mingutsitsisartut ta- matumani pisuusut. Nannut - Misissuinerit nutaanerpaat takutippaat Tunumi Sval- bard-imilu nannut nunanit suliffissuaqarfiusunit toqu- nartunik pisunik arlalissuar- nik timimioqaannaratik, aammali issittumi nannunit tamanit mingutsinneqarner- paasimasut, Erik Born Pin- ngortitaleriffimmeersoq o- qarpoq. Tamatumunngalu a- tatillugu nunani issittuni uu- masunit allanit toqunartunik timimioqarnerpaasut. Ilisimatusartut ilimagaat tamatumani pisuusut avata- ngiisinut mingutsitsisartut toqunartullit, ilisimasallit taasartagaat POP-inik, tas- salu Persistent Organic Pol- lutants. Ajortuliat - Nunani suliffissuaqarfiusu- ni akuutissat uumaatsut nu- nalerinermilu seqqitsaataa- sartut qanga ajortuliarine- qartartut Nunani Issittuni ki- ngornunneqarsimapput, taa- malu POP-it anorimit sar- famillu nunanut issittunut ingerlanneqartarput. Tamaa- ni uumasut orsuinut kater- suuttarput, nerisareqatigiin- nermilu uumasumiit uuma- sumut ingerlaqqittarlutik - aammalu anaanamiit piaqqa- mut ingerlaqqittarlutik. - Taamaattumik aasaanera- ni misissuinissat pingaarute- qartussaapput, tassami tunu- miut - Svarlbard-imi najuga- qartunut naleqqiullugit - suli nannut neqaannik inuussute- qarmata. - Taamaattumik nannut amerliartornerat piniarner- mut pingaaruteqarpoq, min- nerunngitsumik siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaati- galugu innuttaasunut, Erik Bom oqarpoq. Angalanissaq Tamatumunnga atatillugu svenskit Polhav-imut sikusi- ummik angalanissaat maan- na piareersarneqarpoq, ta- mannali aatsaat pissaaq uki- oq 2001-imi upernaakkut aasakkullu. Angalanissami ilisimatu- sarnissamut qallunaat ilisi- matusartut siunnersuuteqaq- qulugit kajumissaarneqarsi- mapput. Angallavigineqassapput Grønlandshav-ip kippasin- nerusortaa aamma Barents- havet. Svenskit Nunani Issittuni ilisimatusarnermut allatto- qarfiat Stockholm-imiittoq siornagut sikusiutit atorlugit marloriarluni angalatitsisa- reersimavoq. Tassaapput 1991-imi pisoq Arctic Ocean Expedition aamma Arctic Ocean '96. Angalanerit mar- luk Polhavet pillugu ilisima- sanik annertuunik pissarsivi- upput, taamaakkaluartorli issittup imartaa nunarsuarmi misissuiffigineqartut suli minnersaraat. NUUK (TK) - Den tyske is- bryder Polarstem vil fra juli til oktober i år gennemføre tre togter ud for Nord- og Nordøstgrønland, i Fram Strædet og ved Svalbard. Til det togt, der er planlagt at starte 21. juli og slutte den 8. september, søger ASIAQ (Grønlands Forundersøgel- ser) lige nu med lys og lygte efter en grønlandsk studeren- de, der kan få sit livs oplevel- se. Hænger nok ikke på træerne - Og sådan en hænger nok ik- ke på træerne, siger Jens Øs- tergaard fra ASIAQ. Men vi håber selvfølgelig meget at det lykkes at finde en og at nogen vil reagere. - Det er jo ikke hver dag man får sådan et tilbud om en helt unik oplevelse. - Eneste betingelse for at komme i betragtning ved ud- vælgelsen er, at den pågæl- dende interesserer sig for oceanografi, sedimentologi, geologi i forbindelse med kontinentalsoklen, seismik, havbundens biologi eller et andet felt, der passer ind i de projekter, det er aftalt, der skal udføres ombord, siger Jens Østergaard. Projekterne Projekterne på det første togt den tyske isbryder gennem- fører i juli vil lægge vægt på biologiske og oceanografiske undersøgelser i Norske Ha- vet og i mindre omfang på den østgrønlandske konti- nentalsokkel. Det andet togt - hvor den grønlandske studerende skal deltage, hvis det lykkes at finde en - foregår ved Nord- grønland. Her er det viden- skabelige hovedmål geofysi- ske undersøgelser og nogle biologiske eksperimenter på isflager. Det sidste togt er planlagt at genoptage de oceanografi- ske undersøgelser i Fram Strædet. Den dansk/grønlandske deltagelse Den danske og grønlandske deltagelse er netop faldet på plads. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) vil hente data fra de instrumenter, som i sidste feltsæson blev opstillet på gletscheren ved 79-fjorden. Desuden skal GEUS med GPS fastslå den nøjagtige position for de nye øer, som oceanografen Gereon Budé- us fra Alfred-Wegener-Insti- tuttet i Bremerhaven næsten ved et rent tilfælde blev op- mærksom på for nogle år siden under en helikopter- flyvning ved Belgica Banke, der ligger 75 kilometer ude i forlængelse af gletscheren ved 79-fjorden. Sidste år var der planlagt en ekspedition til de nyopda- gede øer, men sidste år lyk- kedes det ikke at nå frem på grund af tåge. Det håber man på i år. Naturinstituttet er også med Pinngortitaleriffik (Grøn- lands Naturinstitut) forventes også at deltage i togterne, der skal bruges til at tage fedtbi- opsier fra isbjørne. 10 af disse bjørne vil sam- tidig blive udstyret med sa- tellitsendere, så det er muligt at følge deres færden i den næsten grænseløse verden af is på de breddegrader. Biologer er under mærk- ning af isbjørne ved Svalbard de senere år stødt på bjørne med ydre tegn på hermafro- disme. Ganske vist er der endnu »kun« tale om syv til- fælde, men forskerne frygter alligevel, at det kan være for- ureningen med svært nedbry- delige, organiske miljøgifte i det arktiske område, der er synderen. Den truede isbjørn - De nyeste undersøgelser vi- ser nemlig, siger biologen Erik Born fra Pinngortitale- riffik, at isbjørnene i Øst- grønland og på Svalbard ikke alene har et bredt udvalg af giftstoffer fra den industriali- serede verden i kroppen, men også er de mest forurenede bjørne i det arktiske område. Samtidig har de mere miljø- gift i kroppen end andre ark- tiske dyr. Forskernes mistanke retter sig mod de organiske miljø- gifte, der blandt fagfolk går under navnet POP’er, der står for Persistent Organic Pollutants. Fortidens synder - Fortidens synder med ke- mikalier og sprøjtegifte i den industrialiserede verden ned- arves nu i Arktis, og POP’er- ne føres til Arktis via vind og havstrømme. Her ophobes de i dyrenes fedtlag og føres fra dyr til dyr i fødekæden - og fra mor til unge. - Derfor er sommerens un- dersøgelser yderst relevante, fordi befolkningen i Øst- grønland - i modsætning til for eksempel befolkningen på Svalbard - stadig lever af at fange isbjørne. - Udviklingen i bestanden har derfor betydning for fangsten, men ikke mindst samfundet på længere sigt, siger Erik Bom. Ekspedition i år 2001 Samtidig er en svensk ekspe- dition til Polhavet med isbry- der under forberedelse, men først i foråret og forsomme- ren år 2001. Danske forskere er indbudt til at komme med forslag til forskningsprojekter til turen. Ekspeditionerne går til den vestlige del af Grønlandsha- vet og Barentshavet. Det svenske Polarforsk- ningssekretariat i Stockholm har tidligere gennemført to ekspeditioner med isbryder. Det var Arctic Ocean Expe- dition i 1991 og Arctic Oce- an ‘96. Begge ekspeditioner har givet væsentlig ny viden om Polhavet, men ikke desto mindre er det stadig verdens mindst udforskede hav. Nannut »imaaliallaannaq« pisarineqarsinnaapput, mianers- orilli. Ajomaqutiginagu toqutsisinnaapput. Isbjørnen kan fanges i »ømme» situationer, men tag ikke fejl. Den er en skånselsløs dræber. ASS./ FOTO: ASA KLEIST

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.