Atuagagdliutit - 16.03.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 16. MARTS 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Kalaallimik ilinniagaqartumik
ilaasinnaasumik pissarsiorput
Tyskit sikusiutaat Polarstern aasaru Avannaani Tunullu
Avannaani pingasoriarluni angalasassaaq, Fram Stræde-
mi aamma Svlbard-ip eqqaani
Nannut Kitaani qaqutigoortuupput. Unali Qaqortumi assilisaavoq, issittup imartaata kunn-
gia pisarineqarsimammat. Ajuusaamartumilli nunatta eqqaani nannut issittumi nannunut
allanut naleqqiullugit mingutsinneqarnerpaasimapput.
Isbjørnen er en sjælden gæst på vores breddegrader her i det »civiliserede« Vestgrønland.
Her dog et billede fra Qaqortoq, hvor det er lykkedes at nedlægge en af ishavets konger, der
- desværre - hører til nogle af de mest forurenede bjørne i det arktiske område.
Søger grønlandsk studerende
til togt med Polarstem
Den tyske isbryder skal til sommer på tre togter ud for
Nord- og Nordøstgrønland, i Fram Strædet og ved Svalbard
NUUK (TK) - Tyskit siku-
siutaat Polarstern ukioq man-
na julimiit oktoberimut A-
vannaani Tunullu Avannaani
Fram Stræde-mi Svalbar-
imilu pingasoriarluni angala-
sassaaq.
Taamatut angalanissami
21. julimi aallartilluni 8. sep-
tember naammassisussami
misissueqqaarnerit ASIAQ
kalaallimik ilinniagaqartu-
mik inuunermini nuannersu-
mik misigisaqarusuttumik
ilaarusuttumik pissarsiorpoq.
Amerlanavianngillat
- Ilinniagaqartullu ilaarusus-
sinnaasut amerlanavianngil-
lat, Jens Østergaard AS1AQ-
meersoq oqarpoq. Kisiannili
soorunami neriuutigaarput
ilaarusuttumik nalunaartoqa-
rumaartoq.
- Immikkut illuinnartumik
misigisaqamissamik ullut ta-
maasa neqerooruteqartoqar-
neq ajorpoq.
- Ilaasussatut toqqarneqar-
nissami piumasaqaataavoq
pineqartoq soqutigisaqas-
sammat imavissuarnik misis-
suinermik, nunap sananeqaa-
taasa qaleriissaamerinik, nu-
narsuup pinngoriartomeranik
ilisimatusamermik, nunavis-
suit toqqaviinut atatillugu,
nunap iluanik sajuppillatsit-
sisamermik, immap naqqata
uumasoqameranik, imaluun-
niit sammisassanik allanik
umiarsuarmi suliarineqartus-
satut isumaqatigiissutigine-
qarsimasunik, Jens Øster-
gaard oqarpoq.
Suliarineqartussat
Tyskit sikusiutaata siuller-
meerluni angalanissaani juli-
mi pisussami Norske Hav-
imi uumassusilinnik imarpis-
suarmullu tunngassuteqartu-
nik misissuinerit pingaartin-
neqarnerussapput, annikin-
nerusumik misissuiffigine-
qassalluni Tunup nunavissu-
armut toqqavia.
Aappassaanik angalanis-
saq - kalaallip ilinniagaqar-
tup peqataaffigisinnaasaa,
nassaarineqassaguni - Avan-
naani ingerlanneqassaaq. Pi-
ngaarnertut ilisimatuutut mi-
sissuiffigineqassapput geofy-
sik-imik misissuinerit aam-
ma sikutani uumassusilinnik
misilittaanerit.
Kingullermik angalanissa-
mi imarpissuarnut tunngasut
Fram Stræde-mi misissuiffi-
gineqarnerat nangeqqinne-
qassaaq.
Peqataasussat
Qallunaat kalaallillu peqa-
taanissaat isumaqatigiissu-
taaqqammerpoq.
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelser
(GEUS) kingullermik misis-
suinermi atortunik 79-fjorden-
imut ikkunneqarsimasunik
paasissutissanik aallissaaq.
Aammattaaq GEUS-ip
GPS atorlugu qeqertat nutaat
sumerpiaq inissisimanerat
aalajangerniassavaa, imar-
pissuarnik misissuisartup
Gereon Budéus-ip Alfred
Wegener-Institut-imeersup
nalaatsornerinnakkut ukiut
arlaqanngitsut matuma sior-
na helikopterimik angalatil-
lutik Belgica Bank-imi 79-
fjorden-ip sermersuanit 75
km-inik ungasissusilimmiit-
tut nassaarisimasai.
Siorna pilersaarutaagaluar-
poq qeqertat nassaarineqartut
misissuiffigiartorneqassasut,
anguneqanngitsoorpulli pu-
jorpallaamera pissutigalugu.
Ukioq mannalu anguneqar-
nissaat neriuutigineqarpoq.
Pinngortitaleriffik
Aamma naatsorsuutigineqar-
poq Pinngortitalerffik anga-
lanermi peqataatitaqassasoq,
peqataanermilu nannut orsui-
sa ipiutaasartaanit misissu-
gassanik tigusisoqassaaq.
Nannut qulit qaammataa-
sakkut aallakaatitsissutinik
pilerneqassapput, nunami si-
kuinnaasumi angalasarnerat
malinnaaffigiumallugu.
Ukiuni kingullerni uuma-
sunik ilisimatuut Svalbard-
imi nannunik nalunaaqqutsii-
sarnerminni nannut naam-
mattoortarsimavaat marlun-
nik kinguaassiuutillit. Manna
tikillugu naammattoomeqar-
simapput »taamaallaat« arfi-
neq-marluk, kisiannili ilisi-
matusartut ersissutigaat a-
kuutissat nungutsikkumi-
naatsut mingutsitsisartut ta-
matumani pisuusut.
Nannut
- Misissuinerit nutaanerpaat
takutippaat Tunumi Sval-
bard-imilu nannut nunanit
suliffissuaqarfiusunit toqu-
nartunik pisunik arlalissuar-
nik timimioqaannaratik,
aammali issittumi nannunit
tamanit mingutsinneqarner-
paasimasut, Erik Born Pin-
ngortitaleriffimmeersoq o-
qarpoq. Tamatumunngalu a-
tatillugu nunani issittuni uu-
masunit allanit toqunartunik
timimioqarnerpaasut.
Ilisimatusartut ilimagaat
tamatumani pisuusut avata-
ngiisinut mingutsitsisartut
toqunartullit, ilisimasallit
taasartagaat POP-inik, tas-
salu Persistent Organic Pol-
lutants.
Ajortuliat
- Nunani suliffissuaqarfiusu-
ni akuutissat uumaatsut nu-
nalerinermilu seqqitsaataa-
sartut qanga ajortuliarine-
qartartut Nunani Issittuni ki-
ngornunneqarsimapput, taa-
malu POP-it anorimit sar-
famillu nunanut issittunut
ingerlanneqartarput. Tamaa-
ni uumasut orsuinut kater-
suuttarput, nerisareqatigiin-
nermilu uumasumiit uuma-
sumut ingerlaqqittarlutik -
aammalu anaanamiit piaqqa-
mut ingerlaqqittarlutik.
- Taamaattumik aasaanera-
ni misissuinissat pingaarute-
qartussaapput, tassami tunu-
miut - Svarlbard-imi najuga-
qartunut naleqqiullugit - suli
nannut neqaannik inuussute-
qarmata.
- Taamaattumik nannut
amerliartornerat piniarner-
mut pingaaruteqarpoq, min-
nerunngitsumik siunissaq
ungasinnerusoq eqqarsaati-
galugu innuttaasunut, Erik
Bom oqarpoq.
Angalanissaq
Tamatumunnga atatillugu
svenskit Polhav-imut sikusi-
ummik angalanissaat maan-
na piareersarneqarpoq, ta-
mannali aatsaat pissaaq uki-
oq 2001-imi upernaakkut
aasakkullu.
Angalanissami ilisimatu-
sarnissamut qallunaat ilisi-
matusartut siunnersuuteqaq-
qulugit kajumissaarneqarsi-
mapput.
Angallavigineqassapput
Grønlandshav-ip kippasin-
nerusortaa aamma Barents-
havet.
Svenskit Nunani Issittuni
ilisimatusarnermut allatto-
qarfiat Stockholm-imiittoq
siornagut sikusiutit atorlugit
marloriarluni angalatitsisa-
reersimavoq. Tassaapput
1991-imi pisoq Arctic Ocean
Expedition aamma Arctic
Ocean '96. Angalanerit mar-
luk Polhavet pillugu ilisima-
sanik annertuunik pissarsivi-
upput, taamaakkaluartorli
issittup imartaa nunarsuarmi
misissuiffigineqartut suli
minnersaraat.
NUUK (TK) - Den tyske is-
bryder Polarstem vil fra juli
til oktober i år gennemføre
tre togter ud for Nord- og
Nordøstgrønland, i Fram
Strædet og ved Svalbard.
Til det togt, der er planlagt
at starte 21. juli og slutte den
8. september, søger ASIAQ
(Grønlands Forundersøgel-
ser) lige nu med lys og lygte
efter en grønlandsk studeren-
de, der kan få sit livs oplevel-
se.
Hænger nok ikke på
træerne
- Og sådan en hænger nok ik-
ke på træerne, siger Jens Øs-
tergaard fra ASIAQ. Men vi
håber selvfølgelig meget at
det lykkes at finde en og at
nogen vil reagere.
- Det er jo ikke hver dag
man får sådan et tilbud om en
helt unik oplevelse.
- Eneste betingelse for at
komme i betragtning ved ud-
vælgelsen er, at den pågæl-
dende interesserer sig for
oceanografi, sedimentologi,
geologi i forbindelse med
kontinentalsoklen, seismik,
havbundens biologi eller et
andet felt, der passer ind i de
projekter, det er aftalt, der
skal udføres ombord, siger
Jens Østergaard.
Projekterne
Projekterne på det første togt
den tyske isbryder gennem-
fører i juli vil lægge vægt på
biologiske og oceanografiske
undersøgelser i Norske Ha-
vet og i mindre omfang på
den østgrønlandske konti-
nentalsokkel.
Det andet togt - hvor den
grønlandske studerende skal
deltage, hvis det lykkes at
finde en - foregår ved Nord-
grønland. Her er det viden-
skabelige hovedmål geofysi-
ske undersøgelser og nogle
biologiske eksperimenter på
isflager.
Det sidste togt er planlagt
at genoptage de oceanografi-
ske undersøgelser i Fram
Strædet.
Den dansk/grønlandske
deltagelse
Den danske og grønlandske
deltagelse er netop faldet på
plads.
Danmarks og Grønlands
Geologiske Undersøgelse
(GEUS) vil hente data fra de
instrumenter, som i sidste
feltsæson blev opstillet på
gletscheren ved 79-fjorden.
Desuden skal GEUS med
GPS fastslå den nøjagtige
position for de nye øer, som
oceanografen Gereon Budé-
us fra Alfred-Wegener-Insti-
tuttet i Bremerhaven næsten
ved et rent tilfælde blev op-
mærksom på for nogle år
siden under en helikopter-
flyvning ved Belgica Banke,
der ligger 75 kilometer ude i
forlængelse af gletscheren
ved 79-fjorden.
Sidste år var der planlagt
en ekspedition til de nyopda-
gede øer, men sidste år lyk-
kedes det ikke at nå frem på
grund af tåge. Det håber man
på i år.
Naturinstituttet
er også med
Pinngortitaleriffik (Grøn-
lands Naturinstitut) forventes
også at deltage i togterne, der
skal bruges til at tage fedtbi-
opsier fra isbjørne.
10 af disse bjørne vil sam-
tidig blive udstyret med sa-
tellitsendere, så det er muligt
at følge deres færden i den
næsten grænseløse verden af
is på de breddegrader.
Biologer er under mærk-
ning af isbjørne ved Svalbard
de senere år stødt på bjørne
med ydre tegn på hermafro-
disme. Ganske vist er der
endnu »kun« tale om syv til-
fælde, men forskerne frygter
alligevel, at det kan være for-
ureningen med svært nedbry-
delige, organiske miljøgifte i
det arktiske område, der er
synderen.
Den truede isbjørn
- De nyeste undersøgelser vi-
ser nemlig, siger biologen
Erik Born fra Pinngortitale-
riffik, at isbjørnene i Øst-
grønland og på Svalbard ikke
alene har et bredt udvalg af
giftstoffer fra den industriali-
serede verden i kroppen, men
også er de mest forurenede
bjørne i det arktiske område.
Samtidig har de mere miljø-
gift i kroppen end andre ark-
tiske dyr.
Forskernes mistanke retter
sig mod de organiske miljø-
gifte, der blandt fagfolk går
under navnet POP’er, der
står for Persistent Organic
Pollutants.
Fortidens synder
- Fortidens synder med ke-
mikalier og sprøjtegifte i den
industrialiserede verden ned-
arves nu i Arktis, og POP’er-
ne føres til Arktis via vind og
havstrømme. Her ophobes de
i dyrenes fedtlag og føres fra
dyr til dyr i fødekæden - og
fra mor til unge.
- Derfor er sommerens un-
dersøgelser yderst relevante,
fordi befolkningen i Øst-
grønland - i modsætning til
for eksempel befolkningen
på Svalbard - stadig lever af
at fange isbjørne.
- Udviklingen i bestanden
har derfor betydning for
fangsten, men ikke mindst
samfundet på længere sigt,
siger Erik Bom.
Ekspedition i år 2001
Samtidig er en svensk ekspe-
dition til Polhavet med isbry-
der under forberedelse, men
først i foråret og forsomme-
ren år 2001.
Danske forskere er indbudt
til at komme med forslag til
forskningsprojekter til turen.
Ekspeditionerne går til den
vestlige del af Grønlandsha-
vet og Barentshavet.
Det svenske Polarforsk-
ningssekretariat i Stockholm
har tidligere gennemført to
ekspeditioner med isbryder.
Det var Arctic Ocean Expe-
dition i 1991 og Arctic Oce-
an ‘96. Begge ekspeditioner
har givet væsentlig ny viden
om Polhavet, men ikke desto
mindre er det stadig verdens
mindst udforskede hav.
Nannut »imaaliallaannaq« pisarineqarsinnaapput, mianers-
orilli. Ajomaqutiginagu toqutsisinnaapput.
Isbjørnen kan fanges i »ømme» situationer, men tag ikke
fejl. Den er en skånselsløs dræber.
ASS./ FOTO: ASA KLEIST