Atuagagdliutit - 29.04.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 29. APRIL 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 38
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Flansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Flansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 33
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertOK Nielsen, lokal 34
DANMARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Flansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
A/S-ini ajortuliat innuttaasut akilersussavaat
SORMI NAALAKKERSUISUT
PISINNEQATTGIIFFINNeORTIKKUTSIGIT?
HVA' MED AT LAVE LANDSSTYRET
OM TIL ET AKTIESELSKAB?
tigalugu ingerlatani suliat innuttaasut malin-
naanissaminnut pisinnaatinneqartariaqarput.
TUSAGASSIORTOQATITTA unammil-
lertittalu Sermitsiameersup Poul Krarup-ip
aningaasaqamermut naalakkersuisoq Tuusi
Motzfeldt marlunngomerup ualikkuani tu-
sagassiortunik katersuutsitsimmat pikkunar-
nerpaamik aperivoq. Landskarsip 1998-
imut naatsorsuutai naalakkersuisup saq-
qummiuppai, naalakkersuisuusimasullu ki-
ngomussarsiaat illersorusukkunanngimma-
git, Krarup-ip piffissanngorsoraa aperissal-
luni, sooq ingerlatseqatigiiffiit namminer-
somerusunit pigineqartut akiitsui naatsor-
suutini ilaatinneqanngitsut.
Tuusi Motzfeldt atorfilittaalu akineranni
paasinarsilluinnarpoq apeqqut taanna sooq
taama pingaartiginersoq.
Suliffeqarfut imminnut ingerlattut naat-
sorsuutini paasissutissartaqarput, ingerlatse-
qatigiiffiilli aktieselskabiusut oqaatsimik
ataatsimilluunniit eqqaaneqanngillat.
Suliffeqarfiuppummi namminersortut,
aktiesel skabit pillugit inatsit malillugu sunik
tamanik saqqummiussissallutik pisussaati-
taanngitsut. Akiitsuimi... Nakkaatuussaga-
luarpata.
Tusagassiortut isummipallattartut inger-
laannaq »M/S Disko«, Greenland Cruise
aamma Greenland Tourism anusinngorsaati-
tut assersuutissatut saqqummiuppaat, Tuusilu
isumaqataavoq, sumiginnaanermillu aallaa-
veqamerarlugit (naalakkersuisuusimasunit!).
POUL KRARUP-ip apeqqutaani soqutigi-
nartortaavoq qanorluunniit pisoqaraluarpat
Namminersomerullutik Oqartussat ingerlat-
seqatigiinnik naminersomerusut pigisaan-
nik aallartitsisutut akiitsut akisussaaffigim-
matigit. Ingerlatseqatigiiffiit taama amerla-
tigisunik taarsigassarsisimanavianngikkalu-
arput taarsigassarsisut ilisimasuunngikku-
nikku namminersomerullutik oqartussat
akiitsunik qulamaveeqqusiisut.
Namminersomerullutik oqartussat nunat-
sinni nunaniluunniit allani taarsigassarsisit-
sisut annaasaqartinnavianngilaat, ingerlat-
seqatigiiffiit namminersomerusunit pigine-
qartut akiliisinnaajunnaassagaluarpata. Taa-
maassappat aningaasaliisoqarunnaassaaq,
namminersornerusullu ingerlatseqatigiivi
taarsigassarpassuarminnik taarsiiniarlutik
ulapputilissapput, ingerlaannaq atorunnaar-
tinneqartussaammata.
Politikkikkullu namminersornerusut nu-
nani tamani tusaamasaalluamertik ajortik-
kusussanngilaat, ingerlatseqatigiiffiit taar-
sigassaat akilemagit matutiinnassagunikkit.
Allatut oqaatigalugu namminersornerusut
ingerlatseqatigiiffiit taarsigassarsiaat qular-
naveeqqusemikuuaat, taamaalillunilu inger-
latseqatigiiffiit taarsigassarsisarneranni
landskarsip qularnaveeqqusiisarneranik
oqaluttarneq oqarluamerinnaavoq. Piviusu-
ni pingaaruteqanngilaq. Qanorluunniit isu-
maqartoqaraluarpat namminersornerusut
taarsigassanut pituttorsimapput.
TAAMAATTUMIK ingerlatseqatigiiffiit
taarsigassaat taarsigassatulli allatut naatsor-
suutini takusinnaanissaat pingaaruteqarpoq.
Akileraarutitigut qanoq naleqarsinnaassa-
nersut takusinnaasariaqarparput - ajutuuvit-
toqassappat, soorlu Josef Tuusi Motzfeldt
nammineq taama oqartoq.
Tamanna aamma tunngavigalugu tupin-
nanngilaq ingerlatsinemp tamanut saqqum-
miunneqarsinnaaneranut inatsit aamma nam-
minersornerusut ingerlatseqatigiiffiinut a-
tuuttariaqarmat. Ajutoortoqassappat innuttaa-
sunut aningaasartuutaassaaq - amerlasuun-
ngorsinnaapput - taamaattumik ingerlatseqa-
tigiiffiit tamanut attuumassutaanerat peqqu-
TUNNGAVIUSUMIK kukkunerulluinnar-
poq ingerlatseqatigiiffik tamat pigisaat ta-
manit malinnaaffiginngeqquinnarlugu i-
ngerlatseqatigiiffittut aktieselskabitut toq-
qorterlugu. Kanngunartuliornerit soorlu
KNI-mi maannalu Disko-mi misissor-
neqartariaqarput, taamaaliortoqarsinnaan-
ngilarli aktieselskabit pillugit inatsit tun-
ngavineqaannassappat. Tamanna KNI-mik
mississuinermi KNI-p ajutoomtigaa, naallu
Disko-mik misissuineq assinganik kingu-
neqassagunanngikkaluartoq qulakkeersin-
naanngilarput paasissutissat tamarmik ta-
manut saqqummiunneqartut.
Imaassinnaavoq INI A/S-imut siunertat
ajunngitsuusut, paasinarsilertorporli aktie-
selskabitut suliffeqarfittullu namminersorluni
ingerlatseriaaseq naalakkersuisut iluarival-
laanngikkaat, ineqameq tamaat naalagaaf-
figisinnaannginnamikku. INI A/S-imik piler-
sitsinemp nassataraa, kommunit - ilannguttut
- kommunip inissiaataannut oqartussaaner-
minnik annaasaqamerat. Namminersor-
nerusut aalajangiisussanngortitaapput. Innut-
taasut kommunillu oqartussaaffeemllutik.
Mamarleemsukkaanni oqanngitsoorfiun-
ngilaq INI A/S-ip pilersinneqameranut peq-
qutaasoq kommunit pissaaneqamerat nam-
minersomerusunut nuunneqarnissaat siu-
nertaralugu, taamatullu innuttaasut inatsisit
tunngavigalugu pisortat aqutsisoqarfiinik
malinnaasinnaanermut pisussaaffiannik ar-
saamiarlugit. Tamannami sunniuppoq.
TULLINNGUUTISSANERLUNI naala-
kersuisut aktieselskabinngomerat. Taamaa-
ligunik ilaasortat tusagassiortut marsiinnar-
tut naapittamnnaassagaluarpaat, politikkik-
kut qaangipallanniartagaannik, atorfillit nas-
saarsiorlutik saqqummiuttagaannik, marser-
lutik paasiniaajuartut.
Borgerne betaler A/S-katastroferne
VOR GODE KOLLEGA og konkurrent på
Sermitsiaq, Poul Krarup, stillede dagens
bedste spørgsmål på landsstyremedlem for
økonomi Josef Tuusi Motzfeldt’s pressemø-
de tirsdags eftermiddag. Her fremlagde
landsstyremedlemmet landskassens regn-
skab for 1998, og da han tydeligvis ikke
havde tænkt sig at forsvare de tidligere
landsstyres efterladenhed, fandt kollega
Krarup tiden inde til at spørge, hvorfor de
hjemmestyreejede selskabers gæld ikke
figurerer i regnskabet.
Og mens Tuusi Motzfeldt og hans em-
bedsmænd kom med de indlysende svar,
stod det pludselig lysende klart, hvor vigtigt
netop dette spørgsmål er.
Regnskabet indeholder oplysninger om de
netto-styrede virksomheder, men ikke et ord
om aktieselskaberne.
De er nemlig selvstændige virksomheder,
der i henhold til aktieselskabsloven ikke er
forpligtet til at vise kortene frem for alle og
enhver. Men hvad med deres gæld... Hvis
ulykken sker.
Den snarrådige presse bragte i løbet af
nul-komma-fem »M/S Disko«, Greenland
Cruise og Greenland Tourism på bane som
skræmmende eksempler, og Tuusi medgav,
at hele den historie var præget af mid-
delmådighed og sløseri (i det tidligere lands-
styre!).
DET SPÆNDENDE ved Poul Krarups
spørgsmål er, at Grønlands Hjemmestyre
under alle omstændigheder er forpligtet på
den gæld, de hjemmestyreejede selskaber
stifter. Samme selskaber var aldrig nået så
langt i deres gældsætning, hvis ikke långi-
veme var klar over, at hjemmestyre står inde
for gælden.
Hjemmestyret ville ikke kunne tillade sig
at lade långivere hverken her eller i udlandet
»tage smækket« for et hjemmestyreejet sel-
skabs konkurs. Så bliver kasserne nemlig
smækket i rundt omkring, og de øvrige
hjemmestyreejede selskaber ville få travlt
med at tilbagebetale deres kæmpestore lån,
som øjeblikkeligt ville blive opsagt.
Heller ikke politisk ville hjemmestyret
ligefrem afstive sin internationale prestige,
ved at lade et selskab gå ned uden at indfri
gælden.
Med andre ord kautionerer hjemmestyret i
praksis for al gældsætning i de hjemmesty-
reejede selskaber, og al snak om særlige
landskassegarantier for aktieselskabernes
låntagning er kun af populær-akademisk
betydning. I praksis betyder det intet. Hjem-
mestyret hæfter under alle omstændigheder.
DET ER DERFOR, det er vigtigt, at hjem-
mestyret opfører gælden i selskaberne på
linie med anden gæld i »huset«. Vi skal kun-
ne se, hvad det kan komme til at koste i skat-
tekroner - hvis katastrofen skulle ske, som
Josef Tuusi Motzfeldt også selv siger det.
Af samme grund er det indlysende klart,
at loven om offentlighed i forvaltningen
skal gælde for de hjemmestyreejede selska-
ber. Konsekvensen af katastrofen koster
offentligheden penge - det kan blive mange
- og derfor må offentligheden have ret til at
følge sagsbehandlingen for så vidt angår det
offentlige engagement i selskaberne.
DET ER FUNDAMENTALT forkert, at
man gemmer en offentlig virksomhed væk i
et aktieselskab for at undgå offentlighedens
bevågenhed. Skandaler som KNI-skandalen
og nu også Disko-skandalen kræver under-
søgelser, som ikke kan gennemføres, hvis
man kun har aktieselskabsloven at holde sig
til. Det var, hvad KNI-undersøgelsen faldt
på, og selvom det næppe får helt samme
konsekvenser for en undersøgelse om
»Disko-krydseren«, så kan vi ikke have sik-
kerhed for, at alle oplysninger kommer frem.
Det kan godt være, at intentionerne med
boligselskabet INI A/S var i orden, men det
viste sig hurtigt, at den selvstændige aktie-
selskabsmodel og -virksomhed ikke var
noget for landsstyret, der alligevel ville dik-
tere hele området. Stiftelsen af INI A/S fik
den betydning, at kommunerne - i alt fald
dem, der gik med - mistede herredømmet
over kommunens boliger. Det blev hjemme-
styret, der kom til at bestemme. Og hverken
beboere eller kommuner.
Skal man være giftig, er det uundgåeligt
at påstå, at INI A/S blev stiftet for at flytte
magten fra kommunerne til hjemmestyret
og samtidig udelukke befolkningen fra
deres lovsikrede indsigt i den offentlige
administration. Det blev i alt fald virknin-
gen.
DET NÆSTE BLIVER vel, at selve lands-
styret bliver et aktieselskab. Så ville med-
lemmerne jo kunne slippe for de pågående
journalister, der ustandseligt vil snage i de
politiske genveje, embedsmændene graver
frem til dem.