Atuagagdliutit - 29.04.1999, Blaðsíða 7

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 29. APRIL 1999 ■ 7
Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap siulittaasuata
annilaanngatigisariaqanngilaa SIK-miut 7 procentimik
qaffaaffigineqarneri matussutissaqassannginnasoralugit,
Josef Motzfeldt oqarpoq
NUUK(LRH) - Naalakkersu-
isut Inatsisartulluunniit isu-
maqassanngillat siunissami
imaalitsiaannaq aningaasa-
nik landskarsimit pissarsisin-
naassallutik. Aningaasaqar-
nermut naalakkersuisup Jo-
sef Motzfeldtip, Tuusi, pis-
saanini tamakkerlugu pin-
ngitsoortinniarpaa.
- Landskarsip paarsisortaa-
vatut taaginnarsinga, oqar-
poq.
- Innuttat sipaaqqullugit
naammagittaqqullugillu qin-
nuigigutsigit sumut iluaqu-
taassava nammineq taamaa-
liorsinnaanngikkutta. Piffis-
saanngitsumi landskarsimit
aningaasanik pissarsinia-
raanni pitsaasunik tunngave-
qartoqartariaqarpoq. Inuit si-
paaqqoriarlugit sulianut ilu-
atsinngisanut, soorlu
»Disko«, 33 millioner kroni-
nik pissarsiorneq kanngut-
sannaqaaq, Josef Motzfeldt
oqarpoq.
- Suliaq kiinaanngusaama-
qaaq, Josef Motzfeldt isuma-
qarpoq.
Josef Motzfeldtip ilisi-
matitsissutigaa SIK-miut a-
kissarsiamikkut qaffaassu-
taat 7 procenti soorunami
matussutissaqartoq. Ukiuni
marlunni 60 millioner krone-
qartussaq, kommunit pigin-
neqatigiiffiillu avitassat,
taakku aningaasaqarnermut
pisortaqarfiup aamma isuma-
qatigiinniussai. Aningaasa-
qamermut ataatsimiititaliaa-
simasup aningaasat immik-
koortereersimavai, Josef
Vagthunden Tuusi
Formanden for finansudvalget behøver ikke være
bange for, at der ikke er dækning for de syv procent
SIK har fået i lønforhøjelse, siger Josef Motzfeldt
NUUK(LRH) - Hverken
landsstyret eller Landstinget
skal tro, at det blive nemt at
få penge ud af landskassen i
fremtiden. Det vil landsstyre-
medlem for økonomi Josef
Motzfeldt, Tuusi, med al sin
magt forhindre.
- Kald mig bare landskas-
sens nye vagthund, siger han.
- Hvad nytter det, at vi
beder befolkningen om at
spare og være nøjsomme,
hvis vi ikke kan begynde
med os selv. Der skal være
gode argumenter for at få
penge ud af landskassen i uti-
de. Det er pinligt at bede folk
om at være tilbageholdende,
når vi bagefter går ud og hen-
ter 33 millioner kroner til
forfejlede projekter som
»Disko«, siger Josef Motz-
feldt.
- Det er en meget pinlig
sag, mener Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt oplyser
samtidig, at han naturligvis
har dækning for de omkring
syv procent, han har været
med til at give SIK i lønfor-
højelse. En post, der koster
60 millioner kroner over to år
med omkring halvdelen til
kommunerne og aktieselska-
berne, som økonomidirekto-
ratet også har forhandlet for.
Pengene til lønforhøjelserne
er allerede afsat af det tidli-
gere finansudvalg, som Josef
Motzfeldt var medlem af.
Det skete i forbindelse med
den ekstraordinære lønfor-
højelse på 7,13 procent til
folkeskolelærerne.
Mindre værd
Josef Motzfeldt mener, at
grunden til, at SIK har fået
omkring 7 procent i lønfor-
højelse, hvoraf 5,6 er reel
lønforhøjelse mens resten
blandt andet er til pension,
skyldes den ekstraordinære
lønforhøjelse, som det tidli-
gere landsstyr har gennem-
ført for skolelærerne.
- Den slags beslutninger
har konsekvenser. I landssty-
ret ønsker vi ikke at udøve
forskelsbehandling, siger
Josef Motzfeldt, som dog
ikke kan love helt samme
lønforhøjelser for alle andre i
kommende lønforhandlinger.
- Og så er det iøvrigt ikke
alene min beslutning, hvor
meget SIK eller andre skal
have i lønforhøjelse. Det er
en beslutning, der er fremlagt
for det samlede landsstyre og
mandatet bliver godkendt
her. Jørgen Wæver Johansen
må da som formand for
finansudvalget være klar
over, hvordan forhandlinger-
ne foregår, siger Josef Motz-
feldt.
Økonomi
Uanset om landets økonomi
kan betegnes som sort eller
grå, så har det netop over-
ståede valg vist, at det nye
Landsting har mange ønsker.
- Det er baggrunden for, at
jeg forklarer, hvordan vores
økonomi ser ud. Politikerne
ønsker bedre uddannelse,
bedre forhold for ældre og
mange andre ting. Og en
meget vigtig opgave, vi har
foran os er skabelse af nye
jobs. Udgiften til arbejdsløs-
hed er utrolig høj og kun
ganske få af disse penge
kommer tilbage til landskas-
sen igen.
- For at opfylde politiker-
nes mange ønsker, skal vi
skabe nye indtægter, og det
er baggrunden for, at vi i
Landstinget bliver nødt til at
træffe ubehagelige beslutnin-
ger om forhøjelse af skatter
eller afgifter, siger Josef
Motzfeldt.
Spørgsmålet om indførelse
af den famøse »rigmands-
skat«, eller om de lavestløn-
nede skal have økonomiske
lettelser gennem boligbørne-
tilskuddet, boligtilskuddet,
børnetilskuddet eller på
andre måder skal lettes øko-
nomisk, vil der først blive
truffet beslutning om i løbet
af et år, forklarer Josef Motz-
feldt.
Hjemmestyrets embeds-
mænd vil i løbet af et års tid
undersøge, hvilken form, der
egner sig bedst til hjemme-
styrets administration. Heref-
ter vil landsstyret fremlægge
et forslag for Landstinget.
Sådan foregår det, siger Josef
Motzfeldt, som iøvrigt ærger
sig over de mange tillægsbe-
villingsansøgninger, der
behandles i Landstinget.
- Det burde ikke være
muligt at behandle tillægsbe-
villinger mere end en gang
om året. Det er alt for let at
hente penge fra landskassen
på den måde.
Erhvervsstøtte
En måde at spare penge på
iøvrigt er ved at have meget
bedre styring på de penge,
landskassen yder til
erhvervsstøtte, mener Josef
Motzfeldt. På den post bru-
ges der 800 millioner kroner
om året til fiskeri-, fårehol-
der-, turist- og mange andre
erhverv, som Grønlandsfly,
Air Alpha, Royal Greenland
og andre.
- Man kan ikke fjerne pen-
gene fra den ene dag til den
anden. Men det bør heller
ikke være sådan, at man
giver pengene til virksomhe-
derne i al evighed. Hvert pro-
jekt bør vurderes meget mere
indgående, ligesom man bør
have et mål med uddelingen
af pengene. For eksempel
kunne man have som mål, at
erhvervene var selvbærende i
løbet af 10 år. Kan de ikke
det, kunne man overveje at
bruge pengene på andre pro-
jekter, som kunne hvile i sig
selv, siger Josef Motzfeldt.
- Vi har simpelthen overta-
get Statens måde at forvalte
landet på. »Vi klarer det for
jer, hvis I har problemer«.
Det fjerner initiativet fra fol-
ket, mener Tuusi.
- Diciplinen i landet bør
være meget bedre. Folk skal
have mere initiativ, skal slå i
bordet og sige, det vil vi selv
tage os af og ikke vente på, at
folk i Nuuk ordner det for os,
siger Josef Motzfeldt.
Motzfeldtip ilaasortaaffigisi-
masaata. Tamanna pivoq
meeqqat atuarfianni ilinniar-
titsisut akissarsiaat immikkut
7,13 procentimik qaffanne-
rannut atatillugu.
Nalikinneruvoq
Josef Motzfeldt isumaqar-
poq, SIK-miut 7 procentimik
qaffaaffigineqarnerannut
peqqutaasoq, 5,6 procent
akissarsiat qaffavinneri sin-
neri ilaatigut utoqqalinersia-
nut, naalakkersuisuusimasut
ilinniartitsisut immikkut qaf-
faaffigisimanerat.
- Aalajangemerit taamaat-
tut kinguneqartarput. Assi-
giinngisitsinissaq naalakker-
suisuni kissaatiginngilarput,
Josef Motzfeldt oqarpoq, taa-
maattorli siunissami akissar-
siat isumaqatigiinniutigineri-
ni allani taamaaliortoqaqqis-
sinnaanera neriorsuutigisin-
naanngilaa.
- SIK allalluunniit akissar-
siamikkut qanoq qaffaaffigi-
neqassanersut uanga kisima
aalajangersinnaanngilara.
Aalajangemeq naalakkersui-
sunut tamarmiusunut saq-
qummiunneqarpoq, pisin-
naatitaasimanerlu tassani a-
kuerineqartarpoq. Jørgen
Wæver Johansen aningaasa-
qamermut ataatsimiititap si-
ulittaasuatut isumaqatigiinni-
amerit qanoq ingerlasamerat
ilisimasariaqarpaa, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
Aningaasaqameq
Nunatta aningaasaqanera pit-
saanngitsutut isumalluarnan-
ngitsutulluunniit isumaqarfi-
gineqaraluarpat qinerseq-
qammernerup takutippaa
Inatsisartut nutaat amerla-
suunik kissaatigisaqartut.
- Tamanna tunngavigalugu
aningaasaqamitta qanoq inis-
sisimanera pillugu nassuiaa-
vunga. Politikerit kissaati-
gaat ilinniartitaaneq pitsaa-
nerusoq, utoqqaat atugaris-
saarnerunissaat allarpassuil-
lu. Suliassatta pingaaruteqar-
luartut ilagaat suliffissanik
pilersitsinissaq. Suliffeqan-
ngitsunut aningaasartuutit a-
merlaqaat, aningaasallu taak-
ku ilaminiinnanngui lands-
karsimut utertarput.
- Politikerit kissaaterpassui
piviusunngortissagaanni ani-
ngaasarsiorfissanik nutaanik
pilersitsisariaqarpugut, ta-
mannalu tunngavigalugu I-
natsisartuni nuanniitsunik
aalajangertariaqartassaagut,
soorlu akileraarutit akitsuu-
tilluunniit amerlineri, Josef
Motzfeldt oqarpoq.
»Pigissaarnerit akileraaru-
taat« pillugu apeqqut, ima-
luunniit akissarsiakinnerit a-
ningaasaqarnikkut oqilisaan-
neqassanersut, soorlu ineqar-
nermi meeqqat tapiisigut, i-
neqamermut tapit, meeqqa-
nut tapit imaluunniit allatigut
oqilisaaffigineqassanersut,
ukiup ataatsip ingerlanerani
aatsaat aalajangiiffigineqas-
saaq, Josef Motzfeldt nassui-
aavoq.
Ukiup ataatsip ingerlane-
rani namminersomerusuni a-
torfillit misissuissapput nam-
minersomerusuni allaffissor-
nikkut ingerlatseriaaseq pit-
saaneq sorleq tulluunnerus-
sanersoq. Tamatuma kingor-
na naalakkersuisut Inatsisar-
tunut siunnersuummik saq-
qummiussissapput, Josef
Motzfeldt oqarpoq, aningaa-
sallu ilassutissatut qinnuti-
Aningaasaqamermut naalakkersuisup Josef Motzfeldtip
landskarsip paarsisortaavanik taaneqarnissani ajorinngilaa.
- Landskarsimit aningaasanik tiguseriaannamissaq
ajomaatsuusariaqanngilaq.
Landsstyremedlemmet for økonomi, Josef Motzfeldt, har ikke
noget imod at blive kaldt landskassens vagthund. - Det skal
ikke være spor nemt at trække penge ud af landskassen.
gineqartartut Inatsisartuni
suliarineqartartut amerlaqi-
sut uggornarilluinnarpai.
- Ilassutissatut qinnuteqaa-
tit ukiumut ataaseq sinnerna-
gu suliarisarneri periarfissaa-
sariaqanngikkaluarpoq. Taa-
maaliornikkut landskarsimit
aningaasanik pissarsisarneq
ajomaappallaaqaaq.
Inuussutissarsiomermut
tapiissutit
Aningaasanik sipaariaatsit i-
lagaat inuussutissarsiorner-
mut landskarsip tapiissutigi-
sartagai pitsaanerusumik a-
qunnerisigut, Josef Motzfeldt
isumaqarpoq. Immikkoortu-
mi tassani 800 millioner kro-
nit atomeqartarput, tassa aa-
lisarnermut, savaateqarner-
mut, takornariartitsinermut
allarpassuarnullu, soorlu
Grønlandsfly, Air Alpha,
Royal Greenlandimut alla-
nullu.
- Aningaasat imaalitsiaan-
naq peemeqarsinnaanngillat.
Imaattariaqanngilarli sulif-
feqarfiit naassaanngitsumut
aningaasanik tuniorartuarnis-
saat. Pilersaarutit tamarmik
nalilersorneqarnerusariaqar-
put, taamatullu aningaasanik
agguaassinerni anguniaga-
qartoqartariaqarluni. Asser-
suutigalugu anguniarneqar-
sinnaavoq ukiut qulit inger-
lanerini inuussutissarsiut im-
minut napatissinnaaleriissa-
soq. Taamaaliorsinnaanngip-
pata aningaasat pilersaaruti-
nut allanut imminnut napa-
tissinnaasunut atornissaat
En robust arbejdsbåd i “gumm'i-
bådsfacon" med enorm bæring og
sødygtighed. Kan indrettes efter et-
hvert behov og med dlfferencie-
rende motoralternativer.
Fås i str. 15,18 og 22 fod.
Rekvirér tilbud hos
i
8420 KNEBEL
DANMARK
SIGER
EEHEMai
ITEL. 86 35 08 OOJ
FAX. 86 35 08 15
AGENT FOR GRØNLAND OG DK
eqqarsaatigineqarsinnaavoq,
Josef Motzfeldt oqarpoq.
- Naalagaaffiup nunamik i-
ngerlatseriaasia kingomussi-
mavarput. »Ajornartorsiute-
qarussi ikiussavatsigit«. Inuit
suliniuteqarusussusiannik
tammartitsisarpoq, Tuusi isu-
maqarpoq.
- Nunatsinni ileqqorinneq
pitsaanerujussuusariaqarpoq.
Inuit suliniuteqarnerusaria-
qarput, sukangallutik oqarlu-
tik tamakku namminneq isu-
magiumallugit, inuit aalaja-
ngiisartut Nuummiittut ikiui-
nissaat utaqqiinnamagu, Jo-
sef Motzfeldt oqarpoq.
Kredsdommeri
Eqqartuussisoqarfik-VI
Postboks 1040
3900 Nuuk
NALUNAARUT
Kikkulluunniit Edvard Ludvig
Mikkel Knud Jeremiassen, cpr.nr.
310826-1381, toqusup november
23-ani, 1998, pigisaanik pisassa-
qarsorisut matumuuna qaammati-
nik arfinilinnik periarfissalerlugit
kajumissaarneqarput nalunaarute-
qaqqullugit, piumasaqaatillu
Nuummi Eqqartuussivimmut, Post-
boks 1040, 3900 Nuuk, uppemar-
saqqullugit innersuussutigalugu su-
liassaq normua S 285/99.
Taamatuttaaq piffissalerlugit toqu-
sup kingomussisussai kalerreeqqu-
neqarlutik.
Akiligassaqarfigneqartut piffissali-
ussap qaanngiunneratigut nalunaa-
ruteqartut pisassatik annaassavaat.
Pigisat Nuummi Eqqartuussivim-
mit pisortatigoortumik suliarine-
qassapput kingomussisussat toqu-
sup akiitsuinik akisussaaffiginikku-
sunngiffigisaattut.
Nuummi Eqqartuussivik
april-ip 22-ani 1999.
Kredsdommeren
Retskreds-Vi
Postboks 1040
3900 Nuuk
PROKLAMA
Alle og enhver der har noget at for-
dre i boet efter Edvard Ludvig Mik-
kel Knud Jeremiassen, cpr.nr.
310826-1381, der afgik ved døden
23. november 1998, opfordres her-
ved med 6 måneders varsel at
anmelde og bevisliggøre sit krav
overfor Nuuk Kredsret, Postboks
1040, 3900 Nuuk under henvisning
til sagl.nr. S 285/99.
Med samme varsel indkaldes afdø-
des arvinger.
Proklamaet er præklusivt for kredi-
torer.
Boet er af kredsreten i Nuuk taget
under offentlig skiftebehandling
som gældsfragåelsesbo.
Nuuk Kredsret
den 22. april 1999.
ASSJ FOTO-ARKIV: VIVI MØLLER-REIMER