Atuagagdliutit - 29.04.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISIMANNGORNEQ 29. APRIL 1999 • 5
Pisussaaffimminik naammassinnittoq
Isornartorsiutinik tamanlik siulersuisuni siulittaasoq ilumuunnginneraavoq,
kisiannili Hans Engell-ip piareersimaffigaa misissueqqissaarnissaq
KØBENHAVN (CSL) Grøn-
landsfonden af 1959-imi siu-
lersuisuni siulittaasup Gun-
nar Martens-ip Civilretsdi-
rektorat-imut allakkamini
ilumuunnginnerarpaa, oqar-
niartoqarmat aningaasaate-
qarfiup suliassani akisus-
saassuseqartumik suliarisi-
manngikkaa, Hans Hedtoft-
illu umiunerata kingorna qi-
mataasunut aningaasaateqar-
fik aningaasanik naammattu-
nik tunniussisarsimanngit-
soq, soorlu tamanna arlalin-
nit sakkortuumik isomartor-
siomeqartarsimasoq.
Kisiannili Gunnar Martens-
ip akissuteqameratigut suliaq
misigissutsinik eqquisoq i-
maanngilaq taamaatinneqar-
toq. Hans Hedtoft-ip umiune-
rani inuit 95-it ajunaameranni
pisut imaaliallaannaq puigor-
neqarsinnaanngillat. Naala-
gaaffiup kukkunersiuisua
Folketing-imullu ilaasortaq
Hans Engeil taamaalilluni
piumasaqarpoq Naalagaaffi-
up Kukkunersiuisuisa Kalaal-
lit Nunaannut Aningaasaate-
qarfiup isumaginnissimanera
misissoqqissaassagaat, Civil-
retsdirektoratet Aningaasaa-
teqarfiup nassuiaataanut an-
nertunerusumik oqaaseqaate-
qassappat. Tamanna maan-
nakkut misissoqqissaameqar-
poq, pisortaqarfiullu nassuia-
ataa naatsorsuutigineqarpoq
saqqummiunneqassasoq aa-
saanerani sulinngiffeqamiss-
aq sioqqullugu.
Qanga pisut
Civilretsdirektorat-imut al-
lakkaminni Aningaasaate-
qarfiup siulersuisuisa erseq-
qissaatigaat siornagut siuler-
suisuusimasut isumaginnissi-
manerat nalilerniarneqarsin-
naanngitsoq maannakkut isi-
ginnittarneq tunngavigalugu.
Siulersuisut erseqqissaati-
gaat, aningaasaateqarfiup o-
qaluttuarisaanerata nalaani
kukkunersiuisut imaluunniit
aningaasaatit isumagineqar-
nerat isornartorsiorneqarsi-
manngitsut.
Tamatumunnga atatillugu
aningaasaateqarfiup pingaar-
tippaa taamanikkut nuna ta-
makkerlugu aningaasanik
katersiniarnermut atatillugu
statsminister H. C. Hansen-
ip tusagassiuutinut nalunaa-
ruteqarnermini allagaata
imaa.
Tassani erserpoq aallaq-
qaataaniilli eqqarsaataasoq
umiunerup kingorna qima-
taasut ikiorneqarnissaat ta-
persersomeqarnissaallu, Ka-
laallit Nunaanni pinngortitap
pissutigisaanik ajunaartut
ajunaarsinnaasullu qimataasa
tapersersorneqarnissaat, ta-
matumalu saniatigut ani-
ngaasanik pissarsisoqassap-
pat Kalaallit Nunaanni inun-
nut, isumaginninnermut kul-
tureqarnermullu tapiissute-
qartoqartassasoq.
Taamaalilluni Aningaasaa-
teqarfiup taamaallaat tapiiffi-
gisassanngilai Hans Hedtoft-
ip umiuneratigut qimataasut.
Tapersiineq
Maannakkut isornartorsior-
neq marlunnik immikkoor-
tortaqarpoq. llaatigut qima-
taasut Aningaasaateqarfim-
mit naammattumik aningaa-
satigut tapiiffigineqartarsi-
manngitsut, taarsiullugulu
aningaasannanniarnersuaq
kisiat isumaginiarsimallugu.
Ilaatigullu pissusissamisuus-
sasoq ullumikkut aningaa-
saateqarfik atorunnaarsinne-
qassasoq, qimataasunullu
aningaasat tamaasa ilaan-
naalluunniit tunioraallugit.
Gunnar Martens-ip oqar-
nera malillugu isornartor-
siornissamut pissutissaqan-
ngilaq. Aningaasaateqarfim-
mi siulersuisuusartut pi-
ngaarnertut isumaginiarsi-
mavaat aningaasatigut ikior-
siisarneq tapertaqartinneqas-
sasoq. Imaanngitsoq tapersii-
sarfittut tunngaviusutut. Taa-
maattumik aningaasaateqar-
fiup aningaasaataasa tapiis-
sutaasartullu akornanni pis-
sutsit equngasortaqanngillat.
Aallaqqaataaniit siulersui-
sut isumaginiarsimavaat inu-
it ataasiakkaat pisariaqartitsi-
nerata nalilemiarnera, tama-
tumani aallaavigalugit qima-
taasut aningaasatigut atugari-
saat, ilanngullugit meeqqa-
nik mikisunik pilersuisuuneq
aamma meeraqameq ilinnia-
gaqartunik, pisortat inunnik
isumaginninneranni periar-
fissat tamarmik atomeqarne-
risa kingorna.
Ikiuineq tapersersuinerlu
isigineqassapput pisortanit
ikiorsiissutinut pissarsiarine-
qarsinnaasunut tapertatut iki-
orsiinertut«, allakkami taama
allassimasoqarpoq, ilan-
ngunneqarluni maannakkut
siulersuisuusut suliani ataa-
siakkaani tunngavissalimmik
naliliiniameq pisariaqartutut
isumaqarfiginngikkaat.
Qaangiutereersoq
Aningaasaateqarfiup siuler-
suisui isumaqarput, aningaa-
saateqarfiup suliassaasa pi-
ngaarnersarigaat qimataasut
imminnut pilersorsinnaaler-
nissaannut tapersiisamissaq,
taamaalilluni aningaasaate-
qarfimmiit aningaasaliissutit
taamaatinneqarsinnaaqqullu-
git imaluunniit annikillisar-
neqarsinnaaqqullugit.
Aningaasaateqarfik ullu-
mikkut atorunnarsinneqas-
sappat inuit aningaasanik
tunineqartussat tassaassapput
40-t aamma 55-it akornanni
ukiullit. Siulersuisut isumaat
malillugu inuit taakku pine-
qartut tapiiffigineqarnissa-
mut periarfissat pereersima-
vaat, siulersuisullu isumaat
malillugu ullumikkut tapiif-
figineqartussatut isigineqara-
tik.
Hans Hedtoft-ip umiunera-
tigut qimataasunut emiatigut
isertitat piffissami sivisuumi
atorneqarsimanngimmata,
soorlu aningaasaateqarfik taa-
matut pisussaatitaasoq, Gun-
nar Martens-ip isumaa malil-
lugu tupinnarpallaanngilaq.
Civilretsdirektorat-imut allak-
kani ima allassimavoq:
»Uppernarsaatissaqartu-
mik isumaqartoqarsinnaavoq
taamanikkut siulersuisuusut
mianersortumik isumagin-
nissimammata, ilaatigut pia-
reersimaffiginiarlugu ukiut
ilaanni aningaasat nalikilliar-
tupiloortamerat emiallu an-
nertussusiata ineriartortarne-
ra kiisalu piareersimaffigini-
arlugit ajunaarnersuit aju-
naamerillu nutaat«.
Minnerunngitsumik isor-
nartorsiorneqarsimavoq ani-
ngaasat tunniunneqartut pi-
ngajorarterutaannaat qima-
taasunut tunniunneqarsima-
nerat, inunnullu katersiniar-
nermi tunissuteqarsimasunut
eqqortuliornerunngitsoq isu-
maqarsimammata qimataa-
sunut ikiorsiisimallutik.
Kisiannili statsminister H.
C. Hansen-ip tusagassiuuti-
nut nalunaarutaa Aningaa-
saateqarfiup pilersinneqarne-
ranut tunngaviusoq malillu-
gu taamatut isomartorsior-
neq ilumuunnginnerarneqar-
poq. Aningaasaateqarfimmik
pilersitsineq peqqissaartumik
ilusilerneqarpoq, taamaalil-
luni aningaasanik aamma a-
tuisoqarsinnaaqqullugu umi-
unerni imaluunniit ajunaar-
nemi allani.
Tunisisoqassanngilaq
Aammattaaq Aningaasaate-
qarfiup siulersuisuisa itigar-
tippaat aningaasaateqarfiup
aningaasaataasa ilaasa qima-
taasunut tunniunneqamissaat
imaluunniit aningaasaateqar-
fiup maleruagassaasa allan-
ngortinneqamissaat, taamaa-
lilluni aningaasanik tunnius-
sinissaq ajomarunnaarsillugu.
Ilaatigut inuit pineqartut
aningaasaateqarfiup tapiisar-
neranut ilaajunnaareerput.
Ilaatigullu aningaasaateqar-
fik pisussaaffeqalersimavoq
kingusinnerusukkut ajunaar-
tut qimataannut aningaasanik
tapiissuteqartarnissamut, siu-
lersuisullu isumaqarput ani-
ngaasaateqarfiup suliassaasa
tamanna pingaarnersarigaat.
Ilaatigullu ajunaamemik pi-
soqartuassasoq. Ilaatigullu
ukiut tamaasa inunnut, isu-
maginninnermi kultureqar-
nermilu tapiissuteqarnissa-
mik qinnuteqaatit takkuttar-
put, aningaasaateqarfiup a-
kuerisinnaanngisai.
Taamatut nassuiaanermut
Civilretsdirektorati isornar-
torsiussanersoq maannakkut
oqaatigiumaneqanngilaq. A-
jortumilli iliortoqarsimassap-
pat Hans Engeil piareersima-
voq piumasarissallugu Naa-
lagaaffiup Kukkunersiuisui-
sa suliamik misissueqqis-
saarnissaannik.
- Naalagaaffiup kukkuner-
siuisartuisa ungasinngitsuk-
kut ataatsimiinneranni isu-
maqatigiippugut, pisariaqas-
sappat suliap itemga tikillu-
gu misissuiffigineqarnissaa-
nik, misissorumallugu ani-
ngaasaateqarfiup pisussaaffi-
ni naammassisimaneraa. Ta-
manna tunngaviatigut sulias-
saammat. Tamatumani pine-
qarmat immakkut ajunaar-
nersuaq, nuna tamakkerlugu
qimataasunut katersiniarner-
mik kinguneqartoq.
- Taamaattumik misissus-
sallugu pisariaqarpoq qima-
taasut taperserneqarsimaner-
sut pisariaqartitaminnik,
Hans Engeli oqarpoq.
Grønlandsfonden har levet op til sit formål
Bestyrelsesformand afviser al kritik, men Hans Engell er parat til kulegravning
KØBENHAVN(CSL) Besty-
relsesformanden for Grøn-
landsfonden af 1959, Gunnar
Mårtens, tilbageviser i et
brev til Civilretsdirektoratet
alle påstande om, at fonden
ikke har varetaget sin opgave
ansvarligt og uddelt tilstræk-
kelige fondsmidler til støtte
for de efterladte efter Hans
Hedtoft-forliset, sådan som
der fra flere sider er blevet
rejst hård kritik af.
Men med Gunnar Mårtens
svar er der nødvendigvis
ikke lagt låg på den følelses-
ladede sag. Kølvandet efter
Hans Hedtoft-katastrofen,
hvor 95 omkom, lader sig
ikke uden videre viske ud.
Statsrevisor og medlem af
Folketinget Hans Engell vil
således have Rigsrevisionen
til at kulegrave Grønlands-
fondens dispositioner, hvis
Civildirektoratet har større
anmærkninger til Grønlands-
fondens redegørelse. Den
granskes nøjere i disse uger,
og direktoratets konklusion
ventes at foreligge inden
sommerferien.
Fortidens betingelser
I brevet til Civilretsdirekto-
ratet gør Grønlandsfondens
bestyrelse det klart, at man
ikke kan vurdere de tidligere
bestyrelsers dispositioner
med nutidige øjne.
Bestyrelsen understreger,
at der på intet tidspunkt i fon-
dens historie er blevet rejst
kritik fra den professionelle
revison eller tilsynet om-
kring forvaltningen af for-
muen.
Samtidig lægger fonden
vægt på indholdet af statsmi-
nister H.C. Hansens presse-
meddelelse i anledning af
landsindsamlingen i sin tid.
Her fremgår det, at der fra
starten har været tale om at
yde hjælp og støtte til de
efterladte efter forliset, støtte
til afbødelse af følgerne af
ulykker, som Grønlands
natur har medført eller vil
medføre og såfremt der kom-
mer midler derudover at yde
støtte til humanitært, socialt
og kulturelt arbejde i Grøn-
land.
Altså at fonden ikke kun
havde sigte på de efterladte
efter Hans Hedtoft-forliset.
Supplerende støtte
Den aktuelle kritik drejer sig
især om to punkter. Dels at
de efterladte ikke fik til-
strækkelig støtte fra Grøn-
landsfonden, der i stedet hav-
de travlt med at puge penge
sammen. Dels at det ville
være rimeligt, at man i dag
nedlagde fonden og uddelte
de resterende eller ihvertfald
en del af pengene til de efter-
ladte.
I følge Gunnar Mårtens er
der ikke grundlag for kritik-
ken, Bestyrelserne af Grøn-
landsfonden har først og
fremmest haft som opgave at
give supplerende økonomisk
hjælp. Ikke at være en
bærende støtteinstitution.
Derfor er der ikke umiddel-
bart et misforhold mellem
fondens formue og støttebe-
villingene.
Bestyrelsen anlagde fra
starten en individuel behovs-
vurdering, som tog sit
udgangspunkt i de efterladtes
økonomiske situation, herun-
der forsøgerpligt overfor
mindreårige børn og børn
under uddannelse efter at
mulighederne i det offentli-
ge, sociale støttesystem var
udnyttet.
Hjælpen og støtten er at
betragte som en supplerende
hjælp til den støtte og hjælp
det var muligt at opnå fra det
offentlige«, hedder det i bre-
vet, hvor det anføres, at den
nuværende bestyrelse ikke
har fundet det relevant at se
på de konkrete vurderinger i
de enkelte sager.
Tiden er forpasset
Grønlandsfondens bestyrelse
mener, at hovedopgaven for
fondens var at yde støtte til at
sætte de efterladte istand til
selv at forsørge sig, således
at bevillinger fra fonden om
muligt kunne bortfalde eller
aftrappes.
Dem, der i givet fald skul-
le begunstiges i dag, hvis
man ville nedlægge fonden,
er typisk mennesker mellem
40 og 55 år. I følge bestyrel-
sen har disse personer allere-
de opnået den støtte, der var
mulighed for, og falder i dag
uden for bestyrelsens opfat-
telse af støttemuligheder.
At fonden i lange perioder
ikke har anvendt renteind-
tægterne til de efterladte fra
hans Hedtoft, sådan som fun-
datsen foreskriver, er ifølge
Gunnar Mårtens ikke så
mærkeligt. I brevet til Civil-
retsdirektoratet hedder det:
»Det forekommer rimeligt
dokumenteret at antage, at
den daværende bestyrelse
har handlet forsigtigt dels for
at imødegå den til tider kraf-
tige inflation og udviklingen
i renteniveauet samt at
opspare et vist beredskab i
tilfælde af nye katastrofer og
ulykker«.
Det er ikke mindst blevet
kritiseret, at de efterladte kun
har fået en tredjedel af de
midler, der er blevet uddelt,
og at det ikke virker rigtigt
over for de folk, som ydede
bidrag til indsamlingen, idet
de troede, at de gav en
håndsrækning til de pårøren-
de.
Men med henvisning til
statsminister H.C. Hansens
pressemeddelelse, der blev
lagt til grund for Grønlands-
fondens fundats, afvises den-
ne kritik. Fundatsen blev
omhyggeligt udformet, så
man også kunne bruge penge
til efterladte fra andre forlis
eller ulykker.
Ingen udbetaling
Endelig afviser Grønlands-
fondens bestyrelse tanken
om at udbetale en del af fon-
dens kapital til de efterladte
eller muligheden for at ænd-
re fundatsen, så det kan blive
muligt.
Dels falder disse personer
ikke mere ind under fundat-
sens støttemulligheder. Dels
har fonden bundet sig til at
yde støtte til en række efter-
ladte efter senere ulykker,
hvilket nu af bestyrelsen ses
som fondens hovedformål.
Dels vil der fortsat ske ulyk-
ker. Dels indkommer der
hvert år kvalificerede ansøg-
ninger om humanitær, social
og kulturel støtte, som fon-
den ikke kan imødekomme.
Om Civilretsdirektoratet
allerede nu har kritikpunkter
til denne forklaring, vil man
ikke udtale sig om på
nuværende tidspunkt. Men
har der været slinger i valsen,
står Hans Engell parat med
krav om, at Rigsrevisionen
får sagen på sit bord til nær-
mere efterforskning.
-På et møde mellem stats-
revisorerne enedes vi for
nylig om, at sagen om nød-
vendigt skal kulegraves helt
til bunds, så vi kan få under-
søgt om, fonden har levet op
til sin fundats. Dette er en
principiel sag. Vi taler om
den største civile, maritime
katastrofe, som afstedkom en
enestående landsindsamling
til de efterladte.
Derfor er det vigtigt at få
undersøgt om, de pårørende
også har fået den støtte, som
de har krav på, siger Hans
Engell.