Atuagagdliutit - 10.06.1999, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 10. JUNI 1999 • 9
Fisk og rejers opvækst
i havet skal undersøges
Biologerne ved Pinngortitaleriffik vil over de næste tre
år bruge 4,5 millioner kroner for at få ny viden, så
forskerne bedre kan forudsige fiskebestandenes tilstand
Aalisagaaqqat raajaaqqallu qalunik MIK-ring-inik meterinik marlunnik silitsigisumik milli-
meterimillu nigartalimmik biologit katersortassavaat.
Biologerne indsamler fisk og rejelarver med et MIK-ringnet, der har en diameter på to
meter og en millimeter maskestørrelse:
Aalisakkat raajallu
alliartomerat
misissomeqassaaq
Ukiuni pingasuni tulliuttuni Pinngortitaleriffimmi
biologit 4,5 millioner kronit paasiniaanernut nutaanut
atussavaat
NUUK(TK) - Nunatta imar-
tai ilutsimikkut uumassuse-
qamermikkullu allanngoriar-
tortuarput. Allanngorarner-
nut ilaatigut takussutissaap-
put aalisakkat raajallu Nu-
natta kitaanni amerlassutsi-
mikkut nikerartuarnerat.
Imaani allanngoriartuuti-
nut peqqutaasut paasiniarlu-
git Pinngortitaleriffimmi bio-
logit ukiuni pingasuni tuller-
ni 4,5 millioner kronit atomi-
arpaat, imaani paasissutissa-
nik misissuinerminni. Sule-
qatigineqassapput biologit
Danmarks Fiskeriundersø-
gelser, Danmarks Miljøun-
dersøgelser aamma Roskilde
Universitetscenter-imeersut.
Periutsit nutaat
misilinneqassapput
Periutsit nutaat allaaneru-
sullu biologit siusinnerusuk-
kut atortarsimasaannit allaa-
nerusut misilerarneqassap-
put, Pinngortitaleriffik tusa-
gassiutinut nalunaarummi al-
lappoq.
- Aalisakkat raajallu uu-
maannarnnissaannut sarfat
qanoq sunniuteqartarnersut
paasisaqarfiginerussallugu
immikkut pisariaqartinneqar-
poq.
Pilersaarummut aningaa-
sartuutissat naalagaaffiup
pinngortitami ilisimatusar-
nermut siunnersuisoqarfim-
mut atasumit Programkomi-
teen for Nordatlantforsk-
ning-ip tunniussarai (atlant-
ikup avannaani ilisimatusar-
nermut pilersaarusiortartut).
Taakku saniatigut ilisimatu-
sarfiit peqataasut tamarmik
aningaasatigut tapiissuteqas-
sapput - pingaartumik Pinn-
gortitaleriffik biologit misis-
suineranni qitiuffiusussaq.
Ikkannersuarni
misissuinissat
Kitaani ikkannersuit - Fyllap
Ikkannersuanit (Nuup ava-
taani) avannamut Store Hel-
lefiskebanke (Sisimiut Attul-
lu akomanni) ukiuni tulliut-
tuni biologinit sukumiisumik
misissuiffigineqassapput.
- Juni-p qeqqani immamik
misissuilluni angalanerit si-
ullersaat aallartissaaq »Adolf
Jensen« angallatigalugu, Pin-
ngortitaleriffimmi biolog
Claus Stenberg Simonsen o-
qarpoq, nunatsinnit misissui-
sut pisortarisaat.
- Raajaaqqat qaleraleeqqal-
lu siammarsimanerat alliar-
tornerallu tamatta immikkut
misissuiffigissavagut. Ilaa-
tigut ikkannersuarni sarfat
misissussavagut, minnerun-
ngitsumik qalerallit raajallu
alliartornerannut qanoq pi-
ngaaruteqartiginersut, Claus
Stenberg Simonsen oqarpoq.
- Ukioq 2000 Pinngortita-
leriffiup »Paamiut« misissui-
nermi ilanngutsissavaa, aali-
sagaaqqat raajaaqqallu mi-
sissornerisa saniatigut neri-
saat tappiorannartut misis-
someqassapput.
Ataqatigiinnermut
paasisat nutaat
- Immap pissusaata uumas-
susillillu ineriartorneranni,
Kitaani raajaaqqat aalisa-
gaaqqallu amerliartorneran-
nut uumaannarnerannullu
pissutsit ataqatigiinnerat nu-
taamik ilisimasaqarfigilemi-
arlugit misissuinermi pi-
ngaartinneqassapput, Claus
Stenberg Simonsen oqarpoq,
- aalisakkat siunissami qanoq
inissisimassanerannik suku-
miinerusumik siulittuutigi-
samissaannut ilisimasat ilua-
qutaaqataassallutik.
Ukiuni pingasuni imartani
misissuinerni paasisat Pin-
ngortitaleriffiup tamanut
saqqummiutissavai misis-
suinerup ukioq 2001-imi
naammassinerani Pinngorti-
taleriffimmi saqqummersitsi-
nikkut.
h NUUK (TK) - Havet om-
| kring Grønland er både fy-
| sisk og biologisk under sta-
ij dig forandring. Ændringerne
^ viser sig blandt andet ved, at
| forekomsten af fisk og rejer
g langs Grønlands vestkyst til
| stadighed varierer.
| For at finde årsagerne til
2j ændringerne i de marine
t økosystemer vil biologerne
o ved Pinngortitaleriffik/Grøn-
| lands Naturinstitut over de
£ næste tre år bruge 4,5 millio-
| ner kroner på et stort treårigt
g marinbiologisk projekt. Det
£ sker sammen med kolleger
| fra Danmarks Fiskeriunder-
z søgelser, Danmarks Miljøun-
o dersøgelser og Roskilde Uni-
6 versitetscenter.
H
o
U-
S Nye metoder
< skal afprøves
- Det, der først og fremmest
skal afprøves er nye og
anderledes metoder i under-
søgelserne end dem, biolo-
gerne tidligere har benyttet i
deres undersøgelser til havs,
skriver Grønlands Naturin-
stitut i en pressemeddelelse.
- Specielt er der behov for
større viden om, hvordan
havstrømmene påvirker mu-
lighederne for, at fisk og
rejer overlever.
Pengene til projektet kom-
mer fra Programkomiteen for
Nordatlantforskning under
den danske stats Naturviden-
skabelige Forskningsråd. Ud
over dette støtter samtlige de
deltagende institutioner pro-
jektet økonomisk - især Pin-
ngortitaleriffik/Grønlands
Naturinstitut, der også bliver
base for biologernes under-
søgelser.
Undersøgelser
på bankerne
Havet over de store banker
ved Vestgrønland - Fyllas
Banke og nordover til Store
Hellefiske Banke - vil de
næste år blive grundigt un-
dersøgt af biologerne.
-1 midten af juni starter det
første togt med havundersø-
gelsesskibet »Adolf Jensen«,
siger biolog Claus Stenberg
Simonsen fra Grønlands Na-
turinstitut, der er ankermand
på projektet fra grønlandsk
side.
- Her vil vi især undersøge
udbredelse og opvækst af
yngel af rejer og hellefisk.
Blandt andet vil vi undersøge
havstrømmene omkring ban-
kerne, og ikke mindst deres
betydning for opvæksten af
hellefisk og rejer, siger Claus
Stenberg Simonsen.
- I år 2000 vil Grønlands
Naturinstitut desuden inddra-
ge »Paamiut« i undersøgel-
serne og her bliver der, ud
over fiske- og rejelarveme,
også fokusere på deres føde-
organismer.
Ny viden om samspillet
- Undersøgelserne lægger på
den måde op til at få ny viden
om samspillet mellem de hy-
drografiske og biologiske pro-
cesser, der har indflydelse på
produktion og overlevelse af
reje- og fiskeyngel i havet ved
Vestgrønland, siger Claus
Stenberg Simonsen - en viden,
der vil kunne bidrage til mere
nøjagtige forudsigelser om
fiskebestandenes tilstand.
Resultaterne af det treårige
marinbiologiske forsknings-
projekt på Grønlands Natu-
rinstitut præsenteres for of-
fentligheden på en udstilling
på Pinngortitaleriffik/Grøn-
lands Naturinstitut ved pro-
jektets afslutning i år 2001.
Qalut marloqiusat bongo-net-inik taaneqartut
tappiorannartunik, kingunnik, aalisakkat suaannik
aalisagaaqqanillu katersinermi atorneqartarput.
0,2 millimeterisut angitigisunik nigartaqarput, immap
qaavanit 100 meterisullu ititigisumut kalinneqartarput.
Dette dobbeltnet, der kaldes et bongo-net, bruges til at fiske
mindre plankton, vandlopper, fiskeæg og fiskelan’er.
Maskestørrelsen er 0,2 millimeter og trækkes gennem
vandet fra overfladen og ned til 100 meters dybde.
Transportfartøjet
m/s "Vanja" til salg
Skibet er bygget hos A. Nielsen, Holbæk i 1951.
Skrogets hovedmateriale er egetræ.
Dimensioner: Loa 27,15 m, bredde 6,60 m,
dybgang 2,13 m
Lastrumskapacitet: 125 m3. Lastluge 9 X 4 m
Bunkerskapacitet: 7 m3.
Hovedmotor: Scania DS1 1140, 291 hk.
Hjælpemotor: Fiat Eveco m. 380 volt generator.
Skruetøj: Hundested multi pitch propeljer.
Aptering: 1 stk. kahyt agter med 2 køjer.
4 stk. skibsbrikse i forreste kahyt.
Skibet er udstyret med Dan lavtrykshydraulik
til losseudstyr.
Hovedsyn afholdt i april 1998. Skibet er godkendt
til at sejle med 8 passagerer i dagfart. Fartstilladel-
sen er gyldig til 15. januar 2001.
Skibet kan besigtiges af evt. interesserede efter
aftale. Yderligere informationer kan afhentes ved
henvendelse til Peter Amossen tlf. 32 44 22 - tele-
fax 32 30 44.
Evt. tilbud sendes til: Royal Greenland,
Seafood Greenland,
postboks 270, 3900 Nuuk
ASS./ FOTO: SØREN ANKER PEDERSEN, PINNGORTITALERIFFIK/GRØNLANDS NATURINSTITUT