Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 10.06.1999, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 10.06.1999, Blaðsíða 24
 Nanoq ataqqisaajuarpoq Nunatta Katersugaasiviani Pinngortitaleriffik suleqatigigalugu Nuummi saqqummersitsisoqarpoq 5 788880 000017 Nanuaraq kivigaq Nunatta Katersugaasiviata saqqummersitaani aamma takuneqarsinnaavoq. En lille udstoppet isbjørn kan også ses på sommerens udstilling på Grønlands Nationalmuseum. (JJ) - Nanoq ukiuni tusinti- linni inunnit alutorineqartu- arsimavoq. Qunuffeqannginnera, a- ngissusia nukittussusia ataq- qinninnermik ersititsinermil- lu pilersitsisarput. Angakkut silarsuaannut ilaajuarsima- voq, piviusut killingat erseq- qinnatik, inuit uumasullu isikkumikkut paarlaassin- naallutik. Dorset-kulturimi kigartuk- kani qiperukkanilu takus- saalluarpoq. Issittumi upperisarsiorner- mi nanoq ilaatinneqartarsi- mavoq, inuit, saamit inuiaal- lu allat issittormiut, nunallu avannarlermiut nanoq qipe- rukkatut nassaarisarlugu, Thule-miutoqqat illukuini - ilaanneeriarlunilu - qallu- naatsiaat illukuini nannup ki- gutaa putulerlugu ujamilia- rineqartarsimalluni. Nanoq upperisarsiorner- mut ilaajunnaarpoq, ataqqin- eqarnerali minnerulinngilaq. Nanoq eqqomaveeqqutini ilisamaatitut Ukiut ingerlanerini nanoq ar- laannut ilisamaatitut atorlu- ameqartarsimavoq. Soorlu qallunaat kunngik- kormiut ilisamaataani, sava- limmiut aamma ilaallutik. Savalimmiut angutikuluutut ' ilisamaasigaapput, Nunarput nannumik ilisarnaasigaallu- ni. Naalagaaffiuttaaq sinniis- oqarfiata nanoq ilisamaatigaa. - Naalagaaffiup sinniiso- qarfiata ilisamaataani nan- nup siulliini talerpilleq ki- veqqavaa, Namminersorne- mllutik Oqartussat ilisarnaa- taanni saamini. - Namminersornerullutik Oqartussat 1987-imi ilisar- naatitaarput, oqaluttuatoqaa- vorlu kalaallit qangaanilli ilisimagamikku nanoq immi- nut illersomiaraangami siul- liiminik saamillermik patit- seriartarluni - taamaattumik Namminersornerusut ilisar- naataani taamaappoq, Hans Lange Nunatta Katersugaasi- vianeersoq AG-mut oqarpoq. Nersomaammi nanoq Nunarput pineqaraangat na- noq ilaajuaannangajappoq. Namminersornerullutik o- qartussat 1989-imi ukiunik qulinngortorsioramik aamma atorpaat. Taamani Nunatsinni »Ner- sornaat« atorneqalerpoq, Ataqqinartorsuup Dronning Margrethe-p 28. april 1989- imi akuerisaa. Nersornaat kuultiullunilu silviuvoq, eqqumiitsuliortup Jens Rosing-ip suliarisaa. Saqqummersitsineq soqu- tiginarluarpoq - inuinnaallu arlallit pigisaminnik nannu- mut tunngasunik saqqum- mersitsinermut atukkiussisi- mapput. Nanoq pillugu aasaanera- ni saqqummersitsineq Nuum- mi Nunatta Katersugaasivia- ni takuneqarsinnaavoq 1. juni - 22. august 1999. Danmarkimi Harboe Bryggeriet Bjørnebryg-imik maqitsivoq. Saqqummersitsinermi ilaavoq - aajunalu Hans Lange-p tigumiarpaa. Harboe Bryggeriet i Danmark har i år udsendt en Bjørnebryg. Den er med på udstillingen - og ses her i hænderne på Hans Lange fra Nationalmuseet. En isbjørn skal man altid have stor respekt for Den udstilles netop nu på Grønlands Nationalmuseum >p ni og er lavet i samarbejde med Naturinstituttet i Nuuk (JJ) - Gennem årtusinder har Kalaallit nannup amianik atisaliaat kusanaqateqanngillat. Der er ikke noget flottere end en grønlandsk dragt af isbjørneskind. isbjørnen fascineret de men- nesker, der kom i kontakt med den. Dens frygtløshed, størrelse og styrke har aftvunget respekt og frygt. Den var en uløselig del af en magisk ver- den, hvor virkelighedens grænser var flydende, hvor mennesker og dyr problem- løst kunne skifte fra at være dyr til menneske og om- vendt. Dette kom tydeligt til ud- tryk i Dorset kulturen, hvor isbjørnen optræder som et hyppigt motiv i indridsninger og som småskulptur. Bjørnen har været gen- stand for kult over hele det cirkumpolare område, hvor inuit, samer, andre arktiske folkeslag og nordiske folk har betragtet bjørnen som småskulptur skåret i tand i ruinerne af Thulefolkets huse - eller nu og da - i norrøne ruiner repræsenteret ved en gennemboret hjørnetand til at bære om halsen. Bjørnen anses nok ikke længere som et kultisk væ- sen, men respekten for den er ikke blevet mindre. Isbjørnen bruges som symbol på våbenskjold Isbjørnen er igennem årene blevet benyttet flittigt som symbol for både det ene og andet. Således også på Det Kon- gelige danske våbenskjold, hvor også Færøerne figure- rer. Netop Færøerne kende- tegnes ved en vædder, mens Grønland kendes på isbjør- nen. Rigsombudets våbenskjold gør også brug af isbjørnen. - På Rigsombudets vå- benskjold løfter bjørnen sin højre lab, mens den på Grøn- lands Hjemmestyres løfter den venstre lab. - Grønlands Hjemmestyre fik sit våbenskjold i 1987 og historien er den, at det er en gammel grønlandsk viden der fortæller, at isbjørnen for at forsvare sig - slår med venstre lab - så det gør den på Hjemmestyrets skjold, siger Hans Lange fra Natio- nalmuseet til AG. Isbjørnen præger også den grønlandske fortjenstmedalje Isbjørnen er næsten altid med i billedet, når man taler om Grønland. Således gjorde Grønlands Hjemmestyre også brug af den, da de i 1989 fejrede 10 års jubilæum. Man indførte den grøn- landske fortjenstmedalje »Nersornaat« som Hendes Majestæt Dronning Margret- he den 28. april 1989 bifaldt. Fortjenstmedaljen er både i guld og sølv og er udført af kunstneren Jens Rosing. Udstillingen er ganske interessant - og flere privat- personer har stillet ting fra isbjørne til rådighed for ud- stillingen. Sommerudstilling om Is- bjørnen kan ses på Grøn- lands Nationalmuseum i Nuuk i perioden 1. juni - 22. august 1999. Nunatta Katersugaasivianeersup Hans Lange-p nannup niaquata saanikuanik tigumiartoq. Hans Lange fra Nationalmuseet ses her med et kranie fra en isbjørn. FOR HELE GRØNLAND ^^Securitas^X u GRØNLAND A/5 KONTAKT SECURITAS FØR TYVEN KONTAKTER DIG! LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.