Atuagagdliutit - 10.06.1999, Qupperneq 24

Nanoq ataqqisaajuarpoq
Nunatta Katersugaasiviani Pinngortitaleriffik
suleqatigigalugu Nuummi saqqummersitsisoqarpoq
5 788880 000017
Nanuaraq kivigaq Nunatta Katersugaasiviata
saqqummersitaani aamma takuneqarsinnaavoq.
En lille udstoppet isbjørn kan også ses på sommerens
udstilling på Grønlands Nationalmuseum.
(JJ) - Nanoq ukiuni tusinti-
linni inunnit alutorineqartu-
arsimavoq.
Qunuffeqannginnera, a-
ngissusia nukittussusia ataq-
qinninnermik ersititsinermil-
lu pilersitsisarput. Angakkut
silarsuaannut ilaajuarsima-
voq, piviusut killingat erseq-
qinnatik, inuit uumasullu
isikkumikkut paarlaassin-
naallutik.
Dorset-kulturimi kigartuk-
kani qiperukkanilu takus-
saalluarpoq.
Issittumi upperisarsiorner-
mi nanoq ilaatinneqartarsi-
mavoq, inuit, saamit inuiaal-
lu allat issittormiut, nunallu
avannarlermiut nanoq qipe-
rukkatut nassaarisarlugu,
Thule-miutoqqat illukuini -
ilaanneeriarlunilu - qallu-
naatsiaat illukuini nannup ki-
gutaa putulerlugu ujamilia-
rineqartarsimalluni.
Nanoq upperisarsiorner-
mut ilaajunnaarpoq, ataqqin-
eqarnerali minnerulinngilaq.
Nanoq eqqomaveeqqutini
ilisamaatitut
Ukiut ingerlanerini nanoq ar-
laannut ilisamaatitut atorlu-
ameqartarsimavoq.
Soorlu qallunaat kunngik-
kormiut ilisamaataani, sava-
limmiut aamma ilaallutik.
Savalimmiut angutikuluutut
' ilisamaasigaapput, Nunarput
nannumik ilisarnaasigaallu-
ni.
Naalagaaffiuttaaq sinniis-
oqarfiata nanoq ilisamaatigaa.
- Naalagaaffiup sinniiso-
qarfiata ilisamaataani nan-
nup siulliini talerpilleq ki-
veqqavaa, Namminersorne-
mllutik Oqartussat ilisarnaa-
taanni saamini.
- Namminersornerullutik
Oqartussat 1987-imi ilisar-
naatitaarput, oqaluttuatoqaa-
vorlu kalaallit qangaanilli
ilisimagamikku nanoq immi-
nut illersomiaraangami siul-
liiminik saamillermik patit-
seriartarluni - taamaattumik
Namminersornerusut ilisar-
naataani taamaappoq, Hans
Lange Nunatta Katersugaasi-
vianeersoq AG-mut oqarpoq.
Nersomaammi nanoq
Nunarput pineqaraangat na-
noq ilaajuaannangajappoq.
Namminersornerullutik o-
qartussat 1989-imi ukiunik
qulinngortorsioramik aamma
atorpaat.
Taamani Nunatsinni »Ner-
sornaat« atorneqalerpoq,
Ataqqinartorsuup Dronning
Margrethe-p 28. april 1989-
imi akuerisaa.
Nersornaat kuultiullunilu
silviuvoq, eqqumiitsuliortup
Jens Rosing-ip suliarisaa.
Saqqummersitsineq soqu-
tiginarluarpoq - inuinnaallu
arlallit pigisaminnik nannu-
mut tunngasunik saqqum-
mersitsinermut atukkiussisi-
mapput.
Nanoq pillugu aasaanera-
ni saqqummersitsineq Nuum-
mi Nunatta Katersugaasivia-
ni takuneqarsinnaavoq 1.
juni - 22. august 1999.
Danmarkimi Harboe Bryggeriet Bjørnebryg-imik
maqitsivoq. Saqqummersitsinermi ilaavoq
- aajunalu Hans Lange-p tigumiarpaa.
Harboe Bryggeriet i Danmark har i år udsendt en
Bjørnebryg. Den er med på udstillingen - og ses
her i hænderne på Hans Lange fra Nationalmuseet.
En isbjørn skal man altid
have stor respekt for
Den udstilles netop nu på Grønlands Nationalmuseum
>p ni
og er lavet i samarbejde med Naturinstituttet i Nuuk
(JJ) - Gennem årtusinder har
Kalaallit nannup amianik atisaliaat kusanaqateqanngillat.
Der er ikke noget flottere end en grønlandsk dragt af
isbjørneskind.
isbjørnen fascineret de men-
nesker, der kom i kontakt
med den.
Dens frygtløshed, størrelse
og styrke har aftvunget
respekt og frygt. Den var en
uløselig del af en magisk ver-
den, hvor virkelighedens
grænser var flydende, hvor
mennesker og dyr problem-
løst kunne skifte fra at være
dyr til menneske og om-
vendt.
Dette kom tydeligt til ud-
tryk i Dorset kulturen, hvor
isbjørnen optræder som et
hyppigt motiv i indridsninger
og som småskulptur.
Bjørnen har været gen-
stand for kult over hele det
cirkumpolare område, hvor
inuit, samer, andre arktiske
folkeslag og nordiske folk
har betragtet bjørnen som
småskulptur skåret i tand i
ruinerne af Thulefolkets huse
- eller nu og da - i norrøne
ruiner repræsenteret ved en
gennemboret hjørnetand til
at bære om halsen.
Bjørnen anses nok ikke
længere som et kultisk væ-
sen, men respekten for den er
ikke blevet mindre.
Isbjørnen bruges som
symbol på våbenskjold
Isbjørnen er igennem årene
blevet benyttet flittigt som
symbol for både det ene og
andet.
Således også på Det Kon-
gelige danske våbenskjold,
hvor også Færøerne figure-
rer. Netop Færøerne kende-
tegnes ved en vædder, mens
Grønland kendes på isbjør-
nen.
Rigsombudets våbenskjold
gør også brug af isbjørnen.
- På Rigsombudets vå-
benskjold løfter bjørnen sin
højre lab, mens den på Grøn-
lands Hjemmestyres løfter
den venstre lab.
- Grønlands Hjemmestyre
fik sit våbenskjold i 1987 og
historien er den, at det er en
gammel grønlandsk viden
der fortæller, at isbjørnen for
at forsvare sig - slår med
venstre lab - så det gør den
på Hjemmestyrets skjold,
siger Hans Lange fra Natio-
nalmuseet til AG.
Isbjørnen præger
også den grønlandske
fortjenstmedalje
Isbjørnen er næsten altid
med i billedet, når man taler
om Grønland.
Således gjorde Grønlands
Hjemmestyre også brug af
den, da de i 1989 fejrede 10
års jubilæum.
Man indførte den grøn-
landske fortjenstmedalje
»Nersornaat« som Hendes
Majestæt Dronning Margret-
he den 28. april 1989 bifaldt.
Fortjenstmedaljen er både
i guld og sølv og er udført af
kunstneren Jens Rosing.
Udstillingen er ganske
interessant - og flere privat-
personer har stillet ting fra
isbjørne til rådighed for ud-
stillingen.
Sommerudstilling om Is-
bjørnen kan ses på Grøn-
lands Nationalmuseum i
Nuuk i perioden 1. juni - 22.
august 1999.
Nunatta Katersugaasivianeersup Hans Lange-p nannup
niaquata saanikuanik tigumiartoq.
Hans Lange fra Nationalmuseet ses her med et
kranie fra en isbjørn.
FOR HELE GRØNLAND
^^Securitas^X
u GRØNLAND A/5
KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
DIG!
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet.