Atuagagdliutit - 17.06.1999, Blaðsíða 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 17. JUNI 1999 • 5
17 olieselskaber
i kamp om
Grønlands
sorte guld
Ny stategi med ansøgningsfrister
skal skærpe efterforskningen efter
olie og gas ;
KØBENHAVN(CSL) - Jag- for disse breddegrader slæk-
ten på olie- og gasforekom- ker man til gengæld på de
ster i den grønlandske under- økonomisk krav. Det sker i
grund skal intensiveres. erkendelse af, at de hidtidige
Derfor introducerer Rå- betingelser har været for
stofdirektoratet en ny strategi skrappe, og derfor ikke har
med tidsfrister, der skal haft olieselskabernes interes-
motivere de internationale se.
olieselskaber og seismografi- I morgen, fredag, har
ske selskaber (virksomheder, Råstofdirektoratet inviteret
der undersøger muligheden en række internationale olie-
for olie og gas i undergrun- selskaber og seismografiske
den, red.) til at sætte gang i selskaber til seminar i
olie- og gasefterforskningen. København. Og troen på en
I modsætning til tidligere, jackpot i den grønlandske
hvor selskaber kunne indsen- undergrund er stor. Ikke
de efterforskningsansøgnin- færre end 17 internationale
ger hele tiden, udbyder olieselskaber vil være
Råstofdirektoratet nu de repræsenteret samt alle ver-
mest attraktive områder i en dens førende virksomheder
særlig tilbudsrunde med inden for seismografi.
ansøgningsfrist. Hermed - At tilbyde en udbudsrun-
håber Råstofdirektoratet at de er en væsentlig ændring i
kunne styrke efterforsknin- forhold til tidligere praksis,
gen og markedsføre Grøn- Ansøgningsrunden vil blive
land mere effektivt internati- offentliggjort i alle internati-
onalt. onale tidsskrifter, og dermed
bliver efterforskningen i
Olie-seminar Grønland synliggjort meget
Tidligere undersøgelser mere, siger Martin Sønder-
tyder på, at der vil være holm, geolog ved Råstofdi-
størst mulighed for at finde rektoratet og fortsætter:
olie- og gasforekomster mel- - Tidligere, hvor der ikke
lem 63. og 67. breddegrad, var nogen ansøgningsfrist,
og det er netop det område, var der altid en risiko for, at
som nu udbydes med en selskaberne udskød deres
ansøgningsfrist den 1. okto- eventuelle interesser i Grøn-
ber 2001. land til fordel for andre pro-
I områderne nord og syd jekter. Nu bliver de nødt til at
Nunarput pillugu takusassiaq ulloq 27.maj Keflavik-ip mittarfiani takornarianit inunnillu mittarfimnuit
aqqusaartunit alutorsartitsissagunavissoq takusassiarineqalerpoq. Taamatut iliornerup siunertaraa nunatsinnut
takornarianik tikittoqarnerusalernissaa anguniarneqarmat. Takusassiaq Leifur Eiriksson Airport-imiitinneqassaaq uki-
oq 2000-ip naanerata tungaanut. Keflavik-imi mittarfik ukiumut inunnit 1,2 milliuninit aqqusaarneqartarpoq. Taku-
sassiaq Leif-ip Iluanaarajuup aningaasaateqarfianit pilersaarusiorneqarlunilu aningaasaliiffigineqarsimavoq.
Der er blevet opstillet en reklamestand om Grønland i Keflavik Lufthavn. Den skal være et godt trækplaster for
turister og transitpassagerer. Formålet med standen er netop, at man vil have flere turister til Grønland. Reklamestan-
den skal stå i Leifur Eiriksson Airport til og med slutningen af år 2000. Der kommer 1,2 millioner mennesker gennem
Keflavik Lufthavn om året. Reklamestanden er tilrettelagt og betalt af Leif den Lykkelige projektet.
skaffe sig ekstra viden om
Grønland og sætte penge af
på deres efterforsknings-
budgetter, hvis de vil være
med i kapløbet.
Det private initiativ
- Det gælder også de seismo-
grafiske virksomheder. Tidli-
gere var det hjemmestyret og
staten, der betalte for seismo-
grafiske undersøgelser af
undergrunden. Det gør de
ikke mere, og derfor vil den
nye strategi give de seismo-
grafiske selskaber et nyt og
stærkt incitament til at gå ud
og undersøge forholdene
med henblik på videresalg af
deres viden, siger Martin
Sønderholm.
- Det betyder samtidig, at
olie- og gasmulighedeme i
Vestgrønland ikke længere
kun præsenteres på internati-
onale messer. De private fir-
maer vil tilføre markeds-
føringen en langt mere offen-
siv dimension, siger Martin
Sønderholm.
På seminaret vil direktøren
for Råstofdirektoratet, Hans
Kristian Schønwandt, blandt
andet gennemgå de geologi-
ske muligheder i Grønland,
især i Vestgrønland. Et af
hovedbudskaberne vil være,
at der er nok at gå i gang
med. I følge Martin Sønder-
holm er Grønland et umo-
dent olieland, fordi der kun
er indhentet få seismografi-
ske data i det enorme områ-
de.
Der vil også blive afsat tid
til en nøjere gennemgang af
isforholdene. Mange tror
fejlagtigt, at isen er et næsten
uoverstigeligt problem, men
rent faktisk er isen relativ
nem at håndtere mellem 63.
og 67 breddegrad.
tigiiffiit 17-it eqqatsinni
Qinnuteqarnissamut killissarititaasut nutaamik periaaseqarfigilernerisigut uuliamik gasimillu ujaasinerit
sakkortusineqassapput
KØBENHAVN (CSL) - Ka-
misissuinartut
laallit Nunaata eqqaani uu-
liamik gasimillu ujaasinerit
annertusineqassapput.
Taamaattumik Aatsitassa-
nut Pisortaqarfiup saqqum-
miussimavaa qinnuteqarnis-
samut killissarititaasunut pe-
riaaseq nutaaq, taamaalilluni
uuliasioqatigiiffiit aamma
nunap iluani uuliamik gasi-
millu ujaasisartut nunanit
tamaneersut uuliamik gasi-
millu ujaasinissamut piumas-
suseqameruleqqullugit.
Uuliasioqatigiiffiit ukioq
naallugu ujaasinissamut qin-
nuteqaatinik nassiussuisarne-
rannut siomagut periaatsimut
allaanerusumik, maannakkut
Aatsitassanut Pisortaqarfiup
neqeroorutigisalerpai ujaa-
siffissatut pilerinarnerpaat
immikkut neqeroornikkut
piffissamik aålajangersima-
sumik killissaqartfllugit.
Taamaalilluni Aatsitassanut
Pisortaqarfiup neriuutigaa
ujarlerneq annertusameqass-
asoq, nunanilu tamani Ka-
laallit Nunaata ussassaaruti-
gineqamera pitsaanerulissa-
soq.
Isumasioqatigiinneq
Siornagut misissuinerit ili-
manarsisippaat sanimukartut
63-iata aamma 67-iata akor-
nanni uuliamik gasimillu
nassaarnissamut periarfissa-
qarnerusoq, tamannalu ujar-
lerfissatut neqeroorutigine-
qarpoq, qinnuteqarnissamut
killissaritinneqarluni 1. okto-
ber 2001.
Tamatumali avannaani ku-
jataanilu aningaasatigut piu-
masaqaatit sakkukillineqarsi-
mapput. Tamatumani nas-
suerutaasimavoq manna ti-
killugu piumasaqaatit sak-
kortuallaarsimasut, taamalu
uuliasioqatigiiffinnit soquti-
gineqarsimanatik.
Aatsitassanut Pisortaqar-
fiup aqagu tallimanngomer-
mi uuliasioqatigiiffiit nuna-
nit tamaneersut arlallit ag-
gersarsimavai København-
imi isumasioqatigiinnissa-
mut. Nunattalu eqqaani uu-
liamik gasimillu nassaamis-
sat isumalluarfigineqarluar-
put. Uuliasioqatigiiffiit 17-it
nunanit tamaneersut sinnii-
soqassapput kiisalu sajuppil-
latsitsisarlutik misissuisarfiit
nuimanerit peqataatitaqarlu-
tik.
- Siornagut periaatsimut
naleqqiullugu neqeroortitsi-
salerneq allannguutaasoru-
jussuuvoq. Qinnuteqaqqusi-
neq atuagassianut nunani ta-
maneersunut ilanngunneqar-
tassaaq, taamaalilluni Ka-
laallit Nunaata eqqaani ujar-
lerneq saqqumilaarnerujus-
suanngussaaq, Martin Søn-
derholm oqarpoq, Aatsitassa-
nut Pisortaqarfimmi ujaras-
siooq, imalu nangippoq:
- Siornagut qinnuteqarfis-
saq killeqartinneqanngikkal-
larmat uuliasioqatigiiffiit
Kalaallit Nunaata eqqaani
ujarlernissartik kinguartis-
sinnaasariaqartarpaat, piler-
saarutit allat ingerlakkumal-
lugit. Maannakkulli Kalaallit
Nunaat ilisimanerulertaria-
qarpaat, ujarlernissamullu
peqataassagunik aningaasa-
nik amerlanerusunik missin-
gersuusiortariaqalerlutik.
N amminersortut
- Aamma taamaaliortariaqa-
lerput sajuppillatsitsisarlutik
misissuisartut. Siornagut
namminersornerullutik oqar-
tussat naalagaaffillu sajup-
pillatsitsisarluni misissuiner-
nut akiliisarsimapput. Ta-
mannalu maannakkut taa-
maatippoq, taamaattumik
nutaamik periaaseqalemerup
sajuppillatsitsillutik misis-
suisartut nutaamik piumas-
suseqalersissavai pissutsinik
misissuinissamik, tamatuma-
ni ilisimasamik tuniniamis-
saat anguniarlugu. Tamatu-
munnga atatillugu Kitaani
uuliamik gasimillu nassaar-
nissamut periarfissat nunani
tamalaani saqqummersitsi-
sarnemi takuneqarsinnaajun-
naassapput. Suliffeqarfiit
namminersortut ussassaari-
neq annertunerujussuarmik
malunnaateqartilissammas-
suk, Martin Sønderholm
oqarpoq.
Aatsitassanut Pisortaqar-
fimmi pisortap Hans Kristian
Schønwandt-ip isumasioqati-
giinnermi ilaatigut sammis-
savai Kalaallit Nunaanni nu-
nap qaleriaamerini periarfis-
sat, pingaartumik Kitaani.
Oqariartuutit pingaamersaa-
sa ilagissavaat suliassat
naammalluinnarnerat. Mar-
tin Sønderholm malillugu
Kalaallit Nunaat uuliasiorfit-
tut nutaarluinnaavoq, nuna-
rujussuarmi sajuppillatsitsi-
sarluni misissuinerit annikit-
suinnaammata. Sikullu qa-
noq pissuseqarnerata sam-
meqqissaarneqarnissaa pe-
riarfissaqarfigineqassaaq.
Amerlanerit kukkusumik
isumaqartarput sikut qaa-
ngerneqarsinnaanngitsumik
ajomartorsiutaasut, kisiannili
sanikumartut 63-ip aamma
67-ip akomanni sikut anni-
kitsuinnarmik ajomartorsiu-
taasarput.
PROKLAMA
Ved generalforsamling den 5. maj
1999 i Dykkerselskabet Viking
A/S, reg.nr. A/S 185.314 af Nuuk
Kommune, Grønland er der truffet
beslutning om nedsættelse af aktie-
kapitalen med DKK 10.000,00 fra
DKK 600.000,00 til DKK
590.000,00. Nedsættelsesbeløbet
udbetales til aktionærerne til kurs
20.000 med ialt DKK 950.000,00.
I henhold til aktieselskabslovens §
46 opfordres selskabets kreditorer
herved til at anmelde deres krav
inden 3 måneder fra nærværende
bekendtgørelse til advokat Kield-
Gustav Erichsen, Amagertorv 21,
1160 København K.
København, den 11. juni 1999
Advokat Kield-Gustav
Erichsen