Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.06.1999, Blaðsíða 32

Atuagagdliutit - 17.06.1999, Blaðsíða 32
Qimmit nerukkaatissaat 10 tons angalanenni nassameqassapput Qimmit nerukkaatissaat piniarneqareerput - piareersarnerillu aasaru naammassineqartussat aallartinneqareerput 7888 50 00001 NUUK (TK) - Ekspeditionen Sirius 2000-ip piareersame- qamerani aningaasartuutissat amerlanersaasa piareersaati- gineqamerat naammassine- qarangajalerpoq: Nunarsuar- mi pinngortitami tikinneqa- juinnerpaami - kitaani Qaa- naamit kangiani Danneborg- imut - 3.500 kilometerit ator- lugit angalanissami qimmit nerukkaatissaannik piniameq pisinerlu. Angalanissami Ekspeditio- nen Sirius 2000-imi, aappaa- gu februarimit junimut qaammatini sisamani inger- lanneqartussatut naatsorsuu- tigineqartumi ingerlavigine- qassapput Nunarsuarmi ti- kikkuminaannerpaat ilaat - pisuinnaq, sisoraatinik qi- mussinillu, silaannarmi al- lanngorartorujussuusinnaa- sumi. Taamaattumik taamatut angalanissami piumasarine- qarput timikkut tarnikkullu piumassuseqarluarnissat, kunngissamit Frederik-mit angalaqatissaanillu tallimaa- sunit, tassaappullu: Steen Broen Jensen, Kresten Mat- hiasen, Kurt Jørgensen, Søren Bredvig Nielsen aam- ma Morten Søberg. Unamminarluartoq - Angalanissaq unamminar- torujussuussaaq - timikkut aammali allarpassuartigut, kunngissaq Frederik oqar- poq, TV 2-p internet-imi qupperneratigut angalanissaq pillugu apersomeqamermini. - Tamatumunnga atatillu- gu uannut pingaaruteqartoru- jussuuvoq Kalaallit Nunaan- ni nalinginnaasumik tikinne- qajuitsukkut allaanerulluin- nartukkut angalanissaq - si- kuinnarmi aputaannarmilu. - Nunarsuarput ima mikiti- gilersimatigaaq, allaa imaa- liallaannaq suut tamarmik ti- kinneqarsinnaalerlutik. Ilua- mik tikinneqarneq ajortut tassatuaalerput nunat issittut, tikikkuminaatsuunertik pis- sutigalugu. Taamaattumik periarfissatsialaavoq Kalaal- lit Nunaata taamatut angalla- viginissaa, taamatut angala- nermik ilisimasaqarluartut ilagalugit, nunamik pissusia- nillu ilisimasaqartunik, tama- tumunngalu atatillugu Ala- pemaarsuisartut Sirius-ikkut nalliuttorsiomerat malunnar- tinniarlugu. Naleqqussarneq - Eqqarsaatersuutigisima- viuk angalanermi suut ajor- nakusoomerpaassanersut ? - Aallaqqaarneq. Ulluni siullerni suut tamarmik nu- taajuffigisaanni, pingaartu- mik Morten-imut uannullu siullermeerluta qimussertus- sanut, qimminik qamutinillu sungiussiniartussanut. Pi- ngaaruteqassaarlu naleqqus- sarnissaq sungiussiniarnis- sarlu angalanissami pisaria- qartinneqartussat. Suut nu- taat misilinneranni immikkut pissanganeq pilersarpoq, taa- maattumik pingaaruteqarpoq sungiussilluarnissaq. Soorlu marathon-imik appannerup aallartinnerani; tassani suk- kassusissaq nassaarineqas- saaq, kilometerini siullerni kingullernilu sukkassuseq ataaseq pigineqaannassam- mat. - Angalanissaq inunnit so- qutigineqaqaaq, tamatumun- ngalu atatillugu - angalane- rit allat assigalugit - iluat- sinngitsoorsinnaavoq. Ta- manna qanoq isumaqarfi- gaajuk? - Soorunami ajutoomissaq navianaateqarluarsinnaavoq. Suut tamarmik piareersimaf- figineqarsinnaanngimmata. Pingaarnersaavoq ingerlatat upperinissaat. Peqqissaartu- mik piareersarpugut, ajornar- torsiutilli tamaasa qaanger- niarlugit pilersaarusiortoqar- sinnaanngilaq, tassami qa- norluunniit peqqissaartigisu- mik pilersaarusioraluarutta, teknikikkullu atortorissaaru- tinik qanorluunniit amerlati- gisunik nassaraluarutta, nag- gataani sila apeqqutaasussaa- voq, uagut naalakkersorsin- naanngisarput, kunngissaq Frederik oqarpoq. Qaanaamut Juli/august-imi Sirius 2000- S imi angalaqataasussat siul- g lermeerlutik Qaanaamiissap- i; put. Qimatulisoqassaaq - < Qaanaamit, Station Nord- imit timmisartoq helikopteri- lu atorlugit aamma Dane- borg-imit umiarsuaq timmi- sartorlu atorlugit. Tamannalu angalanissami akisunerpaasussaavoq. Ajornanngippallu qimut- tussat sinneri pisiarineqas- sapput - angalasussallu qi- muttussaat 45-t Qaanaami paarsisussarsiomeqassapput, angalasussat oktoberimi ti- keqqinnissaasa tungaanut. Februarimi Qaanaaq tarrajuttarpoq, allaat ullup qeqqani. Qaanaaq i februar henligger i tusmørke selv midt på dagen. 10 80 95 Kunngissaq Frederik isumaqarpoq angalanerup aallartinnerani qimuttunik qamutinillu sungiussiniarneq ajornakusoornerpaassasoq. Kronprins Frederik tror selv at den første tid, hvor han skal lære at håndtere hunde og slæder bliver det sværeste. 10 tons hundefoder skal med på rejsen Hundefoderet er netop bestilt - og de forberedelser, der skal afsluttes denne sommer, er i fuld gang NUUK /TK) - En af de helt store poster på listen over for- beredelser til Ekspeditionen Sirius 2000 er tæt på at være afsluttet: Bestilling og køb af hundenes foder til den 3.500 kilometer lange tur gennem et af verdens største uberørte naturområder - fra Qaanaaq i vest til Daneborg i øst. Ekspeditionen Sirius 2000, der ventes at kunne gennem- føres på fire måneder fra februar til juni næste år, går gennem nogle af de mest ufremkommelige områder på Jorden - til fods, på ski og med hundeslæder og under ekstreme klimatiske forhold. Derfor er det også en rejse, der vil kræve den ypperste indsats både fysisk og men- talt af både Kronprins Frede- rik og de øvrige fem deltage- re: Steen Broen Jensen, Kre- sten Mathiasen, Kurt Jør- gensen, Søren Bredvig Niel- sen og Morten Søborg. En kæmpe udfordring - Det bliver en kæmpe udfor- dring - rent fysisk og på man- ge andre planer siger Kron- prins Frederik i et interview på TV2’s hjemmeside på intemettet om den foreståen- de ekspedition. - Samtidig betyder det me- get for mig, at få lov til at gennemrejse en enestående og normalt meget utilgænge- lig del af Grønland - en ren og skær perle af is og sne. - Vores planet er efterhån- den så lille, at man hurtigt kommer ud i hvert et hjørne af den. Det eneste som stadig i stor udstrækning får lov at ligge uberørt hen er polarom- råder, fordi de er så vanske- ligt tilgængelige. Så det er virkelig unikt at få chancen for at rejse til Grønland på den her måde, sammen med professionelle mennesker, der kender terrænet og for- holdene og så samtidig mar- kere Slædepatruljen Sirius’ jubilæum. At finde rytmen - Flår De gjort dem tanker om, hvilken del af projektet, der bliver sværest at gen- nemføre? - Opstartsfasen tror jeg. De første dage, hvor alt er nyt, og hvor især Morten og jeg som førstegangskørere skal lære at håndtere hunde og slæder. Det bliver også af- gørende at finde ind i den rytme og rutine, som er nød- vendigt på rejsen. Man er altid grebet af en særlig spænding, når man tager hul på noget nyt, og det er vigtigt at falde ind i en god rytme. Ligesom starten af et marat- honløb; der skal man også ramme et tempo, der gør, at man kan holde samme hastighed på den sidste kilo- meter som på den første. - Der er stor offentlig in- teresse for ekspeditionen, og samtidig er der - som på en- hver anden ekspedition - en vis risiko for fiasko. Hvordan forholder De Dem til den risiko? - Selvfølgelig er der en vist risiko for, at noget går galt. Men man kan jo aldrig hel- gardere sig. Først og frem- mest gælder det om at have en tro på det, man gør. Vi forbereder os grundigt, men det kan heller ikke lade sig gøre at planlægge sig ud af alle problemer for ligegyl- digt, hvor grundigt vi forbe- reder os eller, hvor mange teknologiske hjælpemidler vi medbringer - så er vi i sidste ende underlagt vejret - noget vi ikke selv har magten over, siger Kronprins Frederik. Til Qaanaaq i juli/august I juli/august rejser alle delta- gerne i Sirius 2000 til Qaanaaq for første gang. Her skal der udlægges depoter - fra Qaana- aq, fra Station Nord med fly og helikopter og fra Daneborg med skib og fly. Et stort projekt som suve- rænt er den dyreste post på ekspeditionens budget. Til sommer skal de sidste slædehunde også meget ger- ne købes - og så skal der ar- rangeres pasning i Qaanaaq af ekspeditionens 45 slæde- hunde, der skal passes, indtil deltagerne kommer igen til oktober. Angalanermi aappaagu februarimit junimut ingerlanneqartussami ingerlavigineqassapput Nunarsuarmi tikikkuminaannerpaat ilaat - pisuinnaq, sisoraatinik qimuussimillu, nunarsuarmi silap allanngoramerpaaffigisartagaani. Ekspeditionen, der gennemføres fra februar til juni næste år, går gennem nogle af de mest ufremkommelige områder på Jorden - til fods, på ski og med hundeslæder og under ekstreme klimatiske forhold. Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.