Atuagagdliutit - 20.07.1999, Qupperneq 3

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 20 JULI 1999-3
Liberaliser økonomien
i Grønland
Folketingsmedlem Ellen Kristensen, Atasssut mener, at
der skal privatiseres ikke bare i A/S-selskaber, men også
i den offentlige sektor
(EE) - Den offentlige sektor
skal gennemføre udbud af
offentlige serviceydelser og
indcludere udenlandske sel-
skaber i licitationerne. Det
øger konkurrencen og vil
sikre, at det offentlige får
mest ud af pengene.
Det er et af de mest vidt-
rækkende forslag i Ellen Kri-
stensens buket af økonomi-
ske reformer, på baggrund af
OECD’s rapport om økono-
mien i Grønland.
Folketingsmedlemmet fra
Atassut, der ikke er gået i
sommerhi som alle andre
grønlandske politikere me-
ner, at Grønland må tage
reformskoene på og tage de
første lange skridt på den
økonomiske vej, sådan som
OECD-økonomerne ligger
op til.
- Grønland klarer sig pænt
i forhold til andre OECD-
lande, beskæftigelsen er høj,
inflationen er lav og der er
overskud på de offentlige
finanser.
- Men den grønlandske
økonomi er meget sårbar.
Økonomien er meget af-
hængig af Danmark og fiske-
rierhvervet. Hvis Grønland
siger nej til bloktilskuddet vil
for eksempel den disponible
indkomst falde til godt 65 pro-
cent.
- Dertil kommer at den
offentlige sektor spiller en
meget dominerende rolle i
samfundsøkonomien. Denne
situation skal ændres, hvis
Grønland i fremtiden skal
leve op til det langsigtede
politiske mål om, at Grøn-
land skal blive mere selv-
stændigt og økonomisk
bæredygtigt.
Ensprissystem
Derfor mener Ellen Kristen
blandt andet at de hjemme-
styreejede aktieselskaber
skal privatiseres.
- Det skaffer indtægter til
Landskassen. Og samtidig vil
virksomhederne blive under-
lagt større effektivitetskrav af
private investorer. Det vil ska-
be lavere priser, bedre pro-
dukter og en mere fair kon-
kurrence i erhvervslivet.
Hun er på samme linje
som dele af Siumut, hvad
angår reformen af ensprissy-
stemet.
-1 de større byer skal pris-
fastsættelsen være fri, da det
øger byernes konkurrence-
dygtighed. For at bevare
Grønlands struktur med
mange' tyndtbefolkede og
fjerntliggende bygder er det
nødvendigt at beholde et ens-
prissystem i mindre byer og
bygder. Finansieringen her
skal ske igennem byer og
bygder.
Folketingsmedlemmet me-
ner, at det er nødvendigt at
befolkningen tager fat på
debatten om hvilken økono-
misk vej, Grønland bør gå.
- Det er på tide, at Grøn-
land liberaliserer sig ud af
den socilistisk kamufleret
kommunisme, siger Atassut-
politikeren.
Aningaasaqameq
nutarterli
Folketing-imut ilaasortaq Ellen Kristensen, Atassut,
isumaqarpoq aktietigut ingerlatsiviinnaanngitsuni
aammali pisortat ingerlataanni
namminersortunngorsaasoqartariaqartoq
(EE) - Pisortat ingerlatsiner-
minni pisortat kiffartuussine-
rannik suliariumannittussar-
siuussisariaqarput, nunanilu
allani ingerlatsiviit sulisus-
sarsiornermut ilanngullugit.
Tamatumani unammillerneq
annertusissaaq, pisortallu
aningaasanik iluaquteqame-
rulissapput.
Aningaasaqamerup iluar-
sartuuteqqinnissaanut Ellen
Kristensen-ip siunnersuutaasa
annertunerit taanna ilagaat,
Kalaallit Nunaanni aningaa-
sarsiomermik OECD-p nalu-
naarusiaa tunngavigalugu.
Atassut sinnerlugu folke-
ting-imut ilaasortaq kalaallit
politikerit allat assiginagit
aasaanerani sulinngiffeqann-
gitsoq isumaqarpoq, Kalaal-
lit Nunaanni aningaasatigut
nutarterisoqartariaqartoq,
soorlu aningaasarsiomermik
ilisimasallit OECD-meersut
taama siunnersuuteqartut.
- Nunanut allanut OECD-
meersunut naleqqiullugu Ka-
laallit Nunaat ingerlalluame-
ruvoq, suliffissaqameq anner-
tuneruvoq, aningaasat na-
likilliartomerat annikinneru-
voq, pisortallu aningaasaqar-
nermikkut sinneqartoortarput.
- Kalaallit Nunaannili ani-
ngaasarsiomeq eqqomeqaja-
suarakasiuvoq. Aningaasar-
siomermi pinngitsoomeqar-
sinnaanngillat Danmark aali-
samermillu inuussutissarsiu-
teqarneq. Ataatsimullu ta-
piissutit pineqartarunnaarpa-
ta aningaasatigut isertitat
atorneqarsinnaasut 65 pro-
centimut appassapput.
- Tamatumunnga ilan-
ngunneqassaaq inuiaqatigiit
aningaasarsiomeranni pisor-
tat ingerlatsinerat sunniute-
qarnerpaammat. Pissutsit
taamaannerat allanngortinne-
qassaaq, siunissaq ungasin-
nerusoq eqqarsaatigalugu
politikikkut anguniakkat
anguneqassappata, tassalu
Kalaallit Nunaat nammineer-
nerulissappat aningaasarsior-
nikkullu imminut ingerlas-
sinnaalissappat.
Assigiimmik
akeqartitsineq
Taamaattumik Ellen Kristen-
sen isumaqarpoq, aktietigut
ingerlatsiviit namminersor-
nerullutik oqartussanit pigi-
neqartut namminersortunit
ingerlanneqalertariaqartut.
- Taamaalilluni landskarsi
aningaasarsiulissaaq. Tama-
tumunngalu atatillugu sulif-
fiit aningaasaliisunit nammi-
nersortunit pitsaanerusumik
ingerlatsinissaat piumasa-
qaatigineqalissaaq. Akit ap-
pasinnerulissapput, tunisas-
siat pitsaanerulerlutik, inuus-
sutissarsiutinillu ingerlatsi-
nermi unammillerneq ajun-
nginnerulerluni.
Assigiimmik akeqartitsi-
nerup nutaamik aaqqissuun-
nissaani Siumumut ilaasortat
ilaat assigalugit isumaqar-
poq.
- Illoqarfinni annemi akit
aalajangerneqartarnerat qi-
lersorsimassanngilaq, illo-
qarfinni unammillersinnaa-
neq annerulissammat. Ka-
laallit Nunaanni najugaqar-
fiit inukitsut nunaqarfiillu
avinngarusimasut pigiinnas-
sagaanni pisariaqarpoq illo-
qarfinni minnemi nunaqar-
fmnilu assigiimmik akeqar-
titsinerup attatiinnarnissaa.
Tamatumani illoqarfiit nuna-
qarfinnut aningaasaliisuus-
sapput.
Folketing-imut ilaasortaq
isumaqarpoq, aningaasar-
siomerup tungaatigut Kalaal-
lit Nunaat qanoq ingerlanne-
qassanersoq innuttaasut
oqallisigisariaqaraat.
- Piffissanngorpoq socia-
lismitut ittumik kommunist-
iunermit kaanngarluni Ka-
laallit Nunaata nutarterinis-
saanut, politikeri Atassum-
meersoq oqarpoq.
Politiit biilertik qaammatip ataatsip matuma sioma tikisitartik aseruissimanersoq suli
paasinngilaat. Ulluni qaninnerni biilit ingerlaqqissinnaanersut nalilerneqassaaq.
Endnu ved politiet ikke om patruljevognen, som politiet modtogfor mindre end en måned
siden, er totalskadet. I de næste dage skal det vurderes, om det igen er muligt at få bilen
på gaden.
Politiit biiliat tillinneqartoq
Biilimilli tillittoq aalakooqisoq 50 meteriinnaat
ingerlareerluni napparummut aporpoq
NUUK(TK) - Arfininngor-
nerup unnuaani marlup mis-
saani Nuummi angutip 19-
inik ukiullip aalakuungaatsi-
aqisup politiit biilii tillik-
kamigit sivisoorsinngilaq.
Politiit biiliat Tulles Rock
Café-p akiani Minigrill-ip
eqqaani uninngapput, moto-
riat ingerlalluni.
Parnaarsimanngimmatali
19-inik ukiulik ikeriaannaa-
simavoq.
Ingerlanerali sivisuallaan-
ngilaq. 19-inik ukiulik aala-
kooqigami 50 meteriinnaat
ingerlareerluni napparutip
toqqavia beton-i aporpaa,
biili ikkutivillugu kaanngar-
teriarsinnaanagu.
Kanngutsiallannaq -
politiinut
19-inik ukiulik ingerlaannaq
politiassistentimit tigusari-
neqarpoq, pølseerniarfimmi
nerisassanik aalleraluartoq.
Pisimasoq politiinut kan-
ngutsiallannarpoq. Inuinnar-
nut politiinullu malittarisas-
saavoq biili parnaarsimanagu
qimanneqartassanngitsoq -
minnerunngitsumi motooria
ingerlatillugu.
- Taamaattumik pisimasoq
ullaaq manna soorunami
eqqartorparput, sulisutsin-
nullu erseqqissaatigaara
taamaaliortoqartassanngit-
soq, Nuummi Politiini pisor-
taasoq Peter Leander oqar-
poq.
- Atorfeqamermut tunnga-
sunik kinguneqassanersoq
kingusinnerusukkut isum-
merfigissavarput.
Politiit ujaqqanik
milloomeqartut
Unnuap ingerlanerani politiit
biilitik ajoqusersimaqisut
aagamikkit biilii ussanne-
qaqaat. Politiit biilinik illu-
aaniartillugit isiginnaartut
ilaannit milloomeqalerput.
- Pisimasoq taanna paasi-
niarparput, Peter Leander
oqarpoq, ujaqqanik milloor-
tut aserorterisutut unnerluuti-
giniarlugit uppemarsaatissar-
siorniarluta.
19-inik ukiulik biileriitsi-
arnermi kingorna Nuummi
politeeqarfiliaanneqarpoq.
Tillinniarsimasutut imigas-
sartorsimallunilu biilersima-
sutut unnerluutigineqassaaq.
Stjal politiets
ulåste patnxljevogn
Den stærkt spirituspåvirkede biltyv nåede dog
kun at køre 50 meter, før han kørte patruljevognen
frontalt ind i en lygtepæl
NUUK (TK) - Det blev en
yderst kort fornøjelse, da en
stærkt spirituspåvirket 19-
årig mand fra Nuuk tidligt
lørdag morgen, lidt efter kl.
02.00, stjal politiets nye pat-
ruljevogn. Patruljevognen
stod ved Minigrillen over for
Tulles Rock Café med
motoren i gang.
Den var samtidig ulåst,
hvilket gav den 19-årige
mulighed for at sætte sig til
rattet.
Køreturen blev dog særde-
les kort. På grund af den 19-
åriges omtågede tilstand nåe-
de han kun at køre cirka 50
meter i patruljevognen før
han ramte betonfundamentet
til en lygtepæl, hvor den sad
uhjælpeligt fast, og ikke kun-
ne rokkes fra stedet.
Pinligt - for politiet
Den 19-årige blev straks ef-
ter hændelsen anholdt af den
forbløffede politiassistent,
der egentlig var på vej til at
hente grillmad i pølsevog-
nen.
Men hændelsen er yderst
pinlig for politiet. En grund-
regel - både for private og
politiassistenter - siger, at
man aldrig efterlader sin
vogn ulåst - og slet ikke med
motoren i gang.
- Derfor har vi selvfølgelig
drøftet hændelsen her til
morgen (mandag -red.) og
jeg har kraftigt indskærpet
over for vort personale, at så-
dan gør man bare ikke, siger
stationsleder Peter Leander
fra Politiet i Nuuk.
- Om det får nogen konse-
kvenser tjenstligt vil vi tage
stilling til senere.
Kastede sten
efter politiet
Da politiet senere på natten
ville hente deres stærkt be-
skadigede patruljevogn hav-
de der samlet sig en større
menneskemængde omkring
patruljevognen. Da politiet
forsøgte at fjerne vognen,
kastede nogle af de tilstede-
værende sten - både efter
vognen og de politiassisten-
ter, der forsøgte at fjerne
vognen.
- Dette forhold efterforsker
vi for øjeblikket, siger Peter
Leander, for at skaffe beviser
så vi kan sigte dem, der
kastede sten, for hærværk.
Den 19-årige blev straks
efter sin dramatiske køretur
ført til politistationen i Nuuk.
Han vil nu blive sigtet for
brugstyveri og spirituskørsel.