Atuagagdliutit - 20.07.1999, Blaðsíða 6

6 • TIRSDAG 20. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
- Ullumikkut politikeqarpoq meeqqat pisussaatitaaffiisa
illersomissaannut taarsiullugu imemiartarfiit
ammaannarnissaannik sorsuutiginnittunik. Maligassiuisunik
nutaanik pisariaqartitsivugut, anngiortumik
aningaasarsiomermik imminullu iluaqutissarsiomermik
illersuisut nutaanngitsut taartissaannik.
- Vi har i dag politikere, der bruger flere kræfter på at holde
værtshusene åbne end for børns rettigheder. Vi skal have
nogle nye rollemodeller i stedet for de gamle, som går ind
for korruption og hytten sig selv, siger leder af »Matu«,
Stephen Hakesberg.
des en børnepolitik i landet.
-1 stedet lukker man øjne-
ne for problemerne. Men de
forsvinder ikke, fordi man
lukker øjnene.
Lukker øjnene
- Bliver virkeligheden for
smertefuld, må man lukke
øjnene. Men prisen for at
udvikle et vestligt samfund
og at se fremad er smerte-
fuld. Grønland må definere
sin egen nye identitet. Man
må sætte sig ned og finde ud
af, hvad man vil. Tage det
bedste fra den danske og det
bedste fra den grønlandske
kultur, og ikke omvendt, som
man gør i øjeblikket. Og det
kræver smerte og hårdt
arbejde, siger Stephen
Hakesberg.
- Idag har de unge ikke
alene mistet deres forældre
som rollemodeller, heller
ikke samfundets øverste
viser den rigtige vej. Der er
ikke noget at sige til, at de
unge bliver forvirrede. Og
det er da et mirakel, at der
ikke er sket flere chokerende
handlinger. Vi har ikke styr
på situationen. I dag er vi
dybt chokerede over drabet
på Finn. Men handler vi ikke
snart, er jeg overbevist om, at
det drejer sig om tid, før vi
bliver vidne til en skudepiso-
de, hvor flere tilfældige vil
dø.
- Og vi beskytter os selv
fra at tænke disse tanker. Der
er vi nødt til. Ellers må vi
tage stilling til det, der sker i
samfundet. Vi må tage stil-
ling til barnet, der render
rundt uden tøj på. Hvis vi
siger, at Finn var en dum
dansker, der ikke forstod de
unge, så beskytter vi os selv
fra at tænke videre over sam-
fundets opbygning. Hvis vi
siger, at de unge mennesker
jo også bare var nogle onde
lømler, så beskytter vi os
selv fra at tænke videre.
- Men vi er nødt til at våg-
ne op af vores søvn.
- Vi skal ikke diskutere,
hvorvidt manglende overhol-
delse af reglerne for skyde-
våben er skyld i Finns død.
Det er ikke der problemet
ligger.
- Men der skal naturligvis
laves regulativer på området.
Jeg er vidende om, at Social-
direktoratet er igang med at
se på det i øjeblikket. Og jeg
spørger mig selv, om ikke
det er lidt sent. Hvorfor har
man ikke gjort det noget før.
Der skal åbenbart lig på bor-
det, før der kommer regler.
Og det kom der så. Og hvad
kan vi bruge det til?
- Forhåbentlig til at ændre
på forholdene, som de er i
dag, siger Stephen Hakes-
berg.
Jeg har en drøm
- Jeg har en drøm om at sam-
le alle børn i landet. Få dem
til at boycutte skolerne. Få
dem til at sætte sig på jorden.
Få dem til at formulere, det
de allerhelst vil have - et bed-
re liv.
- Man bedømmer et sam-
fund på, hvordan det behand-
ler sine svageste. Og min
konklussion er, at Grønland
er et børnefjendtligt land,
som ikke er i stand til at pas-
se på sine bøm, siger Ste-
phen Hakesberg, der til sidst
slår fast, at et samfund kun er
værd at leve i, hvis man kan
tale frit.
- Og det er uanset, om det,
man siger, er rigtigt eller for-
kert, og uanset hvor smerte-
fuldt, det, der bliver sagt, er.
- Vi må have diskussionen.
Grønland er et samfund i opløsning, hvor politikere kæmper mere for retten
til at holde værtshuse åbne end for børns rettigheder, mener leder af Matu
NUUK(LRH) - Grønland er
et samfund i opløsning, et
samfund, med misbrug og
incest, som er meget tydelige
tegn på opløsning. Et sam-
fund, der ser til, at forældre
ikke passer deres børn. Et
samfund, der ser til, at 3-åri-
ge leger ude til langt ud på
natten. Et samfund, der tilla-
der, at 14-årige får trukket
tænder ud.
Det siger Stephen Hakes-
berg, der er leder af Matu - et
projekt, der tager sig af svært
belastede unge mennesker,
som det etablerede system
ikke kan magte.
- Det er meget godt, at
vore landsfædre er helbredte
alkoholikere. Men det kan
ikke bruges til noget, hvis de
ikke selv bruger det i bear-
bejdelsen af resten af sam-
fundet. De må være åbne og
tale om det hele tiden. Vi
skal have nogle nye rollemo-
deller i stedet for de gamle,
som går ind for korruption og
hytten sig selv.
- Politikerne går gerne ind
i ligegyldige politiske
diskussioner. Men kernen i
samfundets problemer, dem
undgår de helt at røre ved,
siger Stephen Hakesberg.
Det blinde samfund
Stephen Hakesberg mener, at
kernen i samfundets proble-
mer ligger i den manglende
indsats på det sociale områ-
de. Grønland er ikke længere
interesseret i at gøre det bed-
ste for sine børn. De vokser
op fyldt med frustrationer,
som resulterer i menigsløse
drab.
Og kollektivt lukker sam-
fundet øjnene for problemer-
ne.
- Politikken på det sociale
område, for de svageste, vore
børn, burde have højeste pri-
oritet. Politikerne burde
kæmpe for dette område med
livet som indsats. I stedet har
vi politikere, der bruger flere
kræfter på at holde værtshus-
ene åbne end for børns rettig-
heder.
- Vi hytter vort eget. Vi ser
kun på vore egne behov og
overser børns ønske om et
sikkert og kærligt liv.
Alle ser det. Barnet på
gaden om natten. Berusede
forældres der sover brander-
ten ud på gaden. Børn, der
ikke hentes i institutionerne.
- Politikerne er ikke inter-
esserede i vores bøm. Der er
- Inuusuttut ullumikkut angajoqqaatik maligassatut annaasimavaat, inuiaqatigiinnilu
nuimanerit eqqortumik aqqutissiuussisinnaanngillat. Taamaattumik tupinnanngilaq
inuusuttut paatsiveeruttarmata. Taamaattumik tupinnarluinnarpoq tupaatomartunik
ame riane rusunik pisoqameq ajormat, Stephen Hakesberg oqarpoq.
-1 dag har de unge ikke alene mistet deres forældre som rollemodeller, heller ikke samfun-
dets øverste viser den rigtige vej. Der er ikke noget at sige til, at de unge blive forvirrede.
Og det er et mirakel, at der ikke er sket større katastrofer endnu, siger Stephen Hakesberg.
ingen prestige i det sociale
område, og samtidig lukker
samfundet øjnene for at
beskytte sig selv. Det gør for
ondt at tænke tankerne til
ende.
- Jeg bliver så irriteret, når
jeg taler med folk, der siger,
at det kommer bag på dem, at
Finn blev dræbt. Vi er så tæt
på den situation hele tiden.
Hvordan kan det komme bag
på folk. Udviklingen viser, at
det er den vej, vi går.
- Mordet drejer sig om
vores alle sammens overle-
velse. Hvis vi lader sagen dø
med Finn, har vi alle tabt.
Dø på arbejdet
- Kan det være rigtigt, at en
mand kan gå på arbejde, bli-
ve myrdet, og bagefter
møder vi ligegyldighed,
spørger Stephen Hakesberg.
- Selve drabet var me-
ningsløst. Men det må kunne
bruges til noget. Drabet skal
få os til at arbejde for at for-
holdene bliver bedre inden
for det sociale område -
inden for børneområdet.
Ellers døde Finn forgæves.
Hvis der ikke nu efter drabet
sker ændringer inden for bør-
ne og unge området, døde
Finn forgæves.
- Der er givetvis mange
forklaringer på, hvorfor tin-
gene fungerer som de gør i
dag. Vi mangler læger,
pædagoger, tandlæger. Vi
mangler... Vi mangler...Og
der vil være udtalelser nok
om, at man rent faktisk gør
en indsats. Men det holder
ikke. Det er skinløsninger og
overfladisk. Det går ikke i
bund med problemerne. Der
findes for eksempel ikke en
bevægelse, som sikrer sig
børns rettigheder bliver over-
holdt i samfundet.
- Politikerne bortforklarer
alting med økononi. Men i
bund og grund handler det
om prioritering. Hvis der er
vilje, kan tingene lade sig
gøre. Også her.
Suliniuteqatfimmi »Matu«-mi inuusuttuaqqat sakkortuuliortartut katsorsameqarneranni
pinngortitami annanniameq ilaavoq. - Inuusuttuaqaat annertuumik ajornartorsiutillit
politikerinit ikiomeqartariaqarput inuunertik akigalugu, pisortaq Stephen Hakesberg
oqarpoq.
Overlevelse i naturen et en del af behandlingen af unge ag g resive i projekt »Matu«. -
Politikerne burde kæmpe for de unge svært belastede med livet som indsats, siger leder
Stephen Hakesberg.
Vi ofrer hinanden
Stephen Hakesberg mener, at
vi ofrer hinanden og blot kan
vente på, at tendensen i USA
kommer hertil - tendensen,
hvor yngre og yngre menne-
sker griber til våben.
- Det sker, hvis vi ikke
tager situationen alvorligt og
træffer vore forholdsregler.
Derfor må vi tage diskussio-
nen op. Uanset, hvor smerte-
fuld, den er.
- Tendensen er ganske vist
den samme, som man stort
set ser overalt i verden. Men
vi behøver ikke at være som
andre lande. Vi bør fremel-
ske det, vi har i os. Vores
sjæl - kærligheden til bøm.
Det bedste og smukkeste vi
har, er vores kærlighed til
bøm. Lad os vise, at vi mener
det alvorligt.
- Jeg er ikke sikker på, at et
Bømeråd er det rigtige. Men
diskussionen i Landstinget,
viser med al tydelighed, hvor
nedprioriteret området er,
siger Stephen Hakesberg,
som stiller spørgsmålstegn
ved, om der overhovedet fin-
Det blinde og bømefjendtlige samfund
ASS7 FOTO: JAN ERIK PEDERSEN