Atuagagdliutit - 20.07.1999, Síða 8

8 • TIRSDAG 20. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Taarsiiffigitinnissaq
eqqarsaatigineqartoq
Nassiussanik assartuinerup akornusersorneqarneratigut
annaasat Pilersuisup Royal Arctic Line-mut akileqqugai
(EE) - Royal Arctic Line-p
nassiussanik assartuinerani
akornusersuinikkut annaasat
qanoq amerlatiginerat maan-
nakkut Pilersuisumit naatsor-
someqalerput.
Pisortaq Gerhardt Petersen
oqarpoq, naatsorsuinerup
inernera tiguneqarpat annaa-
saqartoqarsimanera pillugu
RAL-ip taarsiissuteqamissaa
Pilersuisumit eqqarsaatigine-
qarumaartoq.
- Maannakkut oqaatigisin-
naanngilara qanoq annertuti-
gisumik annaasaqarsimaner-
sugut, naatsorsuinerli naam-
massilerpoq, taama oqarpoq.
Tamatumani nioqqutissat
asiujasut pineqarput. Soorlu
naatitat immummillu tuni-
sassiat.
Nioqqutissat eqqortut na-
jukkamut eqqortumut assar-
tomissaat Royal Arctic Line
A/S-ip ajomartorsiutigisima-
vaa.
Qarasaasiat
- Qarasaasianik nutaanik
atortoqalersimavugut, ilin-
niartitsissutiginerallu pikko-
riffigivallaarsimanngilarput.
Nassiussat qarasaasiamik
aqunneqartarput, assartuiner-
mi pisortaq Ole Kielmann
Hansen oqarpoq.
Atortut nutaat kukkune-
qarnerat kinguneqartarpoq
nassiussat ilaat umiarsuar-
mut ilaaffissaminnut ilaan-
ngitsoortamerannik.
- Tamannalu pisisumut na-
laanneqartumut nuanninngi-
laq, tamannalu ajuusaaruti-
gaarput, Ole Kielmann Han-
sen oqarpoq.
Erseqqissaatigaa tamatu-
mani pineqarmata sinerissa-
mut nassiussat. Kukkusoqar-
sinnaasarporlu soorlu umiar-
suarmit atlantikoortaammit
nassiussat umiarsuarmut si-
nerissami sinersortaammut
nuunneqassagaangata.
Taamaalilluni Aalborg-
imit nassiussat pineqanngil-
lat, Nuummullu nassiussat
pineqaratik.
Aammali atlantikoq ikaar-
lugu assartuinermi Royal
Arctic Line ajomartorsiortar-
simavoq, umiarsuaatileqati-
giiffik ajutoomemit eqqome-
qartarsimammat. Umiarsuaq
amutittariaqarsimavoq, silalu
akomusersuisarsimavoq.
Immiaaqqat imeruersaa-
tillu
Royal Arctic Line-p erseq-
qissaatigaa nassiussaat ilaan-
namininngui kinguartoorner-
mit eqqorneqartartut. Ole
Kielmann Hansen isumaqar-
poq nassiussat 5 procentii
eqqorneqartartut.
- Nassiussat 95 procentii
akomuteqanngitsumik assar-
tomeqartarput, taama oqarpoq.
Kisiannili Pilersuisoq alla-
mik isumaqarpoq.
Nassiussat qaammatini
marlunni ajomartorsiutaasi-
mapput, tamannalu Pilersui-
sumut naleqarsimavoq nioq-
qutissanik asiujasunik annaa-
saqarnikkut. Ilaatigut im-
miaaqqat imeruersaatillu eq-
qorneqarsimapput, pingaar-
tumik Kujataani, Gerhardt
Petersen oqarpoq.
Tamatumani Ole Kiel-
mann Hansen isumaqataa-
voq, nassiussallu ajutoomer-
mit eqqomeqarsimasut oqaa-
tigalugit.
- Tamatumunngali attuu-
massuteqarpoq Erinap ase-
rortoomera, nassiussalli ajor-
nartorsiutaanerat annertune-
rulerpoq sap. akunnerini ki-
ngullerni marlunni-pingasu-
ni, qaammatinik marlunnik
sivisussuseqarsimanani, taa-
ma oqarpoq.
Taarsiisussaatitaanngilaq
Royal Arctic Line-p islandi-
miut umiarsuat maannakkut
atulerpaa, qarasaasiamillu
KNI overvejer erstatningssag
Det er tab i forbindelse med forstyrrelser i
godstransporten, som Pilersuisoq vil have
godtgjort fra Royal Arctic Line
(EE) - Pilersuisoq er igang
med at opgøre tabet i forbin-
delse med Royal Arctic
Lines forstyrrelser i god-
stransporten.
Direktør Gerhardt Petersen
siger, at når opgørelsen fore-
lægger, så vil Pilersuisoq
overveje at anlægge sag mod
RAL for at få erstatning for
tabet.
- Jeg kan ikke på nuværen-
de tidspunkt sige noget om,
hvor stort et tab vi har lidt,
men opgørelserne er på trap-
perne, siger han.
Det er specielt de letfor-
dærvelige varer, det er gået
ud over. Det er for eksempel
grønt og mejeriprodukter.
Royal Arctic Line A/S har
haft problemer med at trans-
portere de rette varer til det
rette sted.
Kuk i EDB-systemet
- Vi har fået et nyt EDB-
system, som vi ikke har
været så gode til at lære fra
os. Det er et EDB-system,
der styrer godset, siger divi-
sionschef Ole Kielmann
Hansen.
Fejl i det ny system bety-
der, at en del gods ikke kom-
mer med på den skibsafgang,
det er booket til.
- Det er naturligvis alvor-
ligt for de kunder, det går ud
over, hvilket vi er kede af,
siger Ole Kielmann Hansen.
Han understreger, at det er
forsendelser til kysten, det
går udover. Og det kan gå
galt, når for eksempel et at-
lantskib skal flytte gods over
til transportene til kysten.
Det er altså ikke forsendel-
ser fra Aalborg, det går ud
over, og heller ikke forsen-
delser til Nuuk.
Men Royal Arctic Line har
også haft problemer med
atlantgodset, fordi rederiet
har været ramt af en del
uheld. Et skib måtte på værft,
og vejret har drillet.
01 og vand
Royal Arctic Line understre-
ger, at det kun er en lille del
af godset, der oplever forsin-
kelser. Ole Kielmann Hansen
anslår det til fem procent af
godset.
- 95 procent af godset er der
ikke forstyrrelser med, siger
han.
Men Pilersuisoq er af en
anden opfattelse.
Forstyrrelserne har varet i
et par måneder, og det har
kostet Pilersuisoq, i form af
tab på letfordærvelige varer.
Blandt andet er øl- og vand
specielt ramt og specielt i
Sydgrønland, siger Gerhardt
Petersen.
Det medgiver Ole Kiel-
mann Hansen ham, og næv-
ner en forsendelse, det er
gået galt for.
- Men det hænger sammen
med havari på Irina Artica,
men uregelmæssighederne
har kulmineret i de sidste 14
dage til tre uger, det har ikke
varet et par måneder, siger
han.
Ingen erstatningspligt
Royal Arctic Line indsætter
nu et islandsk skib, og inten-
siverer undervisningen i det
nye EDB-system.
Direktør Gerhardt Petersen
er som nævnt ved at indsam-
le oplysninger for tab i for-
bindelse med disse forstyr-
relser, med henblik på even-
tuelt at anlægge en erstat-
ningssag mod Royal Arctic
Line.
Ole Kielmann Hansen me-
ner ikke, der er i søfartsloven
er juridisk grundlag for en
erstatning til for eksempel
Pilersuisoq.
I loven er der opstillet tids-
rammer for transport af gods.
- De tidsrammer har vi
overholdt, siger han.
Det et altså ikke nok, at
varer er blevet fordærvet i
forbindelse med transport.
Immikkoortor-
tami pisortap
Ole Kielmann
Hansenip aja-
persimavaa,
EDB-qarfiup
ilaa, RAL-ip
ilinniartitsissu-
tigissallugu
ajornartorsiu-
taa.
Divisionschef
Ole Kielmann
Hansen holder
hånden på dele
af EDB-syste-
met, som RAL
har haft svært
ved at lære fra
sig.
rHITON
EMNER MTEHNOTONAl
LL Limited
atuinermik ilinniartitsineq
annertusamialerlugu.
Oqaatigineqartutullu pi-
sortaq Gerhardt Petersen as-
sartuinerup akomusersome-
qarnerata kingunerisaanik
annaasat aningaasartaannik
naatsorsuivoq, tamatumani
Royal Arctic Line-p taarsii-
sinnaanera anguniarlugu.
Kisiannili Ole Kielmann
Hansen isumaqarpoq inatsi-
sitigut tunngavissaqanngit-
soq, soorlu Pilersuisumut
taarsiissuteqamissaq, umiar-
tomermut inatsit malillugu.
Inatsimmi nassiussat as-
sartomeqamerannut killissa-
rititaasumik aalajangersaga-
qarpoq.
- Piffissarititaasullu eq-
quutitissimavavut, taama
oqarpoq.
Taamaattumik naamman-
ngilaq nioqqutissat assartor-
neqarnerminni asiusoortar-
nerat.
Illersuisut ilinniartinnissaat
kinguartinneqarpoq
Illersuit ilinniartinneqarnissaata ukiumik
ataatsimik kinguartinneqarneranut
aningaasaliissutit amigaataanerat pissutaavoq
(EE) - Eqqartuussiveqarner-
mut ataatsimiititap kissaati-
gaa illersuisut nukittorsame-
qarnissaat, illersuisut 30-t
misiligutaasumik ilinniartin-
neqarnerisigut. Tamannali
aappaagumut kinguartinne-
qarpoq, aningaasaliisoqarsi-
mannginnera pissutigalugu,
Eqqartuussiveqarnermut a-
taatsimiititap aviisia allap-
poq.
Ataatsimiititalialli Inatsisi-
nik atortitsinermut ministere-
qarfik aningaasaliissuteqar-
nissaanik qinnuteqarfigaa,
taamaalilluni ilinniartitsineq
aappaagu ingerlanneqarsin-
naaqqullugu.
Eqqartuussiveqarnermut a-
taatsimiititap taamatut ilinni-
artitsinikkut nukittorsamiar-
paa pinerluuteqarsimasunik
suliaqamermi illersuisameq.
- Illersuisameq sunniuti-
limmik piginnaassuseqarti-
taanermik aaqqissuussineq
atuutilissaaq, taamaaliomik-
kut qulakkeemiarlugu inuin-
naat illersuisut naammattunik
ilinniagaqarsimasuunissaat,
taamaalillutillu illersuisutut
sassarsinnaatitaalerlutik.
- Suliani ataasiakkaani il-
lersuisutut sulineq pitsaane-
rulersinniarlugu ataatsimiiti-
tap sulissuteqameragut atuu-
tilersimavoq Nuummi eqqar-
tuussissuserisumut »nuki-
nginnartumik attaveqarsin-
naaneq«. Illersuisut suliaq
aalajangersimasoq pillugu
siunnersortikkusuttut sukkul-
luunniit saaffiginnissinnaap-
put. Taamatut aaqqissuussi-
nerup siunissami atuutiinnar-
nissaa siunnersuutigineqar-
poq, ataatsimiititaq allappoq.
Ataatsimiititap suli eqqar-
saatigaa, eqqartuussissutit a-
taasiakkaat ingerlatillugit eq-
qartuussissuserisumik inat-
sisilerituumilluunniit allamik
siunnersorteqarnissamut il-
lersuisoqarnissamullu piu-
masaqaatit suut atuutissaner-
sut suli oqallissutaagallarnis-
saa.
Isumaqatigiissutaavoq eq-
qartuussivik neqerooruteqar-
sinnaanngikkaluarpalluunniit
pasineqartut unnerluutigine-
qartulluunniit nammineq aa-
lajangersinnaajuassagaat i-
natsisilerituumik illersuiso-
qarnissartik. Tamatumanili
inuit ataasiakkaat nammineq
akiliisassapput eqqartuussis-
suserisumik illersuisoqamis-
saminni, eqqartuussivik pin-
nani, Eqqartuussiveqarner-
mut Ataatsimiititaq allappoq.
Forsøgsuddannelse af
forsvarere udsat
Det er manglende bevilling, der er årsag
til at uddannelse af forsvarere er udsat et år
(EE) - Det er retsvæsenkom-
missionen, der ønsker, at
styrke bisidderne ved at gen-
nemføre en forsøgsuddannel-
se af 30 forsvare. Men det er
blevet udsat til næste år, for-
di der ikke er afsat en bevil-
ling, skriver Den Grønland-
ske Retsvæsenkommissions
informationsavis.
Kommissionen søger dog
Justitsministeriet om en ny
bevilling for at gennemføre
uddannelsen til næste år.
Den grønlandske Retsvæs-
enkommission vil med denne
uddannelse indføre en gene-
rel styrkelse af forsvaret i
kriminalsager.
- Der bør indføres en auto-
risations-ordning, som skal
sikre, at kun lægpersoner
med tilstrækkelige faglige
kvalifikationer, skal have
møderet som forsvarer.
- For at styrke forsvaret i
den enkelte sag, er der på
kommissionens initiativ ind-
ført en såkaldt »hotline-ord-
ning« med et advokatkontor i
Nuuk, hvortil lægbisiddeme
på et hvilket som helst tids-
punkt kan rette henvendelse
med anmodning om vejled-
ning i en konkret sag. Ord-
ningen foreslås opretholdt
fremover, skriver kommissi-
onen.
Kommissionen overvejer
stadig, hvilke kriterier, der
skal være afgørende for, om
der i den enkelte retssag skal
være en advokat eller jurist
som udenretlig rådgiver eller
som en egentlig forsvarer.
Emnet er stadig under
diskussion.
Men der er dog enighed
om, at det står den sigtede
eller tiltalte frit for selv at
antage en juridisk forsvarer
også i sager, hvor kredsretten
ikke kan beskikke en. Men
det er den enkelte, der selv
skal betale for sit juridiske
forsvar, ikke retten, mener
Retsvæsenkommissionen.
ASSV FOTO: ROYAL ARCTIC LINE