Atuagagdliutit - 20.07.1999, Page 24

Angalasut
Jylland-imi unittut
KØBENHAVN (CSL) -
Polar Passagen År 2000-
imik taallugu angalasut
sisamat angalanermik aal-
lartinnerani ajornartorsiu-
lerput, pilersaarutit malillu-
git Qaanaamut apuunniar-
tussat. Angallatigaat umiat-
siaaraq ammaannartoq sak-
kortuunik marlunnik aquu-
teralalik, aquuteralaalli Su-
zuki-t elektronik-imik ator-
tui ajomartorsiutigalugit al-
latut ajomartumik Aalborg-
imiittariaqalerput.
Ataasinngormat kingul-
lermik angalaqatigiit sisa-
mat København-imi Lange-
linie-miit aallarput, elektro-
nik-imilli ajomartorsiomeq
pissutigalugu Aalborg-imut
uniinnartariaqarsimapput.
Angalasut naalagaata Ro-
bert Peary-p naatsorsuuti-
gaa angalaneq nangeqqin-
neqassasoq sap. akunnerata
uuma aallartinnerani.
- Kinguartoomeq angala-
nermut annertuumik akor-
nusiinngilaq, immaqali taa-
maallaat Tunumut anngutis-
saagut, aappaagulu tassan-
ngaanniit angalaneq na-
ngeqqillugu, Robert Peary
oqarpoq.
Jolle-ekspedition
strandet i Jylland
KØBENHAVN(CSL) De
fire medlemmer af ekspedi-
tionen Polar Passagen År
2000 har fået en problema-
tisk start på deres sejllads,
der efter planen skulle føre
dem til Thule. Turen fore-
går i en åben jolle med to
kraftige påhængsmotorer,
men elektroniske problemer
med Suzuki-motoreme har
givet mandskabet et ufrivil-
ligt ophold i Aalborg.
Sidste mandag startede
de fire eventyrere ellers
deres færd fra Langelinie i
København, men elektroni-
ske problemer tvang dem til
at lægge ind ved Aalborg.
Ekspeditionens kaptajn Ro-
bert Peary regner først med
at kunne genoptage sejllad-
sen først i denne uge.
- Forsinkelsen er ikke
katastrofal for projektet
gennemførelse, men måske
må vi nøjes med blot at
komme til Østgrønland, og
så genoptage sejlladsen her-
fra næste år, lyder meldin-
gen fra Robert Peary.
Kangersuatsiami
kanajoq sungaartoq
Kanajoq sungaartoq imaannaarpasinngitsoq. Biologit
isumaqarput kanassup sungaartunngorsimaneranut amiata
qalipaatissaata innarluuteqamera peqqutaasoq.
Drabelig ser den ud, den gule ulk. Biologerne mener,
det er en pigmentfejl, der har gjort ulken fuldstændig gul.
KANGERSUATSIAQ - Pin-
ngortitaleriffik intemet-ikkut
paasissutissiiffia aallartim-
malli ilisimatusartut Nunat-
sinnit tamarmit saaffigine-
qartalersimapput, saaffigin-
nittut pinngortitami quianar-
tunik eqqumiitsunillu naam-
mattoortakkaminnik allaase-
rinnittarlutik.
Upemaviup pigisaani Ka-
ngersuatsiami Bjørn Blyt-
mann-ip kanajoq sungaartoq
nukappiaqqap meterip aap-
paa affami ititigisumi pisari-
simasaa oqaluttuaraa.
Plastikkersuarmi
alliartorsimanerpa?
Kanassup sungaartuunera
Bjørn Blytmann-ip eqqumii-
ginartippaa, aatsaammi taa-
maattumik takugami.
Bjørn Blytmann allappoq
ukiut pingasut sisamat ki-
ngulliit Upemaviup kommu-
niani anartarfinnik eqqaa-
nermi puussiarsuit sungaar-
tut atomeqartartut. Kanger-
suatsiami puussiarsuit su-
■ ngaartut ukiuni arlalinni a-
torneqarput, »ajoraluartumil-
lu pinngortitami sumi tamaa-
ni naammattuugassaapput«.
Taamaattumik aperivoq,
kanajoq puussiarsuarmi su-
ngaartumi alliartorsimagami
sungaartumik qalipaateqaler-
simanersoq?
Qalipaatissaa
innarluuteqarsinnaavoq
Apeqqut Pinngortitaleriffim-
mi aalisakkanik ilisimatuu-
mut Claus S. Simonsen-imut
ingerlatinneqarpoq, isuma-
qanngilarli puussiarsuit su-
ngaartut peqqutaallutik kana-
joq sungaartunngorsimasoq.
Isumaqarporli kanassup a-
mimini qalipaatissaminik in-
naarluuteqamini peqqutiga-
lugu sungaartuusoq.
- Kanassumik assilisanni
kusanartuni takuneqarsin-
naavoq kanajoq timini ta-
maat sungaartuusoq. Aali-
sakkat avatangiisiminnut i-
lassuullutik qalipaatiminnik
allanngortitsisartut timimik-
kut qalipaatitik allanngortik-
kajunnemaat, kanajuutilli ta-
marmi sungaartuuvoq.
- Taamaattumik isumaqar-
punga sungaartumik qalipaa-
teqarneranut peqqutaasoq
qalipaatissaata innarluute-
qarsimanera, imaanngitsoq
puussiarsuit sungaartut ilas-
suuffigisarsimagamigit. Ki-
.ngulleq eqquutissagaluarpat
eqqassinni kanajorpassua-
qassagaluarpoq sungaartunik
qalipaatilinnik.
788
3C
000017
fe
ro
Soqutigineqalerpoq
Kanajoq sungaartoq aamma
Københavnimi Zoologisk
Museum-imi soqutigineqar-
poq, ilisimatitsippulli aali-
sakkat sungaartuusarnerat
nalinnginaasoq. Arlalinnik
assersuutissaqarpoq nataar-
nat nimerissallu sungaartut
naammattoomeqartartut.
Pinngortitaleriffimmi bio-
loginut apeqqutissaqaruit
Pinngortitaleriffiup qarasaa-
siakkut paasissutissiisarfia-
nut uunga allassinnaavutit:
www.natur.gl »Tusass«-ip
ataanut. Oqaluttuat nassiun-
neqartut biologillu akissutaat
tassani saqqummiunneqar-
tassapput.
Den gule ulk fra Kangersuatsiaq
KANGERSUATSIAQ - Ef-
ter introduktionen af Pinn-
gortitaleriffik (Grønlands
Naturinstitut) hjemmeside på
internettet, er forskerne
begyndt at få henvendelser
fra Grønland, hvor de, der
henvender sig, fortæller om
sjove og foranderlige ting, de
er stødt på i naturen.
Sidst er det Bjørn Blyt-
mann fra bygden Kangersu-
atsiaq ved Upernavik, der
fortæller om en gul ulk som
en dreng fra bygden fangede
ved stranden i én til halvan-
den meters dybde.
Vokset op i plastpose?
Det usædvanlige er, at ulken
er gul, og det undrer Bjørn
Blytmann, for det er første
gang han har set sådan en
krabat.
Bjørn Blytmann skriver, at
der de sidste tre til fire år er
benyttet gule plastposer til
tørklosetterne for at opsamle
natrenovationen i Kanger-
suatsiaq. De gule plastposer
er benyttet gennem flere år i
Kangersuatsiaq, og »desvær-
re kan man støde på disse
over alt i naturen«.
Derfor spørger han, om det
er fordi ulken er vokset op i
en af de gule plastikposer, at
den er blevet gul?
Formentlig pigmentfejl
Spørgsmålet blev givet vide-
re til fiskebiolog Claus S. Si-
monsen fra Pinngortitalerif-
fik, men han mener ikke de
gule plastposer er årsagen til
at ulken er gul.
I stedet mener han, at det
er en pigmentfejl, der er år-
sag til at ulken er fuldstændig
gul over det hele.
- Fra dine meget flotte fo-
tos af den gule ulk ses det, at
ulken er gul over alt på krop-
pen. Fisk som kamuflerer sig
ved at ændre farve efter
omgivelserne, ændrer først
og fremmest farve på selve
kroppen, men din ulk har
ændret farve overalt.
- Derfor tror jeg, at den
gule farve er et resultat af en
pigmentfejl i kornene, og
ikke fordi den har kamuflerer
sig efter de gule poser. Hvis
det sidste skulle være tilfæl-
det, ville der også være man-
ge andre ulke i området, der
var gule.
Har vakt
opmærksomhed
Den gule ulk har også vakt
opmærksom på Zoologisk
Museum i København, men
de oplyser samtidig, at det
ikke er så ualmindeligt med
gule fisk. For eksempel er
der flere tilfælde, hvor der er
fundet gule helleflyndere og
ål.
Hvis du selv har spørgsmål
du gerne vil stille til biolo-
gerne på Pinngortitaleriffik
kan du gøre det på Pinngorti-
taleriffiks hjemmeside på
adressen www.natur.gl under
Tusass, der er nygrønlandsk
og betyder »vi høres ved«.
Her vil de historier blive
bragt, som bliver sendt, sam-
men med de svar biologerne
giver på spørgsmålene.
Aajuna nukappiaraq Kangersuatsiami eqqumiilluinnartumik
kanassumik sungaarluinnartumik pisaqartoq.
Her står den dreng fra bygden Kangersuatsiaq, der fangede
den usædvanlige ulk, der er fuldstændig gul.