Atuagagdliutit - 22.07.1999, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 22. JULI 1999
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
akuliuttoq Grundlagt 1861
blander sig Fri af partipolitiske og økonomiske interesser,
i debatten AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red.) / Fax: 32 31 47 (Ann.)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 24
ALLAFF1SSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Elna Egede, lokal 30
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Lis Brandt, lokal 36
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
UtertoK Nielsen, lokal 34
NAQITERNEQARFIA / TRYK
Nunatta Naqiterivia
DAN MARKS-REDAKTION
Christian Schultz-Lorentzen
Klosterstræde 23, 2. tv, 1157 Kbh. K
Tlf. 33 91 38 78, fax 33 91 38 77
e-mail: ag.avis@teliamail.dk
SULIARINNITTUT / PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
Anders Vælds, lokal 26
Inissaqarumalluni atortittartoq
UKIUNI KINGULLERNI AG-mi al-
laaserineqartarput inuit qanoq ilillutil-
luunniit ajomartorsiulersartut, ajomar-
torsiutinik ulikkaarlutik, nammineq
aaqqinniamissaat taamaatiinnarsimal-
lugu. AG-mut saaffiginnikkaangamik
qulamanngitsumik kingullertut neriuu-
tissarisarpaat qanoq atugaqamerminnik
paasineqamissartik, taamaalilluni pisor-
tanit oqartussanit ikiomeqarsinnaaqqul-
lutik. Imaluunniit (ajomartorsiutimik
aaqqinneqarsinnaannginnerat kamaati-
galugu) misilinniarlugu oqallinnerup
aallartinnissaa, nalinginnaasumik pis-
sutsit aaqqinnissaannut pissutaaqataa-
sinnaasoq.
Ullumilu aviisimi saqqummersumi
oqaluttuaq taamaattoq ilaavoq. Tamatu-
mani pineqarpoq amaq inissaqanngit-
soq, nammineq meeqqanilu pingasut
inissaqarumallutik angummut nuuttaria-
qarsimasut, misigissutsitigut attuumas-
suteqarfiginngisaminut, taamaattorli
angutip piumagaangami atoqatigiuma-
sarlugu. Atortittartutut misigisimavoq,
imminut naammagiunnaarsimalluni,
annikitsumilluunniit attomeqaraangami
annertartoq, kissaatigisarsimallugulu
toqutsinissani imminomissanilu.
Kiisami ilimanarsigunarpoq inissaa-
leqinera aaqqiivigineqassasoq. Kommu-
ne neriorsuisimavoq ungasinngitsukkut
initaamissaanik, pissutsit taamaatillugit
qanoq isumaqameranik paasiuminaat-
sumik. Qilanaaraali namminerisaminik
initaamissani, atortittartutut inooqati-
giinneq imminut ataqqinermik aseror-
saasoq qimakkumallugu.
OQAATIGISSALLUGU EQQUNNGI-
LAQ inissaaleqineq pissutaasoq amap
ajomartorsiomeranut. Pissutsit ingasan-
nerummata. Kisiannili ajomartorsiutaa-
sa ilaat pinngitsoorsinnaagaluarput inis-
saaleqisimanngitsuuppat.
Kalaallit Nunaanni atugarissaarfiusu-
mi inunnik isumaginninnermi isuman-
naatsuunissami pitsaaliomiarneqaralu-
arpoq quppemeq 7-mi allaaserineqartu-
tut inuit pineqartarnissaat. Ajomartorsi-
utilli pissusiviusut piumasaqaateqarput
allaanerujussuamik, isumaginnittut ilu-
amik aaqqiivigisinnaanngisaannik.
Piffissap ingerlanerani amap anner-
tuumik atomerluinerata nalaani, amaq
pisortanut saafFiginninnermigut qitoma-
minik arsaarneqarsinnaavoq. Allatut
ajomartumik piumasaqaatit nikanarsaa-
taasut atortariaqarpai, angutip ilisarisi-
manngisami piumasai.
ALLAASERISAMIINUK PINGAAR-
NEQ soorunami kisimi taama atuga-
qanngilaq. Inissaaleqineq Nuummi illo-
qarfmnilu ataasiakkaani ilisimasarput
inooqatigiinnerpassuamik aallartitsillu-
nilu aqutsisarpoq, pisunit allaanerusu-
mik ingerlasimasariaqaraluartunik.
Avatangiisit taamaattut meeqqat siunis-
sami ajornartorsiulernissaannut tun-
ngaviliisuusarput. Inersimasut atortit-
tartuunerat nikanarsameqamerallu tu-
sarlugu soomnami nuanninngilluinnar-
poq, taamatulli »ilaqutariinneq« meeq-
qat ineriartomeranni tunngaviusoq suli
eqqarsarnartoqamemvoq. Meeqqat i-
nuunerat tassani aallartittarpoq, pissusi-
lersuutillu siunissami inuunermi aqut-
sisussat tunngavilemeqartarput. Qitor-
nap angajoqqaani assingussuteqarfigi-
sarpai.
Pissusipalaallu uteqqittarput.
AJORNARTORSIUTIT MIA-mik ate-
qartinneqartup oqaluttuarisai oqaati-
gineqareersutut inissaaleqinermik taa-
maallaat pissuteqanngikkaluartut, taa-
maattoq inissaaleqineq pissutaavoq
»ilaqutariiulluartut« amerlasoorpassuit
inooqatigiinnerat iluamik ataqatigiis-
sinnaanngimmat. Arnaannaanngillalu
inissaqarumallutik angutinut nuutta-
rtut. Anguteqarporli aamma arnanut
nuuttartunik, ilaqutariinnik pilersui-
nermi ikiuullutik (imaluunniit qinnuu-
loorniarlutik), tamannalu iluaqutissa-
qarsinnaavoq. Aningaasalli tungaatigut
pissusilersortoqarnerusarpoq, ilaquta-
riinnermik naammaginanngitsumik pi-
lersitsisoq.
Pisarnertullu inooqatigiinnerni amer-
lasoorpassuami kingulleq taaneqartoq
atuuppoq, asaqatigiinneq aallaqqaataa-
ni nuannersuusarluni, kisianni misigis-
sutsitigut atoqatigiinnikkullu atortit-
tartuuneq Miamit oqaluttuarineqartoq
amiilaamarluinnartuuvoq.
MIAP INUILLU ALLAT taassumatut
atugaqartut ajornartorsiutaat aaqqin-
neqarsinnaanngillat initaarnikkut.
Ajomartorsiutit meeraanermi aallartip-
put, ilaatigut amaq pineqartoq kingua-
assiuutitigut atornerlunneqarsimam-
mat, aammalu ineriartornermini inersi-
masunngomerminilu arlaleriarluni an-
nertuunik ajomartorsiuteqartarsimallu-
ni, toqqissisimanani siunissarlu ersis-
sutigalugu.
Inuit Miatut ittut ingerlaqqinnissa-
minni ikiomeqartariaqarput. Eqqaama-
sat nuanninngitsut puigomiameqarsi-
masut qaangemiameranni ikiomeqass-
aaq, misigissutsikkullu erloqinartumik
atuagaqameq peersinniameqarluni.
Soorunami aamma inissaqartinne-
qassapput. Kikkut tamarmik inissaqar-
tinneqassapput. Kinaluunniit pinngit-
saalineqassanngilaq kanngunarsaataa-
sumik inooqatigiinnissamut, imminut
ataqqinermik inoorusunnermillu aser-
orsaasumik, taamalu meeqqat peroriar-
tornerannik nillertumik misigissuse-
qanngitsumillu pilersitsisoq.
Prostitueret for at skaffe tag over hovedet
AG HAR DE SENERE ÅR bragt en
lang række artikler om mennesker, der
af den ene eller anden grund er havnet i
fedtefadet, omgivet af problemer, de for
længst har opgivet at løse selv. Når de
kommer til AG, er det sikkert i et sidste
desperat håb om at samle opmærksom-
hed omkring deres situation, så myndig-
hederne forstår dem og hjælper dem.
Eller også er det (i frustration over deres
egne problemers uløselighed) et forsøg
på at igangsætte en debat, der generelt
kan være med til at rette op på forholde-
ne.
Også i dagens avis finder vi sådan en
beretning. Den handler om en boligløs
kvinde, der for at skaffe tag over hove-
det for sig selv og sine tre bøm har
været nødt til at flytte ind hos en mand,
hun ikke har noget følelsesmæssigt for-
hold til, men som alligevel forlanger at
gå i seng med hende, når det passer
ham. Hun føler sig prostitueret, led ved
sig selv, får smerter ved den mindste
berøring og har ønsket at begå både drab
og selvmord.
Langt om længe ser det nu ud til, at
hun får løst sit boligproblem. Kommu-
nen har stillet hende en lejlighed i udsigt
indenfor en overskuelig fremtid, hvad
det så end betyder i hendes situation.
Men hun ser frem til at få eget tag over
hovedet, så hun ikke mere behøver at
forstille sig i et prostitueret samlivsfor-
hold, der ødelægger hendes selvrespekt.
DET ER FORKERT, at sige, at det er
boligmanglen, der er skyld i den pågæl-
dende kvindes problemer. Det er langt
mere nuanceret. Men nogle af hendes
vanskeligheder havde været undgået,
hvis hun ikke var husvild.
Det sociale sikkerhedsnet i velfærds-
samfundet Grønland er ellers beregnet
på at hindre, at mennesker kommer i en
situation, som den på side 7. Men virke-
lighedens problemer stiller langt mere
nuancerede og komplicerede krav, end
systemet er i stand til at indfrie.
Tidligere i handlingsforløbet, da kvin-
den havde et betydeligt misbrug, kunne
hun ved henvendelse til myndighederne
risikere, at børnene blev fjernet. Så hel-
lere indordne sig under de nedværdigen-
de betingelser, som en tilfældig mand
med tag overhovedet stiller.
HOVEDPERSONEN i artiklen er natur-
ligvis ikke den eneste. Boligmanglen
som den, vi kender i Nuuk og enkelte
andre byer, indleder og styrer mange
samlivsforhold, som burde forløbe
anderledes, end de gør. Det er i disse
miljøer, fremtidens vanskeligheder for
børnene grundlægges. Nok er det for-
færdeligt at høre om enkelte voksnes
prostitution og nedværdigelse, men det
er endnu mere betænkeligt, at sådanne
»familieforhold« danner rammen om
børnenes opvækst. Her starter ungernes
liv, og her grundlægges de egenskaber,
der kommer til at styre deres fremtid.
Æblet falder ikke langtfra træet.
Ringen af elendighed sluttes.
SELVOM DE VANSKELIGHEDER,
den såkaldte Mia fortæller om, som sagt
ikke alene er et boligproblem, så er
boligmanglen alligevel årsag til, at man-
ge, mange »kernefamilier« hænger tem-
melig løst sammen. Og det er ikke bare
kvinder, der flytter ind hos mænd med
tag over hovedet. Det er også mænd, der
flytter ind hos kvinder og bidrager til
familiens underhold (eller nasser på
den), og der kan da sagtens være gode
elementer i det. Men det er ofte et for-
retningsmæssigt forhold, som skaber et
forkrampet familiemiljø.
Det sidste gælder naturligvis også en
lang række traditionelle forhold, hvor
romantikken har været i orden fra
begyndelsen, men en sexuel og følelses-
mæssig prostitution som den, Mia for-
tæller om, er særligt skræmmende.
PROBLEMERNE omkring Mia og
folk, der har det som hun, er da heller
ikke løst med, at hun får en bolig. De
begyndte i et barndomsmiljø, hvor hun
blandt andet blev seksuelt misbrugt, og
blev gennem opvækst og voksenliv
næret af nederlag på stribe, af utryghed
og frygt for fremtiden.
Folk som Mia skal hjælpes videre. De
skal have bearbejdet deres mere eller
mindre fortrængte dystre minder og løst
op for deres forkrampede følelsesliv.
Og så skal de naturligvis have den
bolig. Alle skal have en bolig. Ingen
skal være tvunget til at indlade sig på et
ydmygende samliv, der ødelægger selv-
respekten og livslysten og skaber et
goldt og kynisk opvækstmiljø for børne-
ne.