Atuagagdliutit - 16.11.1999, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
Puisimik pølset
tunisassiaalersut
Puisimik pølseliorneq ippassaq Nanortalimmi
aallartinneqarpoq, containerilu siulleq ulikkaarneqaruni
nunap immikkoortuanut Leong Neng-imut
nassiunneqassaaq
17. november Puisi A/S-imi Nanortalimmiittumi puisinik pølseliat tunisassiarineqalerput.
Sisimiuni piniamermik assilisaq AG-p toqqorsivianeersuuvoq.
17. november starter produktionen af sælpølser fra Puisi A/S i Nanortalik.
Billedet er et fangerbillede fra Sisimiut fra AG’s arkiv.
(EE) - Puisimik pølsenik tu-
nisassiornerup kinguartoor-
neranut pissutaavoq Taiwan-
imi nunap sajussimanera,
tassani maskiinat atugassat
ilaat sanaartorneqarmata.
Taama oqarpoq Puisi A/S-
imi pisortaq H. P. Christen-
sen.
Sivisuumik kinguartoome-
rup kingoma tunisassiomeq
aallartippoq ataasinngomer-
mi 17. november, Royal
Greenland-ip Nanortalimmi
aalisakkerivikuani.
Puisip tunisassiorfiani
maskiinat assigiinngitsut ik-
kussuunneqarsimapput. Nu-
nani assigiinngitsuni 7-8-ni
immikkut suliarineqarsimap-
put, taamatut pølsenik tunis-
assiornissamut, nunarsuarmi
kisiartaalluni siullersaasu-
mut.
Pølset puisisunnimik ma-
massuseqassanngillat, puisip
neqisunninnerata maani nu-
natsinni mamarilluakkatta
tikkata peernissaanut periaat-
simik nassaartoqarsimam-
mat.
Tunisassiomeq
Kineserillu tamakkuninnga
pølsetortalissapput. Siuller-
mik tuniniaaffiussaaq nunap
immikkoortua Leong Neng.
H. P. Christensen oqarpoq,
nunap immikkoortuani tassa-
ni niuertarfinni ulluinnarni
atortussaamiarfinni tuniniaa-
soqartassasoq.
- Container! siulleq ulikka-
arneqaannarluni Kina-mut
nassiunneqassaaq, taama
oqarpoq.
Ilanngullugu erseqqissaati-
gaa nunanut allanut tuniniaa-
nermut eqqussuinermullu
akuersissutinik pisariaqartin-
neqartunik Puisi pissarse-
reersimasoq.
- Kina-mi pølsenik tuni-
niaanissatsinnut akuersissutit
tamaasa pissarsiarisimava-
vut.
Orsumik iisartakkat
Pølsenik tunisassiomerup sa-
niatigut pilersaarutaavoq
puisip orsuanik Kina-mi
iisartagariliarineqartussamik
tuniniaasoqartalissasoq. Pui-
sip orsua pølsenik tuniniaa-
nermut ilapittuutaavoq.
- Maani Kujataani piniar-
tunit aalisartunillu puisinik
ilivitsunik pisiortulissaagut.
Neqaa pølseliarineqartas-
saaq, orsorlu suliareqqaame-
qanngitsoq Kina-mut nas-
siunneqartassaaq, pisortaq
oqarpoq.
Tunisassiat marluullutik
immikkut tuniniaasarfinni
ilisaritinneqassapput, naak
puisip orsua pølsenit kingul-
liulluni nassiunneqartussaa-
galuartoq.
- Puisip orsuanik iisartaga-
liat pølsenit tunisassiariumi-
narnerummata tamatumun-
nga pissutaavoq.
Puisip tunisassiaalernera
H. P. Christensen-ip erseq-
qissaatigaa, Nanortalimmi
Puisimi tunisassiulernikkut
puisimik isiginnittarnerput
allanngortinneqartoq.
Puisip neqaa siuller-
meerluni suliffissuarmi tuni-
sassiarineqalerpoq. Oqarto-
qarsinnaavoq puisi nersuti-
nik toqoraavimmut anngussi-
masoq. Taamaattumik aasap
ingerlanerani tunisassiorfim-
mi sulisussat pikkorissartin-
neqarsimapput.
- Tassalu kialuunniit sior-
nagut misilissimanngilaa su-
liarisussanngorparput. Isu-
maqarpungali piareersimal-
luartugut, H. P. Christensen
oqarpoq.
Naatsorsuutigaa tunisas-
siorfimmi 13-15-it sulisori-
neqassasut. Ataasinngormat
maskiinat atorneqalermata
Nanortalimmi tunisassior-
fimmi tamarmi sulisut 16-
inik amerlassuseqarput.
Tunisassiassat qularnaar-
neqarnerat manna tikillugu
pivoq Kujataanit tamarmit
puisinik tuniniaasoqartas-
sammat. Natersuit, aataarsuit
natsiillu ilivitsuutillugit aali-
sartunit piniartunillu tunine-
qartassapput.
Tapiissutit
qularnaveeqqutillu
Aktietigut ingerlatsivik 12
millioner koruuninik taarsi-
gassarsinissaminnut Inatsi-
sartunit qularnaveeqqusiiffi-
gineqaqqammerpoq. Inuus-
sutissarsiutit siusarnissaan-
nut ingerlatsivimmit Sulisa-
mit 18 millioner koruuninik
tapiissuteqarnikkut 30 mil-
lioner koruuninik qularna-
veeqqusiisoqareerpoq.
Aamma 1999-imut ani-
ngaasanut inatsisimmi lands-
karsi 10 millioner koruuninik
tapiissuteqarsimavoq.
Ingerlatsivik, namminer-
sornerullutik oqartussanit
Royal Greenland-imillu pigi-
neqartoq, Nanortalimmi aali-
sakkerivikumik atugassinne-
qarsimavoq.
Puisimi pisortap oqaatigiu-
manngilaa ingerlatsivik anin-
gaasatigut qanoq ingerlaner-
soq, aamma qanoq annertuti-
gisumik tunisassiortoqassa-
nersoq.
Ilumuunnginnerarpaalu
ukioq manna 50 millioner
koruuninik sinneqartoorto-
qamissaa.
- Aamma aappaagu suut
naatsorsuutigineqarnersut
oqaatigisinnaanngilara, taa-
ma oqarpoq.
Kisiannili H. P. Christen-
sen-ip qularutiginngilaa tuni-
sassiorneq tuniniaanerlu
ingerlalluassasut, misiligu-
taasumik aallartinniarnerup
kingoma.
Sælpølser til Kina på samlebånd
Pølseproduktionen åbnede igår i Nanortalik, og den første container med
sælpølser til Leong Neng-provinsen bliver sendt, når den er fyldt
Navn
Dcsiunr. / i ao LI JA TAK, jeg vil g
gerne have den nye i
_____ Pin-up kalender 2000 k
og det nye super flotte
ORION katalog i A5
----- GRATIS! Det eneste
jeg betaler er ekspedi-
tionsgebyret pé 52,- Kr.
Send ikke rede penge
- men send pengene
_____ i frimærker.
Kun for voksne.
Send kuponen til: ORION Postordre • Postbox 2 • 2850 Nærum
Adresse
Postnr.:
Fødselsdato
'Underskrift
(EE) - Produktionen af sæl-
pølser er blevet forsinket af,
at der har været jordskælv i
Taiwan, hvor en del af maski-
nerne i sælpølsefabrikken er
lavet. Det siger administre-
rende direktør H.P Christen-
sen, Puisi A/S.
Med en del forsinkelse gik
produktionen altså igang man-
dag den 17. november i Royal
Greenlands gamle fabriksbyg-
ninger i Nanortalik.
Det er en broget samling
maskiner, der er opstillet i
Puisi's produktionshal. De er
blevet specialfremstillet i syv
til otte lande til netop denne
pølseproduktion, der er den
første af sin art i verden.
Pølserne kommer ikke
engang til at smage af sælkød,
fordi der er opfundet en metode
til, at tage smagen fra kødet, der
er så lækker for os i Grønland.
Produktion
Det er kineserne, der skal
spise disse pølser. I første
omgang går eksporten til
Leong Neng-provinsen.
H. P. Christensen siger, at
sælpølseme vil blive solgt i
dagligvarebutikker i denne
provins.
- Ligeså snart vi har fyldt
den første container, bliver
den sejlet til Kina, siger han.
Han understreger også, at
Puisi har fået alle de nødven-
dige eksport- og importtilla-
delser.
- Vi har alle de tilladelser,
der skal til for at sælge pølser
i Kina.
Spæk til piller
Foruden pølser er der planer
om at eksportere sælspæk til
produktion af sæloliekapsler
i Kina. Sælspækket er en
slags sideprodukt til sælpøl-
seme.
- Vi kommer til at indkøbe
hele sæler fra fangere og
fiskere her i sydgrønland.
Kødet vil gå til sælpølseme,
mens det uforarbejdede spæk
bliver sendt til Kina, siger
direktøren.
Begge produkter bliver
præsenteret på markedet
parallelt, selvom spækket bli-
ver sendt senere end pølserne.
- Det er fordi produktionen
af spækkapsleme er betyde-
lig mere enkel, end fremstil-
lingen af pølserne.
Sælens industrialisering
H. P. Christensen understre-
ger, at det er en revolutioren-
de omvæltning af vores syn
på sælen, der er sket ved Pui-
sis produktion i Nanortalik.
- Det er første gang, vi skal
behandle sælkødet på fabrik.
Man kan sige, at sælen er
kommet på slagteri. Derfor
har vi bmgt sommeren på
kurser for de medarbejdere,
der skal være i produktionen.
- Vi skal også til at gå
igang med noget, som ingen
andre har prøvet før. Men jeg
mener, at vi er godt rustet til
at gøre det, siger H.P. Chri-
stensen.
Han regner med, at der
skal være 13-15 beskæftiget i
selve produktionen på
fabrikken. Når maskinerne
går igang mandag, så vil der
være 16 medarbejdere i det
hele i Nanortalik.
Råvaretilførslen er fore-
løbig sikret ved indhandling
af sæler fra hele sydgrøn-
land. Fangerne og fiskerne
skal indhandle hele kla-
pmyds, grønlandssæl og net-
side til fabrikken.
Tilskud og garantier
Aktieselskabet har netop fået
Landstingets lånegaranti på
12 millioner kroner. Med 18
millioner kroner fra
erhvervsudviklingsselskabet
Sulisa er der allerede ydet
garanti på 30 millioner kro-
ner.
Desuden har landskassen
givet et tilskud på 10 millio-
ner kroner i forbindelse med
finansloven for 1999.
Selskabet, som hjemme-
styret og Royal Greenland
ejer, har fået fabrikken i
Nanortalik til rådighed.
Puisi's direktør vil ikke
ind på selskabets økonomi
og planer om produktionens
omfang.
Og han benægter, at der er
budgetteret med et overskud
for i år, på over 50 millioner
kroner.
- Jeg har heller ikke tænkt
mig at fortælle om vores for-
ventninger til næste år, siger
han.
H.P. Christensen er dog
sikker på, at produktionen og
eksporten vil forløbe glat,
efter de første prøvende
skridt.
ASS./ FOTO-ARKIV: AG