Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 16.11.1999, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 16.11.1999, Blaðsíða 22
22 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999 ATUAGAGDLIUTIT 16.00 Bio: Tarzan (Tilladt for alle) . , 18.30 Bio: Livet er smukt (15) t i 21.00 Bio: Runaway Bride - •! (Tilladt for alle) SØNDAG 21. NOVEMBER___________I| 14.00 Efterkommere af Igaliku-; | miutter. Katuaq's Store Sal. ;) Entré børn 20,- voksne 50,-: i Musikalsk søndag i sam- '! arbejde med KNR & Royal ) Greenland. 16.00 Bio: Tarzan (Tilladt for alle). 18.30 Bio: Runaway bride ;j (Tilladt for alle) 21.00 Bio: Livet er smukt (15) \ MANDAG 22. NOVEMBER___________• ! 15.00 Bio: Den fantastiske j! rejse. Fritidsbio yngste. • | 17.00 Bio: Free Willy 3. Fritidsbio ældste. 19.00 Bio: Livet er smukt (15) ;! 21.30 Bio: Runaway Bride :( (Tilladt for alle) UDSTILLING 19. NOV. ■ 5. DEC.__________: j Gordisk fotoudstilling - Stella jj ’olaris. Byorkestersalen hver • i weekend. 26. NOV.-15. JAN.___________! V\iki Jakobsen kunst. BILLETSALG kl. 10 - 18 TLF. 32 85 28 KATUAO j| GRØNLANDS KULTURHUS 1 j 1632, 3900 NUUK ’ i TLF. 33 33 OO - 1 TIRSDAG 16. NOVEMBER 19.30 UNGE SAMER fra Dearnan Sijte. Sange oc joik. Arrangør Foreningen Samisk Teater. 18.30 Bio: Tarzan (Tilladt for alle) 21.00 Bio: Fight dub (15) ONSDAG 17. NOVEMBER 18.30 Bio: Tarzan (Tilladt for alle) 21.00 Bio: Fight dub (15) TORSDAG 18. NOVEMBER 19.00 Vort grønlandske sprog grammatik". Nuummi Kalaallisut Oqaatsivut. 18.30 Bio: Tarzan (Tilladt for alle) 21.00 Bio: Fight dub (15) FREDAG 19. NOVEMBER 16.00 Bio: Tarzan (Tilladt for alle) JLUAROBERTS RICHARDGER8 RUNAWAYBRIDE Fang ht-ndo, hvis du kon. 18.30 Bio: Runaway Bride (Tilladt for alle) 21.00 Bio: Liver er smukt (15) ; | LØRDAG 20. NOVEMBER_______j Hvordan kan SIK - formanden have noget imod den danske undertekst- ning af Qanorooq, når han ved, at der findes grønlænder e, der ikke kan forstå grøn- landsk? Forbundsdebat kræves AfBjarna Lindenhann, NSIP/SIK-medlem Ata iluamik ila Vi kan ikke længere accepte- re forholdene i lønmodtager- organisationen SIK. Vi kan ikke have en formand, der ikke kan tage imod kritik! For det første vil jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke er efter selve personen, men at jeg vil kritisere ham for hans væremåde. Hvorfor skal jeg egentlig være medlem af SIK, når min afdeling er truet med at blive ekskluderet i år 2001? Vil det sige, at jeg er en for- ræder, når jeg er medlem af NSIP? Sådan lyder det i hvert fald for mig. Af Rigmor Th. Høegh, for- mand for NSIP Den seneste tids debat om den grønlandske fagbevæ- gelse i AG viser, at der i høj grad er behov for dialog mel- lem SIP-afdelingerne og SIK, og at lokalafdelingerne bør blive bedre til at leve op til deres tilsyns- og arbejds- giveropgaver. Det er nu en- gang lokalafdelingernes op- gave at fungere som hoved- bestyrelsens arbejdsgivere - og der følger da også ansvar med denne opgave. Når SIK-formanden kan udtale, at NSIP hellere må melde sig ind i Arbejdsgiver- foreningen, så har man fra den side total misforstået sine opgaver. SlP-afdelinger- nes bestyrelser og medlem- merne har valgt hovedbesty- relsen til at varetage den grønlandske fagbevægelses interesser, herunder admini- stration af en masse fonds- midler, samt den politiske dagsorden. Det er derfor ikke mindst vigtigt, at der føres en mere konstruktiv dialog indenfor den grønlandske fagbevægelses rækker, såle- des at fagbevægelsen kan begynde at udvikle sig på ny. NSIP har under diverse kongresser og repræsentant- skabsmøder forsøgt at være med til at holde øje med, at disse midler bliver brugt for- svarligt og at fondene benyt- tes til mest gavn for medlem- Måske har revisionen in- gen bemærkninger til SIK’s regnskaber, men det skal kunne lade sig gøre at sige noget om, hvordan vore pen- ge bliver forvaltet, og kræve, at de bliver forvaltet godt. Menige medlemmer hen- vender sig normalt til SIK- afdelingerne, og afdelingerne går direkte til SIK’s hovedle- delse, mens det er hovedle- delsen, der offentliggør ting. Det kan ikke accepteres, når SIK-formanden opfører sig racistisk ved sine frem- læggelser. Formanden er den, der bør være åben over for alting. Og hvorfor skal have noget imod undertekst- ningen af Qanorooq? Er han merne, som det overhovedet er muligt. Man må som SIP- afdeling have lov til at stille spørgsmål ved, om man fra hovedbestyrelsen udfører si- ne pålagte opgaver godt nok, og det er da også naturligt, at man fra denne side ønsker, at opgaverne udføres på en for- nuftig måde. Odaaq Olsen, Jens Lyberth og Kristian »Pablo« Poulsen, var gode til at hente deres styrke fra lokalafdelingerne og medlemmerne, og det skyldes først og fremmest, at de udviste respekt for det enkelte medlem, og opnåede resultater uden at være ureg- lementerede. Moses udtalte i KNR-TV, at man koncentrerer sig så meget om de materielle goder, at man har tendenser til at glemme det åndelige, og det kan vi da kun give ham ret i. Den grønlandske fagbevægelse bør i højere grad koncentrere sig om den enkelte individs ret til at udvikle sig på det åndelige plan. Vi har her i Nuuk altid udvist en særlig respekt for tidligere SIK-bestyrelser og ikke mindst Odaaq Olsen, Der er ikke langt mellem hans nyere fagforenings- mæssige tanker og de mål- sætninger, som vi har den dag i dag, og det er at arbej- de for at skabe så gode betin- gelser for SIK-medlemmerne som muligt, ikke kun i Nuuk, mon ikke klar over, at der findes mennesker, der har dårligere hørelse end andre, eller at der findes grønlænde- re, der af en eller anden grund ikke kan forstå grøn- landsk? Der er også oversættere, som vi har meget brug for i dag, og som vi vil have brug for lang tid fremover. For dem må det være æreskræn- kende, når en så prominent person kan komme med så hårde udtalelser. Som medlemmer af et arbejdersammenslutning er det på tide, at vi drøfter for- holdene. Det skaber nemlig utryghed, når tingene kører på den måde på vores vegne. men også i resten af SIP- afdelingerne. SIK-afdelingernes ret og frihed til at ytre sig bør aldrig mere betvivles. Det hører ikke hjemme nogen steder, at man lader en ellers demokra- tisk styret landsorganisation blive så stærk, at den reelt begynder at tro, at den kan gøre, hvad der passer den. Man bør derfor fra lokalafde- lingernes side begynde at tænke over hvilke konse- kvenser, det bør have, at man lader hovedbestyrelsen om at gøre, hvad der passer den. Der bør findes en ordning på vores fagorganisatoriske dødvande, enten gennem en ekstraordinær kongres eller til det næste repræsentations- møde. Derudover mener vi, at man bør begynde at kridte de baner op, som man bør gøre noget ved, og herunder snakke meget mere indbyr- des omkring et fælles fod- slag. Fagbevægelsen har inden- for den nærmeste fremtid nok at gøre, og der er ikke mindst arbejdsmarkedspoli- tikken, hvor vi alle må gøre vores indsats, således at vi kan få skabt en struktur, som tilgodeser alle bedst muligt. Og hvis vi ser på vores fælles målsætning, så påberåber vi os at være den grønlandske fagbevægelse, og organisato- risk er der ellers også rigeligt at se til. All. Karl Siegstad, Aasiaat Ajuusaassanerpungami? Inu- iaqatima siutaannut isaannul- lu aviisitigut pisut pillugit i- laanni erloqquteqaraangama uparuaallungalu tamatigut imminut apersuusertarpunga, pikkullunga sunut tamanut a- kulerussorpallaarsorisaralua- rama. Ajoraluartumilli sapi- < lersarpunga ilaanni Lands- 5 tingimut ilaasortatta ilarsui 3 eqqumiilliorpallaallaraanga- < ta. Qinikkagut ataatsimee- reerput, tulluunnartussarsias- sartaqangaaratik. Inuulluar- niutinut akitsuutinik tuneri- arluta, imermut kallerullu in- neranut aamma nanertuutis- satsinnik tuneqaatigut, aali qineqqusaaramik neriorsuil- luakuttoorlutik tunukkaati- gut, ilaa sallutut. Eqqarsalersitsipput inuit a- tukkatsigut qaffaaffigeqat- taarunnaarluta tulluarneruin- nalinnginnersoq nuna tamak- kerlugu akileraaiut 1 procen- timik qaffaannaraanni. Inun- nimmi atuisunit aalleqattaa- ginnarneqassagaluarpat, atu- garliortitsinerit siunissami annertusiartuinnarnissaat ki- aluunniit ilimagisariaqalis- sammagu, tamannalu siun- nerfigereerparput kialluun- niit arajutsisimajunnaariigaa. Taamatut iliuuseqartarneq qanga kommunipajuugalla- ratta misillerfiginikooree- qaarput. Skatti mullu qaffaa- naveersaaraluarluni kommu- nit ilaannit atugarliortitsikul- tuuginnaleraluarnikulluni, qaffaariartamikkulli ajornar- torsiutit qujanartumik qaa- ngerneqapallallutik, kommu- nillu kattuffianniit nakkuti- gineqarluarnermikkut ilaat annaqqarlutik. Tamannalu inuiaqatigiit a- qunneqarnitsinni allaqquttus- saajunnaarpoq, akileraarutip 1 procentimik 1/2 procenti- milluunniit nuna tamakkerlu- gu akileraarutip qaffannissaa ilimagereertariaqarparput, tamannalu inuiaqatigiit akue- risariaqarlutigu. Ullumikkummi allaajun- naarpugut ulorianartumut si- sulersugut, tukernersuinnaq pilersimasugut, innaarsukkut qunnermulluunniit nakkaru- manata. Aammalu avaanngunartut ilaat tikilaariartigu - Lands- tingimi oqaluttarfilerngu- saanneq. Ajuusaarnarluin- narpoq uagut kalaallit inussi- arnersutut immitsinnut isigi- sartugut, aammalu tusaama- saasugut avataaneersunit. Inussiarnernerput killup tu- ngaanut sangutissagutsigu immitsinnut nikanarsaanna- rata karaktererput millisaru- j ussuartussanngorp arput. Inuttut eqqarsarsinnaanera tunngavigalugu, aammalu i- nuusuttunnguanik kinguaa- qalereersuulluni suut tamar- mik kingumut qiviaqqajaa- narsipput. Inuusuttunnguit, nuannaartorisarsortarnermi tamatta ineriartomitsinni aq- qutitta aqqusaakkattalu ilagi- sarpaat assigiinngitsorpassu- it, aamma oqaatsini. Kiinapalaamik annuttumik kiinnerluni isiginnaarutikkut eqqartuussisoqassanngilaq, oqaatitsinnik iluamik atuiju- manngitsunik toqqartaaralu- ni, pingaartumik naligiisitaa- nermik taakkartuilluta oqal- lorissaarniarnersuarmik namminissarsiorusunngikka- luarnersuarmillu pingaartit- seruttulerfiup nalaani. Inuk ataqqissavarput akue- ralugulu, oqaatsinik sorlernik aluiumanersoq. Inuk nammi- neq kiffaanngissuseqarpoq, taannalu inuup nammineq tarningata nalunngissusiata kisimi aquttarpaa, eqqartuut- tarlugu inattortarlugu ikior- tarlugulu. Uagut inooqataasut nam- mineq akuleruffigissallugu ittoorilluinnagassarput, taa- maattumik nuannaalersinne- qartariaqartarpugut aliasuu- tissinneqartarlutalu, tarnitta nalunngissusiata kukkunersi- ortariaqartagaanik. Peqqissi- missanersugut, isumakkeer- figinnissanersugut, ilaanneri- arluni akuleruffigisarmagu i- nuk namminiusoq. Landstingimut ilaasortaq Anders Nilsson eqqarsaatigi- lerlugu oqaluttarfimmit o- qaatsinik atuilluni inuiaqali- giinnut marluiusunut kiin- nernerata upissunneqarnera ingasagaara. Oqaatsini atorlugit iliorne- ra ataatsimillunniit innarluu- teqanngilaq. Inuiaqatigiit marluiusut immitsinnut aku- erereersimalerpugut, nunami maani naqisimaneqarata na- ligiissitaanerullu aqqani i- nooqatigiikkumalluta. Oqaluttarfik oqaluttarfius- saaq kinguaariinni marluiu- suni aatsigullu akuleriilluale- reersimasugut aserorterne- qassanngilluinnarpugut, ta- matta naligiissitaanermik naalakkersugaanerup aqqani. Ajornartorsiutaanngilaq nutserisoqaratta, ajornartor- siutaalersussarli tassaavoq Danmarkimisut nunanilu al- lani pissutsinut aapakaaler- nissarsuarput. Aapakaammi- gooq issuaatoqaat. Taamani Anders Nilsson kiserliuummersimassaqaaq, naligiissitaanermik naqisi- maneqaratalu oqallittorsuit akornanni, pingaartumik taakkunannga pingaartitsillu- tik imminnut isigisartuni. Taamaassimappallu ilumoor- tuusaarniat amerlavallaaler- simassapput Landstingip ilu- ani, tamaattumillu qinerseq- qinnissami tullermi kumaari- nersuaqarumaarpoq. Taamaattumik Siumukkor- mioqatikka qinnuigaassi, i- lissi tamatumunnga akuliutil- lariaanasi, inatsisitsinni taa- matut peqquneqanngilagut. Ataqqinnigitsi immikkoortit- sinasi, inussiarnersusersilu attattuarsiuk, nunami maani innuttaaqatigilersimasatsin- nut, nunaqqatigilersimasat- sinnut, kiffartortitsinnut ila- siatullu ilaqutariittut inooqa- tigeeqqulluta toqqissisimasu- mik nunami maani inooqati- geeqqulluta. Debatoplæg vedrørende den grønlandske fagbevægelse

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.