Atuagagdliutit - 16.11.1999, Page 22

22 • TIRSDAG 16. NOVEMBER 1999
ATUAGAGDLIUTIT
16.00 Bio: Tarzan
(Tilladt for alle) . ,
18.30 Bio: Livet er smukt (15) t i
21.00 Bio: Runaway Bride - •!
(Tilladt for alle)
SØNDAG 21. NOVEMBER___________I|
14.00 Efterkommere af Igaliku-; |
miutter. Katuaq's Store Sal. ;)
Entré børn 20,- voksne 50,-: i
Musikalsk søndag i sam- '!
arbejde med KNR & Royal )
Greenland.
16.00 Bio: Tarzan
(Tilladt for alle).
18.30 Bio: Runaway bride ;j
(Tilladt for alle)
21.00 Bio: Livet er smukt (15) \
MANDAG 22. NOVEMBER___________• !
15.00 Bio: Den fantastiske j!
rejse. Fritidsbio yngste. • |
17.00 Bio: Free Willy 3.
Fritidsbio ældste.
19.00 Bio: Livet er smukt (15) ;!
21.30 Bio: Runaway Bride :(
(Tilladt for alle)
UDSTILLING
19. NOV. ■ 5. DEC.__________: j
Gordisk fotoudstilling - Stella jj
’olaris. Byorkestersalen hver • i
weekend.
26. NOV.-15. JAN.___________!
V\iki Jakobsen kunst.
BILLETSALG kl. 10 - 18
TLF. 32 85 28
KATUAO j|
GRØNLANDS KULTURHUS 1 j
1632, 3900 NUUK ’ i
TLF. 33 33 OO - 1
TIRSDAG 16. NOVEMBER
19.30 UNGE SAMER
fra Dearnan Sijte. Sange oc
joik. Arrangør Foreningen
Samisk Teater.
18.30 Bio: Tarzan
(Tilladt for alle)
21.00 Bio: Fight dub (15)
ONSDAG 17. NOVEMBER
18.30 Bio: Tarzan
(Tilladt for alle)
21.00 Bio: Fight dub (15)
TORSDAG 18. NOVEMBER
19.00 Vort grønlandske sprog
grammatik". Nuummi
Kalaallisut Oqaatsivut.
18.30 Bio: Tarzan
(Tilladt for alle)
21.00 Bio: Fight dub (15)
FREDAG 19. NOVEMBER
16.00 Bio: Tarzan
(Tilladt for alle)
JLUAROBERTS RICHARDGER8
RUNAWAYBRIDE
Fang ht-ndo, hvis du kon.
18.30 Bio: Runaway Bride
(Tilladt for alle)
21.00 Bio: Liver er smukt (15) ; |
LØRDAG 20. NOVEMBER_______j
Hvordan
kan SIK -
formanden
have noget
imod den
danske
undertekst-
ning af
Qanorooq,
når han
ved, at der
findes
grønlænder
e, der ikke
kan forstå
grøn-
landsk?
Forbundsdebat kræves
AfBjarna Lindenhann,
NSIP/SIK-medlem
Ata iluamik ila
Vi kan ikke længere accepte-
re forholdene i lønmodtager-
organisationen SIK. Vi kan
ikke have en formand, der
ikke kan tage imod kritik!
For det første vil jeg gøre
opmærksom på, at jeg ikke er
efter selve personen, men at
jeg vil kritisere ham for hans
væremåde.
Hvorfor skal jeg egentlig
være medlem af SIK, når
min afdeling er truet med at
blive ekskluderet i år 2001?
Vil det sige, at jeg er en for-
ræder, når jeg er medlem af
NSIP? Sådan lyder det i
hvert fald for mig.
Af Rigmor Th. Høegh, for-
mand for NSIP
Den seneste tids debat om
den grønlandske fagbevæ-
gelse i AG viser, at der i høj
grad er behov for dialog mel-
lem SIP-afdelingerne og
SIK, og at lokalafdelingerne
bør blive bedre til at leve op
til deres tilsyns- og arbejds-
giveropgaver. Det er nu en-
gang lokalafdelingernes op-
gave at fungere som hoved-
bestyrelsens arbejdsgivere -
og der følger da også ansvar
med denne opgave.
Når SIK-formanden kan
udtale, at NSIP hellere må
melde sig ind i Arbejdsgiver-
foreningen, så har man fra
den side total misforstået
sine opgaver. SlP-afdelinger-
nes bestyrelser og medlem-
merne har valgt hovedbesty-
relsen til at varetage den
grønlandske fagbevægelses
interesser, herunder admini-
stration af en masse fonds-
midler, samt den politiske
dagsorden. Det er derfor ikke
mindst vigtigt, at der føres en
mere konstruktiv dialog
indenfor den grønlandske
fagbevægelses rækker, såle-
des at fagbevægelsen kan
begynde at udvikle sig på ny.
NSIP har under diverse
kongresser og repræsentant-
skabsmøder forsøgt at være
med til at holde øje med, at
disse midler bliver brugt for-
svarligt og at fondene benyt-
tes til mest gavn for medlem-
Måske har revisionen in-
gen bemærkninger til SIK’s
regnskaber, men det skal
kunne lade sig gøre at sige
noget om, hvordan vore pen-
ge bliver forvaltet, og kræve,
at de bliver forvaltet godt.
Menige medlemmer hen-
vender sig normalt til SIK-
afdelingerne, og afdelingerne
går direkte til SIK’s hovedle-
delse, mens det er hovedle-
delsen, der offentliggør ting.
Det kan ikke accepteres,
når SIK-formanden opfører
sig racistisk ved sine frem-
læggelser. Formanden er
den, der bør være åben over
for alting. Og hvorfor skal
have noget imod undertekst-
ningen af Qanorooq? Er han
merne, som det overhovedet
er muligt. Man må som SIP-
afdeling have lov til at stille
spørgsmål ved, om man fra
hovedbestyrelsen udfører si-
ne pålagte opgaver godt nok,
og det er da også naturligt, at
man fra denne side ønsker, at
opgaverne udføres på en for-
nuftig måde.
Odaaq Olsen, Jens Lyberth
og Kristian »Pablo« Poulsen,
var gode til at hente deres
styrke fra lokalafdelingerne
og medlemmerne, og det
skyldes først og fremmest, at
de udviste respekt for det
enkelte medlem, og opnåede
resultater uden at være ureg-
lementerede.
Moses udtalte i KNR-TV,
at man koncentrerer sig så
meget om de materielle
goder, at man har tendenser
til at glemme det åndelige,
og det kan vi da kun give
ham ret i. Den grønlandske
fagbevægelse bør i højere
grad koncentrere sig om den
enkelte individs ret til at
udvikle sig på det åndelige
plan.
Vi har her i Nuuk altid
udvist en særlig respekt for
tidligere SIK-bestyrelser og
ikke mindst Odaaq Olsen,
Der er ikke langt mellem
hans nyere fagforenings-
mæssige tanker og de mål-
sætninger, som vi har den
dag i dag, og det er at arbej-
de for at skabe så gode betin-
gelser for SIK-medlemmerne
som muligt, ikke kun i Nuuk,
mon ikke klar over, at der
findes mennesker, der har
dårligere hørelse end andre,
eller at der findes grønlænde-
re, der af en eller anden
grund ikke kan forstå grøn-
landsk?
Der er også oversættere,
som vi har meget brug for i
dag, og som vi vil have brug
for lang tid fremover. For
dem må det være æreskræn-
kende, når en så prominent
person kan komme med så
hårde udtalelser.
Som medlemmer af et
arbejdersammenslutning er
det på tide, at vi drøfter for-
holdene. Det skaber nemlig
utryghed, når tingene kører
på den måde på vores vegne.
men også i resten af SIP-
afdelingerne.
SIK-afdelingernes ret og
frihed til at ytre sig bør aldrig
mere betvivles. Det hører
ikke hjemme nogen steder, at
man lader en ellers demokra-
tisk styret landsorganisation
blive så stærk, at den reelt
begynder at tro, at den kan
gøre, hvad der passer den.
Man bør derfor fra lokalafde-
lingernes side begynde at
tænke over hvilke konse-
kvenser, det bør have, at man
lader hovedbestyrelsen om at
gøre, hvad der passer den.
Der bør findes en ordning på
vores fagorganisatoriske
dødvande, enten gennem en
ekstraordinær kongres eller
til det næste repræsentations-
møde. Derudover mener vi,
at man bør begynde at kridte
de baner op, som man bør
gøre noget ved, og herunder
snakke meget mere indbyr-
des omkring et fælles fod-
slag.
Fagbevægelsen har inden-
for den nærmeste fremtid
nok at gøre, og der er ikke
mindst arbejdsmarkedspoli-
tikken, hvor vi alle må gøre
vores indsats, således at vi
kan få skabt en struktur, som
tilgodeser alle bedst muligt.
Og hvis vi ser på vores fælles
målsætning, så påberåber vi
os at være den grønlandske
fagbevægelse, og organisato-
risk er der ellers også rigeligt
at se til.
All. Karl Siegstad, Aasiaat
Ajuusaassanerpungami? Inu-
iaqatima siutaannut isaannul-
lu aviisitigut pisut pillugit i-
laanni erloqquteqaraangama
uparuaallungalu tamatigut
imminut apersuusertarpunga,
pikkullunga sunut tamanut a-
kulerussorpallaarsorisaralua-
rama. Ajoraluartumilli sapi-
< lersarpunga ilaanni Lands-
5 tingimut ilaasortatta ilarsui
3 eqqumiilliorpallaallaraanga-
< ta.
Qinikkagut ataatsimee-
reerput, tulluunnartussarsias-
sartaqangaaratik. Inuulluar-
niutinut akitsuutinik tuneri-
arluta, imermut kallerullu in-
neranut aamma nanertuutis-
satsinnik tuneqaatigut, aali
qineqqusaaramik neriorsuil-
luakuttoorlutik tunukkaati-
gut, ilaa sallutut.
Eqqarsalersitsipput inuit a-
tukkatsigut qaffaaffigeqat-
taarunnaarluta tulluarneruin-
nalinnginnersoq nuna tamak-
kerlugu akileraaiut 1 procen-
timik qaffaannaraanni. Inun-
nimmi atuisunit aalleqattaa-
ginnarneqassagaluarpat, atu-
garliortitsinerit siunissami
annertusiartuinnarnissaat ki-
aluunniit ilimagisariaqalis-
sammagu, tamannalu siun-
nerfigereerparput kialluun-
niit arajutsisimajunnaariigaa.
Taamatut iliuuseqartarneq
qanga kommunipajuugalla-
ratta misillerfiginikooree-
qaarput. Skatti mullu qaffaa-
naveersaaraluarluni kommu-
nit ilaannit atugarliortitsikul-
tuuginnaleraluarnikulluni,
qaffaariartamikkulli ajornar-
torsiutit qujanartumik qaa-
ngerneqapallallutik, kommu-
nillu kattuffianniit nakkuti-
gineqarluarnermikkut ilaat
annaqqarlutik.
Tamannalu inuiaqatigiit a-
qunneqarnitsinni allaqquttus-
saajunnaarpoq, akileraarutip
1 procentimik 1/2 procenti-
milluunniit nuna tamakkerlu-
gu akileraarutip qaffannissaa
ilimagereertariaqarparput,
tamannalu inuiaqatigiit akue-
risariaqarlutigu.
Ullumikkummi allaajun-
naarpugut ulorianartumut si-
sulersugut, tukernersuinnaq
pilersimasugut, innaarsukkut
qunnermulluunniit nakkaru-
manata.
Aammalu avaanngunartut
ilaat tikilaariartigu - Lands-
tingimi oqaluttarfilerngu-
saanneq. Ajuusaarnarluin-
narpoq uagut kalaallit inussi-
arnersutut immitsinnut isigi-
sartugut, aammalu tusaama-
saasugut avataaneersunit.
Inussiarnernerput killup tu-
ngaanut sangutissagutsigu
immitsinnut nikanarsaanna-
rata karaktererput millisaru-
j ussuartussanngorp arput.
Inuttut eqqarsarsinnaanera
tunngavigalugu, aammalu i-
nuusuttunnguanik kinguaa-
qalereersuulluni suut tamar-
mik kingumut qiviaqqajaa-
narsipput. Inuusuttunnguit,
nuannaartorisarsortarnermi
tamatta ineriartomitsinni aq-
qutitta aqqusaakkattalu ilagi-
sarpaat assigiinngitsorpassu-
it, aamma oqaatsini.
Kiinapalaamik annuttumik
kiinnerluni isiginnaarutikkut
eqqartuussisoqassanngilaq,
oqaatitsinnik iluamik atuiju-
manngitsunik toqqartaaralu-
ni, pingaartumik naligiisitaa-
nermik taakkartuilluta oqal-
lorissaarniarnersuarmik
namminissarsiorusunngikka-
luarnersuarmillu pingaartit-
seruttulerfiup nalaani.
Inuk ataqqissavarput akue-
ralugulu, oqaatsinik sorlernik
aluiumanersoq. Inuk nammi-
neq kiffaanngissuseqarpoq,
taannalu inuup nammineq
tarningata nalunngissusiata
kisimi aquttarpaa, eqqartuut-
tarlugu inattortarlugu ikior-
tarlugulu.
Uagut inooqataasut nam-
mineq akuleruffigissallugu
ittoorilluinnagassarput, taa-
maattumik nuannaalersinne-
qartariaqartarpugut aliasuu-
tissinneqartarlutalu, tarnitta
nalunngissusiata kukkunersi-
ortariaqartagaanik. Peqqissi-
missanersugut, isumakkeer-
figinnissanersugut, ilaanneri-
arluni akuleruffigisarmagu i-
nuk namminiusoq.
Landstingimut ilaasortaq
Anders Nilsson eqqarsaatigi-
lerlugu oqaluttarfimmit o-
qaatsinik atuilluni inuiaqali-
giinnut marluiusunut kiin-
nernerata upissunneqarnera
ingasagaara.
Oqaatsini atorlugit iliorne-
ra ataatsimillunniit innarluu-
teqanngilaq. Inuiaqatigiit
marluiusut immitsinnut aku-
erereersimalerpugut, nunami
maani naqisimaneqarata na-
ligiissitaanerullu aqqani i-
nooqatigiikkumalluta.
Oqaluttarfik oqaluttarfius-
saaq kinguaariinni marluiu-
suni aatsigullu akuleriilluale-
reersimasugut aserorterne-
qassanngilluinnarpugut, ta-
matta naligiissitaanermik
naalakkersugaanerup aqqani.
Ajornartorsiutaanngilaq
nutserisoqaratta, ajornartor-
siutaalersussarli tassaavoq
Danmarkimisut nunanilu al-
lani pissutsinut aapakaaler-
nissarsuarput. Aapakaammi-
gooq issuaatoqaat.
Taamani Anders Nilsson
kiserliuummersimassaqaaq,
naligiissitaanermik naqisi-
maneqaratalu oqallittorsuit
akornanni, pingaartumik
taakkunannga pingaartitsillu-
tik imminnut isigisartuni.
Taamaassimappallu ilumoor-
tuusaarniat amerlavallaaler-
simassapput Landstingip ilu-
ani, tamaattumillu qinerseq-
qinnissami tullermi kumaari-
nersuaqarumaarpoq.
Taamaattumik Siumukkor-
mioqatikka qinnuigaassi, i-
lissi tamatumunnga akuliutil-
lariaanasi, inatsisitsinni taa-
matut peqquneqanngilagut.
Ataqqinnigitsi immikkoortit-
sinasi, inussiarnersusersilu
attattuarsiuk, nunami maani
innuttaaqatigilersimasatsin-
nut, nunaqqatigilersimasat-
sinnut, kiffartortitsinnut ila-
siatullu ilaqutariittut inooqa-
tigeeqqulluta toqqissisimasu-
mik nunami maani inooqati-
geeqqulluta.
Debatoplæg vedrørende den
grønlandske fagbevægelse