Atuagagdliutit - 18.04.1990, Page 9

NR. 44 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9

eriartortinneqarnissaannut
(Persitsineqarli
toq annertusiartuinartumik
eqqusorparput nunatsin-
nut, taamaaliuinnarsin-
naangilagut.
Suluppaakat eqqaanarpa-
vut nunami namminersor-
nerusumi aalisarnermillu
inuussutisarsiutit pingaar-
nersaanik ingerlatsiffiusu-
mi immami minguinnerpaa-
mik taasartakkatsinni pis-
sarsiaraluavut. Atunngila-
vut naammagisimagatsigu
nunanut allanut pisassiissu-
tigigutsigit. Taama inger-
laanarsinnaajunnaarpugut.
Qalerallit aamma tamak-
kerlugit iluaqutinginngila-
vut tulaassukkavut. Avale-
rai eqqarpavut aqajai eqqar-
terne
de tegnebøger, der skal ople-
ve dette fantastiske land.
»Det må godt være en dyr og
ekslusiv oplevelse«, siger de.
Hvorfor?
Tusinder og atter tusin-
der, unge og ældre, rundt
omkring i verden ville besø-
ge Grønland, hvis det var
overkommeligt rent økono-
misk. Grønland burde have
sit eget pengesystem, altså
en grønlandsk mønt, for at
styre og bremse penge-
strømmen ud af landet.
Hvor store værdier forsvin-
der ikke fra Grønland og en-
der i en villa et eller andet
sted nede i Danmark?
Grønland skal udvikle sig
til en selvstændig nation.
Alle forudsætninger er til
stede og har været det læn-
ge. Det grønlandske folk
skal stole på sine egne kræf-
ter og overtage ansvaret for
alle samfundets anliggen-
der, både naturressourcer-
pavut. Tarajulaarlugit seer-
nartumut simersiatut nioq-
qutissiassaraluavut, avale-
rai pujuugassaraluavut, nia-
qui qimerluilu aalisakkap
uulianik annertuumik pis-
sarsivissaraluavut eqqaan-
narpavut. Imaluunniit qim-
mit nerisasaattut atugassa-
raluavut ukiumullu tonser-
passuit qimmit nerisassaat
nunatsinnut tikisittarluti-
git.
Qeeqqat, iluamilluuniit
tunisassiarinngilavut noq-
qaaloorluta aatsaat ilaatigut
tunisinnaasarpavut pissut-
sit tamakku qaangertaria-
qalerput.
Tupissutit nerpii kusa-
ne, udenrigspolitikken og
retsvæsen.
Den danske og grønlands-
ke overklasse kan hoppe el-
ler danse, befolkningens
trang til selvstændighed, er
der ingen, der kan standse.
Spørgsmålet er ikke, om
Grønland får sin fulde selv-
stændighed, men hvornår
det sker. Det nuværende
hjemmestyre er en halv løs-
ning og dermed ikke en va-
rig løsning.
Der kunne siges meget
mere om boligmangel, ar-
bejdsløshed, grønlandsk og
dansk racisme, sprut, bar-
selsorlov, fagforeningerne,
minedrift, udsmidning af re-
jer, bygdepolitik, de to
sprog, Blå Kors...
nangaartut eqqaanarpavut,
aalisakkalu taassuma tin-
gua aamma iluaqutinginagu
eqqarlugu peqqinnartoq
mamaqisorlu, uillut nuna-
nit allanit tikerartippavut
qerlertuusanngorlugit, nu-
natsinnilu uilorpassuit issi-
ginnaarusaarlugit.
Puisit neqai orssuilu peq-
qinartut orsoq taqqatigut
milittoornissaagaluamut
pinngitsoortitsisartoq nit-
tarsaatinngilarput anneru-
sumillu iluaqutinginagu.
Eqalussuit tingui amii
nerpiilu iluaqutiginissaan-
nut periarflssat pimoorun-
nerullugit ingerlattariaqar-
pavut nioqqutissianngorpa-
Vedrørende »Regnestok-
kens« indlæg i AG nr. 33.
Din artikel med overskrif-
ten »Gennemtræk i lærer-
værelset« rører ved et meget
ømt punkt hos os i Grøn-
lands Lærerforening.
Vi ved, hvor vigtigt, det er,
at eleverne i løbet af deres
skoleforløb har så få lærer-
skift som overhovedet mu-
ligt. Vi har drøftet proble-
met adskillige gange på vore
kurser og repræsentant-
skabsmøder og desværre
måttet erkende, at vi ikke
har løsningen på problemet.
At vi ofte blev benævnt
som en ustabil arbejdskraft,
havde mange af vore med-
lemmer efterhånden svært
ved at acceptere, hvorfor jeg
blev pålagt at lave en under-
søgelse, der kunne be- eller
afkræfte det kedelige stem-
pel, vi havde fået på os.
Resultatet af undersøgel-
ta annertuumik iluaqutigi-
neqalersusaammata.
Suli taasassaqaraluartoq
una pinngitsoornagu piler-
sittariaqalerpoq nioqqutis-
siassannut misileraavik.
Isumaqarpunga tassuuna
kingusinaalersugut allaat.
Savaateqarneq taaku-
nunngalu nerukkaatissa-
qarneq inerikkiartortitsi-
nissarlu siunertaralugu
Upernaviarsummi misile-
raavimmik pilersitsineqar-
simavoq. Taanna naam-
manngilaq, aalisakkanik
imarmiunillu allanik ilua-
quteqarnerunissaq siuner-
taralugu misileraaveqalerli.
sen var særdeles opmun-
trende. Undersøgelsen er
små to år gammel, og har i
den mellemliggende tid æn-
dret sig en lille smule i posi-
tiv retning. I anledning af
10-året for hjemmestyrets
indførsel, udgav Grønlands
Lærerforening et stort sær-
nummer af GLFNYT, og re-
sultatet af undersøgelsen
gav mig lejlighed til her at
skrive:
»Grønlands Lærerfore-
ning har i dag 425 medlem-
mer, hvoraf mere end halv-
delen har haft sit daglige vir-
ke i folkeskolen siden hjem-
mestyrets indførsel i 1979.
Foreningen er således stolt
over at være »leverandør« af
en arbejdskraft, der hører til
den mest stabile i Grønland
til glæde og gavn for det
grønlandske samfund, og vi
er rede til at yde en indsats
de kommende ti år.«
Et ømt punkt
Af Mogens Opstrup, formand for
Grønlands Lærerforening
Soormi pequtinik amiusaartitanik pisissavit
- UFFA AKEQQATAANIK >-
PISIARISINNAALL UGIT Æ 1 1 (
AKIKINNERPAAT
TAAMAALLAAT
9.900,- kr.
Maanngarlutit takusakkit - AMIVISSUIT
BOLIG
sviwi^g i ^rui^^A/s
INDUSTRIVEJ 7 * TLF 2 52 33 * BOX 78 * 3900 NUUK
HOTELLERNE PA TOPPEN
HOTEL HANS EGEDE
SKY-LINE BAR
Oplev »Nuuk« fra oven, besøg den roterende bar.
Nyd en læskende kølig drinks.
Eller en kold øl. Medens den Hollandske intertainer
»THEO JANSEN«
Underholder
HOTEL GRØNLAND
Rest. BØF & LAKS
OBS. Vores nye spisekort med Grønlandske & Franske
specialiteter
Onsdag »TILBUD«
Helsteg oksefilet m/bagt kartoffel & salat
KUN 118,-
HOTEL GODTHÅB
TILBUD Fredag & Lørdag
Menu
T.Bone steak m/bernaice sauce - grøntsager & bagt kar-
toffel. Hjemmelavet Nougatruller m/ananas.
KUN 145,-
Tirsdag »HERREAFTEN»
De flotte fyrer har igen chancen til at vinde flotte præmie.
ONSDAG
»Enkebal« Denne aften er damernes speciale aften, for
damerne byde op til dans.
DISCO PALACE
Torsdag 30,- Fredag 40,- Lørdag 40,
HOTEL HANS EGEDE AjS
Postbox 289.3900 Nuuk. Grønland
Telefon 2 42 22. Telefax 2 44 87
... vi strækker Deres mødebudget!
NEW w § L,„i. i, J
Ps