Atuagagdliutit - 06.02.1991, Side 9

15 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
■F
rpaa
itaaneq,
ijoqqutaralugit
utigalugit
niit

takkatsinnit 227 millioner
kroninit amerlanerujus-
suupput, aammalumi qular-
naarlugu paasereerparput
isumaqatigiissut maannak-
kut atuuttoq 1994-imi ato-
runnaarpat taassumatut
pitsaatigisumik isumaqati-
giissuteqarfigineqaqqinna-
vianngitsugut.
- Sverige Norgelu EFimut
ilaasortanngomiangajaler-
put, Islandillu altingiani
amerlanerussuteqartut
aamma ilaasortanngoru-
supput, taamaattumik ilaa-
sortanngoqataanngikkutta
Atlantikup avanaani kisitta
ilaasortaanngitsortaalissaa-
gut, Peter Ostermann oqar-
poq.
Taasisitsineq
Taamattumik Atassutip qi-
neqqusaarutiginiarpaa Ka-
laallit Nunaata EFimi ilaa-
sortanngoqqinnissaa sapin-
ngisamik piaartumik innut-
taasunut taasissutigitinne-
qassasoq.
- Aningaasatigut amikka-
saaraluttuinnaratta allatut
ajornartumik EFimut ilaa-
sortanngoqqinniartariaqa-
Uthilie Heilmann, Konrad Steenholdt aamma Peter Ostermann Atassup Nu ummi allaffiani
partiip qineqqusaarutissaanik saqqummiussisut.
Uthilie Heilmann, Konrad Steenholdt og Peter Ostermann præsenterer Atassuts valgpro-
gram på partiets kontor i Nuuk. (Foto: Knud Josefsen)
lerpugut, tassaniimmata
isumannaatsumik niuerfigi-
sinnaasagut, akit pitsaasut
aningaasallu nalingi isu-
mannaatsut, ilaasortan-
ngoqqinniarnissamullu allo-
riarnerit siullersarissavaat
innuttaasut amerlanersaan-
nit tapersersorneqarnissaq,
Peter Ostermann oqarpoq,
taassumallu aamma EFip
avataaniiginnassagutta Ka-
laallit Nunaat siunissami
aningaasatigut ajornartorsi-
ortorujussuanngussanerar-
paa.
Aningaasaqarnermut
ataatsimiititaliap siulittaa-
suata tulliatut annilaannga-
tigaara, inuiaqatigiinni ine-
riartornerit suulluunniit ta-
maasa unitsissanngikkutsi-
git siunissami qaninnerpaa-
mi milli artit affaat immaqa-
luunniit suli amerlanerusut
amigartoorutigilerumaari-
gut, oqarpoq.
Peter Ostermann Konrad
Steenholdtilu isumaqarput
kalaallit aalisarnermut
oqartussaanerpaatitaajuar-
Der er dybde i forslaget
Atassut fastholder forslaget om
Kangerlussuaq som regeringsby
NUUK(SS) - Det er landstingsvalget.
meget forståeligt, at
Lars Emil ikke har
fattet dybden i Atas-
suts forslag om at flyt-
te hele lyemmestyre-
administrationen til
Kangerlussuaq, for
hverken han eller Siu-
mut har været i stand
til at løse vort lands
alvorligste problemer
i de 11 år, de har haft
magten her i landet.
Det siger Atassuts
PR-konsulent Jørgen
Jensen som svar til Siu-
muts formand Lars Emil
Johansen, som betegner
forslaget fra Atassut, om
at gøre Kangerlussuaq til
regeringsby, for »molbo-
agtigt«.
- Nuuk virker som en
befolkningsmagnet. Den
vokser for hurtigt, og
kommunen har ingen
chance for at følge med -
hverken bolig- eller be-
skæftigelsesmæssigt. I
kølvandet følger mange
sociale problemer. Atas-
suts forslag om at udvik-
le Sdr. Strøm til en leven-
de administrationsby
løser alle disse proble-
mer, endog billigt og hur-
tigt, mener Jørgen Jen-
sen, som har solgt ideen
til »sine« politikere så
godt, at forslaget er gået
hen og blevet en mærke-
sag for Atassut her op til
- Lars Emil maler et
billede af total sammen-
brud, hvis forslaget gen-
nemføres, men i stedet
for at blive sur over, at
det ikke var Siumut der
kom med det, bør han se
realiteterne i øjnene, si-
ger Jørgen Jensen, som
mener, at ingen bygge-
eller anlægsbrancher får
et knæk, at vandkraft-
værket ikke bygges af
hensyn til en »uproduk-
tiv« administration, at
der i første omgang bli-
ver færre skatteindtæg-
ter, men til gengæld fær-
re til at dele dem, at bo-
ligløse vil kunne flytte
ind i embedsmændenes
forladte boliger, og at
Lars Emil ikke bør sam-
menligne forslaget med
nedlæggelsen af Qullis-
sat, da det vil blive et til-
bud til de ansatte om at
flytte med.
Siumuts formand Lars
Emil Johansen har tidli-
gere i AG kaldt forslaget
for »molboagtigt«, og så
mener han i princippet,
at regeringer hører hjem-
me i et åbent samfund.
- De bør ikke være
skjulte for omverdenen,
hvad enten det drejer sig
om Kremis mure eller
den kunstige by Kanger-
lussuaq, sagde Lars Emil
Johansen fornylig til AG.
nissaat isumakuluutigisari-
aqanngitsoq.
- Kalaallit aalisartuisa pi-
sarisinnaasatik tamaasa aa-
lisarsinnaajuassavaat, sin-
neruttullu ullumikkutuulli,
aalisarsinnaatitaanermut
isumaqatigiissut aqqutiga-
lugu, EFermiut aalisartuisa
aalisartassavaat.
Isertitat malillugit
akiliutit
Atassutip qineqqusaarutis-
saatut pingaartUllugu Kon-
rad Steenholdtip erseqqi-
saatigai ilinniartitaanerup
pingaartinneqarnerulernis-
saa, nunatsinniinnaanngit-
soq Danmarkimiinnaan-
ngitsorlu, kisiannili aamma
USA-mi nunanilu allani.
Atassutip imigassaq killiler-
sortinniarpaa, inuutissarsi-
ornerullu tungaatigut nam-
minersortunngorsaanissaq
anguniamiarlugu.
- Pissutsit ullumikkutut
ittut, tassa sulifieqarfiit pi-
sortanit aqunneqartut kisi-
mik aningaasaliinissamut
akissaqarnerat, peqqinnar-
tuunngillat, oqarpoq.
Illoqamermut tunngatil-
lugu Atassutip atulersinni-
arpaa, kikkut tamarmik ino-
qutigiit isertitaat tunngavi-
galugit illoqarnerminnut
akiliisalernissaat, akissa-
qarnerusullu - nunaqavis-
sut tikisitalluunniit - nam-
minneerlutik illussarsisas-
sapput. Namminersornerul-
lutillu oqartussat allaffeqar-
fiat Kangerlussuarmut
nuunneqassaaq, Konrad
Steenholdt isumaqarmat
sakkutooqarfiup illutaani
inissiat 200-it pilersinne-
qarsinnaassasut. Kanger-
lussuup takornariarfin-
ngortinneqarnissaa akerle-
raa, tuttut illersortariaqar-
mata.
Aningaasanik
piumanngillat
Akulliit Partiiannik pilersit-
sineq isumakuluutiginerini
aperineqarami Konrad
Steenholdt akivoq:
Qineqqusaarutissaat
takoqqaarallartigit, imma-
qami qinersisartunik naam-
magittaalliortunik pissarsi-
sinnaapput.
Qinersisoqareerpat sule-
qatigisinnaasaminnik aala-
jangersimasunik Konrad
Steenholdt tikkuagaqarsin-
Atassutip qinigas-
sanngortitai 37-it
Atassut opstiller 37
Kujataa/Syd:
Thomas Ezekiassen, Na-
nortalik, Peter Oster-
mann, Qaqortoq, Ove
Egede, Qaqortoq, Angå
Peter Edvardtsen, Nar-
saq, Torben Emil Lynge,,
Narsaq, Agnethe Niel-
sen, Narsaq, Lamik Møl-
ler, Paamiut.
Qeqqa/Midt:
Lars Chemnitz, Nuuk,
Uthilie Heilmann, Nuuk,
Loritha Henriksen,
Nuuk, Ane Sofie Nielsen,
Nuuk, Otto Steenholdt,
Nuuk, Siverth K. Heil-
mann, Maniitsoq, Tabit-
ha Larsen, Maniitsoq,
Magdalene Petersen,
Maniitsoq, Emilie Len-
nert„ Sisimiut, Lars Pe-
ter Olsen, Sisimiut.
Qeqertarsuup tunua/
Disko:
Ove Brandt, Aasiaat,
Knud Sørensen, Aasiaat,
Konrad Steenholdt,
Nuuk, David Holm, Ilu-
lissat, Holger Sivertsen,
Ilulissat, Jens Møller,
Qeqertarsuaq, Jens
Inuusuttoq,, Kangaatsi-
aq.
Uummannaq:
Hans Johansen, Uum-
mannaq, Knud Knudsen,
Ukkusissat.
Upemavik:
Niels P. Christensen,
Aappilattoq, Godmand
Jensen, Kangersuatsiaq,
Jørgen Mathæussen,
Upernavik.
Qaanaaq:
Lars Jeremiassen, Qaa-
naaq, Robert Peary II,
Qaanaaq, Naimangitsoq
Petersen, Qaanaaq.
Tasiilaq:
Pele Maratse, Kulusuk,
Gerth Daniel Pivat,
Kuummiut, Jacob Si-
vertsen, Ammassalik.
Illoqqortoormiut:
Evald Barselajsen, An-
dreas Sanimuinnaq.
naanngilaq, erseqqissaati-
gaali Atassut siunissami
naalakkersuinikkut suleqa-
taassaguni naalakkersui-
suuffissanik piumasaqassa-
soq.
Atassummi aalajangiu-
teqqammerparput, qineq-
qusaarnissamut tapiiffigeq-
qulluta namminersornerul-
lutik oqartussanut qinnute-
qassanngitsugut.
- 900.000 kronit missaan-
niittunik pissarsisinnaaga-
luarpugut, sipaarniarnerulli
naligimmagu aalajangersi-
mavugut partiip aningaa-
saatigeriigai kisiisa qineq-
qusaarutigissallugit, Peter
Ostermann oqarpoq. - Tas-
sunga tunngatillugu tupigu-
suutigaarput taamani Inat-
sisartut siulittaasut, Lars
Chemnitz, immikkut ittu-
mik ataatsimiigiaqqusinia-
leraluarmat Siumut oqar-
mat, taamaaliornissaq milli-
uuninik akeqassasoq, taa-
maaliornissatsinnullu akis-
saqanngitsugut. Maannali
qinersisoqalermat Siumut
isumaqarpoq, partiip im-
mikkut ittumik akuerine-
qarluni taamatut amerlati-
gisunik tapiiffigineqarnis-
saanut akissaqartugut.
Atassut lover tilskud fra EF
Atassut siger nej til offentlig støtte i valgkampen, hvor partiet satser på EF,
uddannelse, spiritusrationering og indkomstbestemte huslejer
NUUK(PL) - Atassut er
ikke i tvivl. Grønland
skal ind i EF igen. Parti-
et mener, at Grønland
årligt kan få over en halv
milliard fra EF.
- Vi har ikke råd til at lade
være med at melde os ind i
EF igen, siger partiformand
Konrad Steenholdt, der på
et pressemøde fredag præ-
senterede Atassuts valgpro-
gram sammen med Peter
Ostermann og Uthilie Heil-
mann.
- Vi har lige været på be-
søg i Strassbourg, og her fik
vi bekræftet, at vi dels kan
bevare vore fiskerettighe
der, dels kan få en halv milli
ard kroner eller mere i støt
te, siger Konrad Steenholdt
- Det er betydeligt bedre end
de 227 millioner kroner, vi
får fra fiskeriaftalen med
EF, og desuden fik vi det
klare indtryk, at en tilsva-
rende god fiskeriaftale kan
der ikke blive tale om, når
den nuværende udløber i
1994.
- Sverige og Norge lægger
op til at melde sig ind i EF,
og der er flertal for en ind-
meldelse i Islands alting, så
vi kan ende med at stå isole-
ret i Nordatlanten, hvis vi
ikke melder os ind, supple-
rer Peter Ostermann.
Folkeafstemning
Atassut går derfor til valg
på, at der hurtigst muligt
skal afholdes endnu en fol-
keafstemning om Grøn-
lands forhold til EF.
- Med den økonomiske af-
matning, vi oplever, er vi
nødt til at søge ind i EF,
hvor der er et sikkert mar-
ked, gode priser og sikre va-
lutaer, og første skridt er at
få et flertal i befolkning for
en ansøgning om optagelse,
siger Peter Ostermann, der
frygter for Grønlands øko-
nomiske fremtid uden for
EF.
- Som næstformand i fi-
nansudvalget er jeg meget
bekymret over, at vi i nær
fremtid kommer til at mang-
le en halv milliard eller me-
re, hvis vi ikke skal opgive
ethvert håb om vækst i sam-
fundet, siger han.
Hverken Peter Oster-
mann eller Konrad Steen-
holdt er bekymret for den
grønlandske suverænitet
over fiskeressourcerne.
- Grønlandske fiskere vil
fortsat få lov til at fiske alt,
hvad de kan klare, og resten
kan allerede i dag, ifølge fi-
skeriaftalen, fiskes af EF-fi-
skere.
Husleje efter indkomst
Fra Atassuts valgprogram
understreger Konrad Steen-
holdt i øvrigt øget indsats in-
den for uddannelse, og ikke
nødvendigvis kun her i lan-
det og i Danmark, men også
gerne i USA og andre lande.
Atassut går ind for spiritus-
rationering, og inden for er-
hvervslivet skal der privati-
seres.
- Den nuværende situa-
tion, hvor det kun er de of-
fentligt styrede virksomhe-
der, der har råd til at inve-
stere, er ikke sund, siger
han.
På boligområdet vil Atas-
sut indføre, at alle skal beta-
le husleje efter deres hus-
standsindkomst, og de vel-
havende - lokale såvel som
tilkaldte - skal selv købe de-
res bolig. Desuden skal
hjemmestyrets administra-
tion flyttes til Kangerlussu-
aq, hvor Konrad Steenholdt
mener, der kan indrettes
200 lejligheder på basen.
Han er imod at gøre Kanger-
lussuaq til turistområde,
fordi rensdyrene skal be-
skyttes.
Nej til valgpenge
På et spørgsmål om Atassut
er bekymret for dannelsen
af Centerpartiet sagde Kon-
rad Steenholdt:
- Lad os nu se partiets
valgprogram først, men må-
ske kan de få nogle utilfred-
se vælgere.
Konrad Steenholdt ville
ikke pege på bestemte sam-
arbejdspartnere efter val-
get, men han slog fast, at
fremover vil Atassut for-
lange landsstyreposter i et
politiske samarbejde.
Atassut har endelig be-
sluttet, at partiet ikke vil sø-
ge hjemmestyret om støtte
til partiets valgkamp.
- Vi kunne nok have fået
omkring 900.000 kr., men i
disse sparetider har vi valgt
at klare os for de penge, par-
tiet allerede har, siger Peter
Ostermann. - Vi undrer os i
denne forbindelse over, at
dengang Landstingets for-
mand, Lars Chemnitz, ville
indkalde tinget ekstraordi-
nær, sagde Siumut, at det
ville kost cirka en million, og
det var der ikke råd til. Nu
er der valg, og så mener Siu-
mut, der er råd til, at partiet
får nogenlunde det samme
til sin valgkamp via en til-
lægsbevilling.