Atuagagdliutit - 09.09.1993, Qupperneq 9

NR. 88 1993
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9

mmmmsmmmmmmmmssmmmmmmmmmm

KNI suliffissanik
pilersitsiniarluni
ilungersorpoq
Sulisut 250-t suliffissarsissunneqanngippata KNI-p
suliffissaqartitsisussaanera
akisoorujussuanngortussaavoq
NUUK(KK) - KNI sulifle-
qarflssuup allanngortiter-
neqarnerata immikkoortor-
tanillu illoqarfinnut allanut
nutserinerup 1994-ip naa-
nerani naammassinissaata
tungaanOt sulisunut 250-
nut nutaanik sulifflssarsis-
sussiniarluni ilungersule-
ruttorpoq.
Pisortat suliffeqarfiutaa-
nut allanut Kalaallit Nu-
naanni pissusiviusunut na-
leqqussaasunuttaaq naleq-
qiuUuni KNI-p sulisuminut
tamanut suliassaqartitsinis-
sani qulakkeertussaavaa.
KNI-mi allanngortiterine-
rujussuit nassatarisaanik
KNI-p Narsami tunisassior-
fittaassaata sikunik tuni-
sassiorninijan uarimi aallar-
tereersinnaa vaa.
Allerede til januar vil KNIs
nye fabrik i Narsaq kunne
starte sin produktion af flø-
de-is.
sulisut arlaannaalluunniit
suliflissaaruttussaanngilaq,
kisiannili sulisorpaaluit
KNI-mi atorfeqaannaru-
sukkunik ilinniarteqqinne-
qartariaqassapput nuutsin-
neqar tar iaqar lu tillu.
Sulisunut neqeroorutitsi-
alassuaq taanna pingaartu-
mik naalakkersuisunit aala-
jangemeqarsimavoq, imma-
qalu taamatut aalajangerne-
risa sulisunut inatsisartuni-
lu partiinut ajornartooru-
taasut oqinnerusumik aaq-
qinneqarsinnaalissutissal-
lugu.
Qulakkeerineq
akisooq
KNI naliliinera malillugu
1994-ip naanerani allann-
gortiterineq atuutilivippat
sulisut 200-niit 250-inut
atorfissarunneqartussaap-
put.
Taamaalillunilu KNI-p
su lillis saqar titsinissamu t
qulakkeerinermi akissarsi-
assanut 50 millioner kronit
missaanni aningaasartuute-
qartussaalluni.
- Tamanna pissusissami-
suunngilaq, KNI-Detail-imi
direktøriuneq Ole Møller
AG-mut oqarpoq. Suliaqa-
rani akissarsiassanik tigu-
siinnartarneq sulisunut ni-
kanarsaataavoq, aammalu
pissusissamisuunngilaq su-
liffeqarfiup inunnut sulias-
sanik pingaarutilinnik suli-
aqartussatut sullivilersin-
naanngisatsinnut akissarsi-
aqartitsiinnassagutta.
Taamaammallu KNI su-
liffissarpaalunnik pingaar-
tumik nunatta kujataani pi-
lersitsiniarluni ulappuse-
ruttorpoq, kujataanimi
KNI-mi sulisut suliassaa-
ruttussat amerlanerumma-
ta. Avanna tullinnguuttus-
saavoq, tassami Aasianni
Ilulissanilu suliffissat nu-
taat amerlasuut 1994-ip in-
gerlanerani pisariaqartin-
neqaler su s saappu t.
KNI aallartltsisuuvoq
- Tamanna tunngavigalugu
Narsami sikunik, saftimik,
juice-mik immummillu tu-
nisassiortussamik aammalu
Paamiuni naneruutinik tu-
nisassiortussamik fabrikki-
liortussaavugut, aammalu
tamanna peqqutaalluni
Royal Greenland suleqatiga-
lugu Narsami toqoraavimmi
tunisassiat annertoorujus-
suarmik annertusiniarsari-
vagut. Suliniutit nutaat
taakku suliflissanik nutaa-
nik 100-t missaanniittunik
pilersitsisussaapput, sulif-
finnullu taakkununnga
KNI-mi sulisut salliutinne-
qarput. Taamaammallu siu-
mut ingerlavugut.
- KNI-p siunissami pisias-
sanik tamalaanik tunisas-
siorfiulersussatut eqqarsaa-
tigineqanngilaq, Ole Møller
erseqqissaavoq. Kisiannili
suliniutinik nutaanik assi-
giinngitsunik aningaasaliif-
figisinnaasatsinnik sulisus-
saqartissinnaasatsinnillu
aallartitsiniarnermi ikiuuk-
kusuppugut, kingornatigul-
lu aningaasaliisunut nam-
minersortunut sulifleqar-
finnik tuniserusulluta.
- Isumalluartorujussuu-
vugut, Ole Møller oqarpoq.
KNI-mi sulisunut KNI-p al-
lanngortiterneqameranera-
nut sinerissamilu illoqarfin-
nut nutserneqarneranut
atatillugu atorfissaaruttu-
nut suliflissanik nutaanik
pilersitsiumaarpugut. Ta-
matumunnga ilaatigut peq-
qutaavoq suliniutit pitsaa-
sut sulissutigigatsigit aam-
malu ilaatigut peqqutaallu-
ni suliflissanik nutaanik pi-
lersitsinissarput pinngitso-
or sinnaanngivikkatsigu.
Tamarmik
aqutseqataassapput
- Qanormita ililluni KNI-p
nunatsinni tunisassiorneq
iluamik ingerlatissinnaavaa
piflissami kingulliunerusu-
mi takusareerlutigu suliffiit
namminersortut Kalaallit
Nunaanni tunisassiomer-
mik aallartissimagaluarlu-
tik ingerlanerliortut?
- KNI-mi attaveqarfigi-
sinnaasagut tamaasa atta-
veqarfigigatsigit iluatsitsil-
luarsimavugut, Ole Møller
oqarpoq.
- Tunisassiassat pisaria-
qartitatta pissarsiarinissaat
qulakkeersinnaavarput,
taamaalilluta tunisassior-
sinnaalissalluta, tunisassi-
atsinnik sinerissamut siam-
martitsisinnaalissalluta
aammalu uagut pisiniarfiu-
tigut aqqutigalugit tunisi-
sinnaalissalluta. Nammi-
nersortorpassuarnit pikko-
rinnerunngikkaluarpugut,
kisiannili tunisassiamik aal-
laqqaataaniit naggataanut
pisisartumut anngunnis-
saata tungaanut malinnaa-
sinnaavugut, taamaammal-
lu nunatta kujataani tuni-
sassiassagut ingerlalluaru-
maartut ilimagaara.
KNI i kapløb med tiden for at
skabe nye arbejdepladser
Job-garantien er kostbar for KNI, hvis 250 medarbejdere ikke kommer i arbejde
NUUK(KK) - KNI deltager i
et hæsblæsende kapløb med
tiden for at skabe nye ar-
bejdspladser til 250 af sine
medarbejdere, inden effek-
ten af den store organisa-
tions omstrukturering og
udflytning slår fuld igen-
nem i slutningen af 1994.
I modsætningen til andre
offentlige organisationer,
som også skal tilpasse sig
den nye virkelighed i Grøn-
land, har KNI garanteret
beskæftigelse til samtlige af
sine medarbejdere. Ingen
mister deres job på grund af
de voldsomme ændringer i
KNI, men en række medar-
bejdere kan blive tvunget til
en omskoling og en flytning,
hvis de forsat vil være ansat
i KNI.
Dette flotte tilbud til med-
arbejderne var i høj grad po-
litisk bestemt af landsstyret
og var måske den glasur,
som skulle få den svære pille
til at glide ned - både hos
medarbejderne og hos lands-
tingets partier.
Dyr garanti
KNI vurderer, at et sted
mellem 200 og 250 medar-
bejdere bliver overflødige,
når omstruktureringen slår
igennem i slutningen af
1994 med fuld kraft.
Job-garantien vil således
koste KNI omkring 50 mil-
lioner kroner i lønudgifter.
- Og det går ikke, siger den
administerende direktør i
KNI-Detail Ole Møller til
AG. Det er uværdigt for
medarbejdere at hæve løn
uden at yde en indsats, og
det er uholdbart for virk-
somheden at betale løn til
folk, som vi ikke er i stand til
at sætte til et meningsfyldt
arbejde.
- Derfor er KNI i fuld gang
med at etablere en række ar-
bejdspladser, først og frem-
mest i Sydgrønland, hvor
problemet med overflødige
KNI-medarbejdere er størst.
Senere vil turen komme til
Nordgrønland, hvor der
især i Aasiaat og Ilulissat vil
blive behov for mange nye
arbejdspladser i løbet af
1994.
KNI er igangsætteren
- Det er i dette lys, at vi etab-
lerer en fabrik i Narsaq, som
skal producere fløde-is, saft,
juice og mælk, og en fabrik i
Paamiut, som skal produce-
re stearinlys, og det er der-
for, at vi sammen med Royal
Greenland væsenligt vil øge
produktionen på slagteriet i
Narsaq. Med de nye aktivi-
teter vil vi kunne skabe om-
kring 100 nye arbejdsplad-
ser, som KNI-medarbejder-
ne vil lå fortrinsret til. Det
er et godt stykke i den rigti-
ge retning.
- Det er ikke meningen, at
KNI for fremtiden skal være
en produktionsvirksomhed
for alle mulige varegrupper,
understreger Ole Møller.
Men vi vil gerne være fød-
selshjælper for en række
nye aktiviteter, som vi med
vor kapital og personale kan
sætte i gang og derefter sæl-
ge videre til private investo-
rer.
- Vi er fulde af fortrøs-
ning, siger Ole Møller. Vi
skal nok nå at skabe nye ar-
bejdspladser til de KNI-
medarbejdere, som bliver le-
dige i forbindelse med om-
struktureringen og udflyt-
ningen. Dels fordi vi har
nogle gode projekter at ar-
bejde med, og dels fordi vi
simpelthen ikke har råd til
at lade være med at skabe
nye arbejdspladser.
Alle led er med
- Hvorfor skulle KNI kunne
få en hjemmemarkedspro-
duktion til at fungere, når vi
i den seneste tid har set,
hvor svært det er for private
virksomheder at starte en
erstatningsproduktion i
Grønland?
- KNI er i den heldige situ-
ation, at vi råder over alle
led i kæden, siger Ole Møl-
ler.
- Vi kan sikre de nødven-
dige råvarer, vi kan produce-
re varen, og vi kan distribue-
re og sælge den gennem vore
egne systemer. Vi er så-
mænd ikke dygtigere end
mange private, men vi er i
stand til at følge et produkt
helt til dørs, - helt frem til
forbrugeren, og derfor tror
jeg på vore projekter i Syd-
grønland.