Atuagagdliutit - 09.11.1995, Side 11

Nr. 88 • 1995
11
£a aj?'apsc/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Mittarfik missingersuu-
siallu immikkut ataatsi-
missutaaniartut
Aningaasaqarnermut pingaarutillit Nuup kommuneata
akineqarsiivai - Akulliit Partiiat narrutsassimaqaaq
NUUK(arl-.) - Novembarip
24-ani kommunalbestyrelse
immikkut ataatsimiissaaq.
Peqqutaapput NUUK AT-
LANTIC AIRPORT pillugu
suleqatigiissitap nalunaaru-
taata oqallisigineqarnissaa,
kiisalu inissianik sanaartor-
nissamut aningaasanik taar-
sigassarsisoqarsinnaanersoq
imaluunniit imeruersaasior-
fimmi piginneqataassutsinik
tuniniaasoqassanersoq Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat erseqqissumik suli akisi-
manngimmata.
Nakkutilliisoqarfik Nam-
minersornerullutillu Oqar-
tussat paasissutissiisiman-
nginnerat kommunalbesty-
relsip ataatsimiinnerani ulap-
putaavoq. Suliassaq nr. 28,
kommunip missingersuusiaa,
aappassaaneerneqarpoq, a-
kissutillu kissaatigisat tak-
kusimanngimmata borgme-
sterip ataatsimiinneq unitsip-
paa aningaasaqarnermullu
ataatsimiititaliaq ataatsimii-
giaqqullugu. Ataatsimiititali-
ap aappassaaneerinissaq kin-
guarteqquaa, akissutissat pi-
sariaqartinneqartut pissarsia-
rereernissaannut, inassutigi-
neqarporlu Nuup kommunea
aningaasanik taarsigassarsi-
nissaq pillugu Nakkutilliiso-
qarfimmut itisiliilluni nassui-
aateqassasoq, tassanilu Nuup
kommuneaneersut Nammi-
nersornerullutillu Oqartus-
saneersut ataatsimiinnissaat
inassutigineqarluni.
Sanaartornermut
aningaasaliisoqassaaq
Nuup kommuneani inissiali-
ortitsinerup annertusineqar-
nissaata aningaasalersorne-
qarnissaa siunertaavoq. Ani-
ngaasanik taarsigassarsinik-
kut sanaartomemut aningaa-
sartuutit agguataameqassap-
put, taamaalilluni inissiat im-
mikkut 120-t 1996-imi 1997-
imilu sananeqarsinnaassaga-
luarlutik.
Kommunip Nuuk Imeq-
mik piginneqataassutaat pil-
lugit paasissutigineqarpoq
kommunip maannakkut affai
tunisinnaagai, sinnerili ukiu-
ni marlussunni pigiinnaral-
lartariaqaraat, piginneqataas-
sutsimmi nalinginut aalajan-
giisuusussaavoq, siunissami
Namminersornerullutik O-
qartussat tamatumunnga qa-
noq iliuuseqassanersut.
Per Berthelsen, Akulliit
Partiiat, kommunalbestyrels-
imilu parteeqatai borgmeste-
rip inassutaanut tupaallarut-
toramik partiiminni ataatsi-
meeqqaariarlutik aningaasa-
qarnermut ataatsimiititaliap
inassutigisaa aatsaat isum-
merfigaat, suleriaaserlu sak-
kortuumik akerlilerpaat, a-
taatsimiinnerullu imaqarnili-
Novemberip 24-iani mittarfissaq pillugu nalunaarusiaq kisimi oqallisigineqartussaagalu-
artoq, missingersuutit aappassaanneerneqarnissaal ilaliunneqarsimalerpoq. Missingersuutit
ilanngunneqamerannut peqqutaavoq Nuup Kommuneata taarsigassarsinissamut
pilersaarutaasa kommunalbestyrelsimit eqqartomeqarnerini Namminersornerullutik
Oqartussat neriorsuereeraluarlutik akissuteqarsimannginnerat.
Den 24. november var oprindelig sat af til en gennemgang af rapporten om atlantlufthavns-
drømmene, men uiider vejs kom også 2. behandling af budgettet til. Budgettet kom med fordi
Hjemmestyret trods tilsagn ikke havde svaret til tiden i forhold til kommunalbestyrelsesmø-
det i Nuuk om Nuup kommuneas låneplaner.(Ass./foto: Knud Josefsen).
orneranut ilanngunneqarnis-
saa kissaatigalugu.
Missingersuusiat inaaru-
taasumik akuerineqarnissaa-
sa kinguartinneqarnera aala-
jangiinissamut akornutaas-
sanngilaq, novembarip naan-
nginnerani aalajangertoqar-
sinnaammat.
Ekstra møde om lufthavn og budgettet
Nuup kommunea savner svar på vigtige økonomiske spørgsmål - Akulliit Partiia dybt fornærmet
NUUK(arl-.) - Der skal hol-
des ekstraordinært kommu-
nalbestyrelsesmøde 24. no-
vember. Årsagerne er dels, at
kommunalbestyrelsen skal
behandle rapporten fra en ar-
bejdsgruppe om NUUK AT-
LANTIC AIRPORT, dels at
man ikke har modtaget noget
klart svar fra Hjemmestyret
på, hvad man må eller ikke
må med hensyn til at låne til
boligbyggeri, eller om man
skal forsøge at sælge brygge-
riaktier.
Sagen om de manglende
oplysninger fra Tilsynsrådet
og Hjemmestyret satte en del
aktivitet i gang på det ordi-
nære kommunalbestyrelses-
møde. For som sag nr. 28
havde man 2. behandling af
det kommunale budget, men
da det blev konstateret, at der
ikke var de ønskede svar, så
suspenderede borgmesteren
mødet og indkaldte til et øko-
nomiudvalgsmøde. Af dette
møde fremgik det herefter, at
økonomiudvalget indstillede,
at 2. behandling udsattes, til
man havde fået de nødvendi-
ge svar, endvidere indstille-
des det, at Nuup kommunea
fremsender en uddybendee
redegørelse for låneansøg-
ningen til Tilsynsrådet, hvori
det vil blive tilbudt, at man
kan holde et møde mellem
repræsenentanter for Nuup
kommunea og Hjemmestyret
om sagen.
Byggeri skal finansieres
Det hele går ud på at få fi-
nansieret en udvidelse af det
almindelige boligbyggeri i
Nuup kommunea. Ved en
lånetagning kan man fordele
udgifterne til byggeriet, der
omfatter 120 ekstra boliger i
1996 og også i 1997.
Vedrørende et salg af de
aktier, kommunen ejer i
Imeq, så oplystes det, at
kommunen kan sælge halv-
delen nu, men må vente ned
resten et par år, og at det er
altafgørende for værdien af
aktierne, hvorledes Hjemme-
styret forholder sig fremover.
Akulliit Partiiats Per Ber-
thelsen og hans partifæller i
kommunalbestyrelsen blev
så forbavsede over borgme-
sterens indstilling, at man
først efter et møde i parti-
gruppen var i stand til at føl-
ge ølkonomiudvalgets ind-
stilling og først efter en me-
get skarp protest over frem-
gangsmåden, som man øn-
skede ført til mødereferatet.
Udsættelsen af budgettets
endelige vedtagelse volder
ingen vedtægtmæssige pro-
blemer, idet det først skal
være gjort inden udgangen af
november.
silluarneqarsimasorlu.
Aatsaat Peqqinnissamut
Ataatsimiititaliap nakorsallu
peqatigiiffiata siulersuisuisa
isumasioqatigiinneranni na-
korsanit paasitinneqarpugut
aaqqiissutissaq taanna
Nuummi Nakorsiartarfimmit
ilisimareerneqarsimanngi-
tsoq. Tamatumalu saniatigut
paasitinneqarpugut nakorsa-
nit arfineq pingasuusunit si-
samat kisimiillutik nakorsa-
tut atuutissagunik pilattaa-
nermi pisariaqartinneqartu-
nik misilittagaqareersiman-
ngitsut, sinnerilu sisamaasut
paarlakaajaallutik Ittoqqor-
toormiinut suliartortinneqart-
amissaminnut pisussaaffiler-
neqarusunngitsut, aammalu
taamaaliornissaminnut pin-
ngitsaalineqarsinnaanngitsut.
Paasissutissat taakku - pi-
sortaqarfimmeersuunngitsut,
kisiannili nakorsat peqati-
giiffianneersuusut - tunnga-
vigalugit Peqqinnissamut A-
taatsimiititaliaq inassuteqar-
poq, inatsisartullu aalaja-
ngiillutik Ittoqqortoormiini
nakorsatut atorfiit marluk
pilersinneqassasut, nakorsal-
lu aappaata kommunimi i-
nuttut ajornartorsiutit anner-
toqisut suliarisinnaappagit
pitsaassaqisoq.
Paasisakka malillugit, su-
liami matumani pisortaqarfi-
up Peqqinnissamut Ataatsi-
miititaliaq »aaqqiissutissa-
mik« ajornannginnerusumik
Anders Nilsson (Ass./Foto
LIL-FOTO)
naammassinninniarnermini
piaaraluni kukkusumik ilisi-
matissimavaa.
Nakorsamut ataatsimut
inuit 1340-t
Peqqinnissamut, Avatangiis-
inut Ilisimatusamermullu Pi-
sortaqarfiup allakkiamini 21.
september 1995-imeersumi
1996-imut aningaasanut ina-
tsisissaq pillugu naalakker-
suisoqarfiup inerniliussaanik
Peqqinnissamut Ataatsimiiti-
taliaq ilisimatitsissuteqarfi-
gaa.
Allakkiami tassani allassi-
mavoq nakorsamut ataatsi-
mut innuttaasut 1340-t naa-
tsorsuutigineqassasut. Allas-
simasoqanngilarli kisitsisit
taakku suna tunngavigalugu
naatsorsomeqarsimanersut.
Nakorsat peqatigiiffiata si-
ulersuisuinut ilaasortat ilaan-
nut oqaatigaara kisitsit 1340
Nanortallip nakorsaqarfiata
naatsorsuiffigineratigut pis-
sarsiarineqarsimassasut, na-
korsaqarfimmimi tassani nu-
naqarfiit Ammassivik aam-
ma Alluitsup Paa Qaqortup
nakorsaqarfianit nuunneqar-
simammata. Pisortaqarfiup
1340-mik kisitsisitaliiner-
migut Qaqortup nakorsaqar-
fiani atorfik ataaseq atorun-
naarsissinnaalersimassavaa,
naak Nanortallip nakorsaqar-
fiani atorfimmik ataatsimik
pilersitsinngikkaluarluni.
»Naamik, pissutsit taama
siulliarsuppalaartiginngil-
lat«, upperinninngitsut ilaat
taama oqaaseqarpoq.
Tamatuma kingornagut
Peqqinnissamut Avatangiisi-
nut, Ilisimatusamermullu di-
rektørip, Torben Cortz-ip up-
pemarsarpaa nakorsamut a-
taatsimut innuttaasut 1340-t
Nanortallip nakorsaqarfiani
naatsorsugaasimasoq - tassa
nunaqarfiit marluk, Ammas-
siviup aamma Alluitsup Paa-
ta ilanngunneqarnerisa ki-
ngomagut!
Taamaassimavormi! - Pis-
sutsit siulliarsuppalaartumik
ingerlanneqarput.
Nakorsamut ataatsimut in-
nuttaasut 1340-t kisitsisitali-
unnerisigut pisortaqarfiup a-
kerlilerneqarani nakorsatut
atorfiit tallimat atorunnaar-
sippai - uanga ullut ilaanni i-
natsisartut sivisoorsuarmik
oqallinnerisa nalaanni ani-
ngaasanut inatsimmi kisitsi-
sit tunngaviusunik naatsor-
soqqissaarinissama tungaa-
nut. Innuttaasut amerlassu-
saasa nakorsat amerlassu-
saannut naleqqiullugu ajor-
nanngitsuararsuarmik aggu-
amerisigut paasinarseriataar-
poq pisortaqarfiup naatsorsu-
gai kukkuneqartut. Aalaja-
ngersimasumik kisitseriaa-
seq atorlugu paasinarsivoq
pisortaqaifiup innuttaasunut
kisitsisitaliussai 1340-uusut
tunngavigissagaanni nakor-
sat arfineq marluk amigaati-
gineqarput. Naatsorsukkak-
ka Peqqinnissamut Ataatsi-
miititaliamut Aningaasaqar-
nermullu Ataatsimiititalia-
mut saqqummiuppakka.
Tamatuma kingornagut A-
ningaasaqarnermut Ataatsi-
miititaliap aningaasanut ina-
tsisissap aappassaanneerne-
qarnissaanut isumaliutsiissu-
tini aqqutigalugu apeqqute-
qarpoq. Akineqanngisaan-
narporli. Sisamanngomermi
oktoberip 26-iani naalakker-
suisunut ilaasortaq Marianne
Jensen inatsisartut ataatsi-
miittarfiani oqarpoq Ani-
ngaasaqamermut Åtaatsimii-
titaliaq nassuiaanneqaru-
maartoq. Tamatuma malitsi-
gisaanik Aningaasaqarner-
mut Ataatsimiititaliamit aki-
neqarnissarput nukingisaaru-
tigigatsigu ilisimatinneqar-
pugut inatsisartut ullormi a-
taatsimiiffissaanni kingul-
lermi, tassa tallimanngomer-
mi akissuteqartoqarumaar-
toq. Kisiannili nassuiaaso-
qanngilaq.
Ataatsimiinnerup kingor-
nagut Aningaasaqarnermut
Ataatsimiititaliap aamma-
loorluni nassuiaanneqarnis-
sani pisortaqarfimmut nuki-
ngisaarutigaa. Massakku-
mulli suli takusaqanngilanga.
Inatsisartut taassumalu a-
taatsimiititaliaasa - ilami al-
laat Naalakkersuisut - taa-
matut nammineerlutik pisor-
taqarfigisaminnit uppertinni-
arneqartarnissaat pissusis-
samisuunngilluinnarpoq.
Ammattaarlu naatsorsuuti-
gaara akuutinneqartuni illu-
atungeriit unitseriataaru-
maaraat.