Atuagagdliutit - 09.11.1995, Side 13

Nr. 88 • 1995
13

GRØNLANDSPOSTEN
Akisussaaffeqamerugaluarluni
kalaaleq akissaatikinneravoq
Inuit eqqartuussiveqarfinnut saaffiginnittarput ajornartorsiutimik
aaqqinnissaat anguniarlugu
NUUK (PM) - Eqqartuussi-
vinni allatsit assigiinngitsor-
passuarnik sapinngisaqartari-
aqarput kommuneni assigiin-
ngitsuni suliassamik naam-
massiniarnerini. Piareersar-
neqartarput eqqartuussinis-
sat, suliassat suulluunniit isu-
magineqartariaqarlutik, suli-
arineqartarput aappariinner-
mut tunngasut, avinnermi kia
meeqqamik tigumiartuunis-
saa, akiliisitsiniarnerit, a-
ngallatinik ajutoortoqarsima-
tillugu nassuiaanerit, piner-
luuteqarsimanerit imaluun-
niit suliassat suulluunniit eq-
qartuussivimmi suliarineqar-
tussat. Illoqarfinni ataasiin-
narrnik allatseqarfiusuni
taassiima aamma eqqartuus-
siviup naatsorsuutai isumagi-
sariaqartarpai.
Niuernermik ilinniarfimmi
ilinniarsimagaanni eqqar-
tuussivinni allatsinngorto-
qarsinnaavoq, kisiannili ator-
finittoq eqqartuussivimmi
sulinermik ilinniagaqarsi-
manngippat, suliassanik isu-
maginninnissamik suliaqar-
sinnaassaguni pisariaqartin-
neqartumik ilinniartinneqaq-
qaartariaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussivinni allatsit amerla-
nersaat kalaaliupput, eqqar-
tuussinerillu amerlanersaat
kalaallisut ingerlanneqartar-
put. Kisiannili eqqartuussi-
nerup nalaani allatsip eqqar-
tuussinermi oqaaserineqartut
qallunaatut allattortariaqar-
tarpai. Suliap ingerlaqqinnis-
saa eqqarsaatigalugu allatsit
taamaalillutik toqqaannarlu-
gu oqalutsitut suliariaqartar-
put.
Naak tamanna erseqqissu-
mik iluaqutaasoq takuneqar-
sinnaagaluartoq, taamaattoq
qallunaat eqqartuussivinni
allatsit kalaallinit allatsinit
qaammammut 3.000 koruu-
ninik akissarsiaqamerupput.
Tamannalu allatsip kialuun-
niit naammagiinnarsinnaan-
ngilaa. Kalaaliugaluaruni
qallunaajugaluaruniluunniit.
Peqatigiiffik
Eqqartuussivinni allatsit pe-
qatigiiffianni - EAP-mi - uki-
akkut 1993-imi Ilulissani
pilersinneqartumi ilaasortat
25-nik amerlassuseqarput.
Ilaasortaq ataaseq eqqartuus-
siveqarfimmi ukiuni 25-ni
sulisimasoq suliffimmini
qaffariarsimanngilaq. Ka-
laallit Nunaanni eqqartuussi-
veqarfimmi overassistentitut
atorfiit marluinnaanissaat ta-
matumunnga pissutaavoq. A-
kissarsiat nalinginnaasut
qaammammut 12.500 koruu-
nit missaannik amerlassuse-
qarput, illoqarfimmiilli illo-
qarfimmut pigaartuunermi
tapisiat assigiinngiiaarlutik.
Qasigiannguani ataasiin-
narmik allatseqarfiusumi ta-
pisiat 120 kr-iupput, taa-
maattumik qaquguluunniit
suliartoqquneqamissani pia-
reersimaffigisariaqarpaa. Si-
simiuni qanoq ilisukkulluun-
niit suliartoqqusaarnermut
tapisiat 180 kr-iupput,
Nuummi 320 kr-iusut.
Allatsit SIK-mit ukiuni ar-
lalinni saaffigisårsimasamin-
nit kisiannili akissutisiffigi-
sarsimanngisaminnit tunuin-
narneqarsimasutut misigisi-
mapput. Sulissutigiumavaat
peqatigiiffittut SIK-mut ilaa-
sortaalernissartik, akissaati-
mik sulinerminnilu atugari-
samik pitsanngortinnissaat
anguniarlugu.
- SIK-p immikkoortor-
taqarfiinit kukkusumik ili-
tsersomeqartarsimavugut, si-
ulittaasoq Elisabeth Heil-
mann AG-mut oqarpoq. -
Sap. akunnerani kingullermi
SIK-p siulittaasuata tullia
Ole Magnussen ataatsimee-
qatigigatsigu aatsaat paasi-
varput, peqatigiiffittut SIK-
mut ilaasortanngussagutta si-
ulersuisuunernut saaffigin-
nittariaqartugut.
Puigorneqartut
Eqqartuussiviit nutaamik
aaqqissuunneqarnissaannut
ataatsimiititamit »puigorne-
qarsimasutut« allatsit aamma
misigisimapput. Eqqartuus-
siveqarfinni qitiusumik inis-
sisimanertik pissutigalugu
misigisimapput ataatsimiiti-
tami ilaasortaatitaqartaria-
qarlutik.
- Ataatsimiititap sulinerata
aallartinneranit allatsit oqaat-
simik ataatsimilluunniit eq-
qaaneqarsimanngillat, Elisa-
beth Byrsing Qasigiannguani
eqqartuussivimmi allatsi o-
qarpoq.
- Kredsdommerit, eqqartu-
usseqataasartut illersuisullu
pikkorissarneqarnissaat eq-
qaaneqartuartarpoq, allatsilli
pikkorissarneqarnissaat
eqqaaneqanngisaannarluni.
Taamaattumik ataatsimiititap
siulittaasua Per Walsøe allaf-
figaara ajornartorsiut paa-
seqqullugu. Aatsaat tamatu-
ma kingorna tusagassiuutinut
nalunaaruteqartarnermi allat-
sit eqqaaneqartalerput.
Eqqartuussinerit nalaanni
oqaatsit atorneqartut atorlu-
git Qeqertarsuarmi misiligu-
titut allaattuisoqartalersima-
voq. Eqqartuussivinni allatsit
isumaqarput taamatut misili-
ineq illoqarfinni annerni ar-
lalinni atorneqalertariaqar-
toq, tamatuma qanoq atorlu-
arsinnaatiginera iluamik paa-
siumallugu.
Saaffiginnittarfittut
Eqqartuussivinni allatsit ta-
marmik assigiimmik oqarput
inuppassuarnit ajornartorsi-
ortunit saaffigineqartarsimal-
lutik.
- Saaffiginnissutit amerla-
nersaat tassaasarput inooqatit
pillugit imaluunniit meeqqa-
nik atassuteqarsinnaanerit
pillugit saaffiginnissutit, Eli-
sabeth Byrsing oqarpoq. -
Isumaqarpugut inuit piuma-
nerugaat eqqartuussivinnut
saaffiginninnissartik, inun-
nik isumaginniffinnut saaffi-
ginninnissaminnut taarsiullu-
gu, uagut arlaannulluunniit
atassuteqannginnatta. Inuit
amerlasoorpassuupput pisus-
saaffimminnik ilisimasaqan-
ngitsut. Taamaattumik eq-
qartuussinermut ikiuunissa-
mut aalajangersimasumik
piffissaqartarpugut, pifflssal-
li taassuma avataatigut aam-
ma amerlasoorpassuit saaffi-
ginnittarput.
Eqqartuussivinni allatsit
peqatigiiffianni siulittaasoq
Elisabeth Heilmann oqalut-
tuarpoq, amerlasoorpassuit
eqqartuussivinni allatsitut
suliliinnarlutik soraaginnar-
tartut. - Suliaq tamanna eq-
qarsartaatsimut sakkortooru-
jussuuvoq. Nipangiussisus-
saatitaalluinnarpugut, ajuis-
sumillu pinerluttoqarsimatil-
lugu misigisavut nuanninngi-
tsut nammineq qaangemiar-
tarlugit. Tamakku ulluinnar-
ni inuunermut sunniuttarput,
suliarpullu nuannarigaluarlu-
gu taamaattoq isumaqarpu-
gut akilemerlunneqarpallaar-
luta. Taamaattumik amerla-
vallaaqaat suliliinnangajallu-
tik soraaginnartartut.
Eqqartuussivimmi allatsit 25-it ulluni 14-ini Nuummi pikkorissartinneqarput, tassungalu ila-
gitillugu aningaasarsiamminnut tunngasunik uaammagittaalliuteqarlutik.
25 retssekretærer var på et 14 dages kursus i Nuuk, der sluttede i sidste uge. I forbindelse
med kurset gjorde opmærksomme på deres utilfredsstillende ansættelses- og lønvilkår.
(Ass./AG-foto).
for at få en nem »løsning«
gennemført.
1340 indbyggere pr læge
I et notat af 21. september
1995 fra Direktoratet for
Sundhed, Miljø og Forskning
blev Sundhedsudvalget ori-
enteret om status for lands-
styreområdet i forhold til fi-
nansloven for 1996.
Af dette notat fremgår det,
at man har fastsat en norme-
ring på 1340 indbyggere pr
læge. Der står ikke noget om,
hvordan man har fundet frem
til dette tal.
Til et af bestyrelsesmed-
lemmerne i Lægekredsfore-
ningen sagde jeg på et tids-
punkt, at tallet 1340 nok var
fremkommet ved at se på
Nanortalik lægedistrikt, der
har fået tilført bygderne Am-
masivik og Alluitsup Paa fra
Qaqortoq lægedistrikt. Ved
at sætte normen på 1340 op-
nåede direktoratet lige netop
at kunne nedlægge en stilling
i Qaqortoq lægedistrikt uden
at skulle oprette en anden i
Nanortalik lægedistrikt.
»Nej, så primitivt foregår
tingene ikke«, lød en skep-
tisk kommentar.
Direktør for Sundhed, Mil-
jø og Forskning Torben
Cortz har siden bekræftet, at
normen på 1340 indbyggere
pr læge er hentet fra Nanorta-
lik lægedistrikt - efter tilfø-
relsen af de to bygder, Am-
masivik og Alluitsup Paa!
Så det gør det altså! - Fore-
går så primitivt.
Med en norm på 1340 ind-
byggere pr læge kunne direk-
toratet uimodsagt foreslå
nedlæggelse af fem lægestil-
linger - indtil jeg en dag un-
der en af landstingets meeget
laaange debatter fandt på at
regne nogle nøgletal i finans-
loven efter. Ved en simpel
division af antal indbyggere
med antal læger kunne man
pludselig se, at der var en
systematisk fejl i direktora-
tets talmateriale. En korrekt
udregning viste, at der efter
direktoratets eget normtal på
1340 indbyggere pr læge
manglede syv læger i forhold
direktoratets normeringsfor-
slag. Jeg fremlagde bereg-
ningen i både Sundhedsud-
valg og Finansudvalg.
Finansudvalget rejste her-
efter spørgsmålet i sin be-
tænkning til anden behand-
ling af finansloven. Men der
blev aldrig givet noget svar.
Torsdag den 26. oktober sag-
de Landsstyremedlem Mari-
anne Jensen i landstingssa-
len, at der ville blive givet en
forklaring til Finansudvalget.
Da vi efterfølgende rykkede
for et svar i Finansudvalget,
fik vi at vide, at svaret ville
blive givet i Landstingssalen
om fredagen på landstingets
sidste mødedag. Men heller
ikke her blev der givet nogen
forklaring.
Efter samlingen har Finan-
sudvalget endnu engang ryk-
ket direktoratet for en forkla-
ring. Jeg har ikke set nogen
endnu.
Det er ganske uhørt, at
Landstinget og dets udvalg -
°8 Jeg tør vel også sige
Landsstyret - på denne måde
trækkes rundt ved næsen af et
af sine egne direktorater. Og
jeg forventer da også, at det
får en brat ende for de invol-
verede parter.