Atuagagdliutit - 06.02.1997, Side 13

Nr. 10 • 1997
13
var hjælpelærer og tolk for de
mange grønlandske elever på
Statens Søfartsskole i Es-
bjerg.
- Så jeg blev udsendt til
Danmark.
Trommedans
Erindringerne om denne tid
dvæler et øjeblik ved afslut-
ningen af sætteskippereksa-
men af 1. grad.
- Afslutningsfesten holdt vi
på Kristinemut, det der i dag
er ombygget til Rockcafe. 1
løbet af aftenen udvikledes
der en konkurrence i sang
mellem de danske og grøn-
landske deltagere. På et tids-
punkt gik vi grønlændere i stå
og kunne ikke finde på flere
sange, mens den danske del
blev ved og ved med at synge.
Jeg sagde til de andre, at det
ikke kunne være rigtigt, hvis
vi tabte denne dyst.
- Så jeg gik ud i køkkenet
og lånte en gryde og en gry-
deske og tog tøjet af over-
kroppen og gik ind og
begyndte at danse tromme-
dans. Og det fik sat en stopper
for de danske sange.
Det blev ikke sidste gang
Barselaj dansede tromme
med en gryde og en grydeske.
1 1981/82 uddannede Barselaj
sig til styrmand. I uddannel-
sen indgik sejlads i Danmark.
- Vi befandt os Set. Hans
aften i Assens bugt ved Fyn.
Ombord var 20 elever fra
Fanø, og de var temmelig
kede af det, for vi skulle ikke
i land, og fra skibet så vi ind
på kysten med de mange bål.
- Jeg gik til hovmesteren og
spurgte om ikke han kunne
sørge for pølser til aften, så
skulle jeg nok sørge for
underholdning. Over højtale-
ren blev det meddelt, at der
om aftenen kl. 20 ville være
pølser og underholdning.
- Efter pølser, brød og øl,
underholdte jeg med tromme-
dans, og stemningen steg, så
alle blev glade. Det var det
smukkeste vejr, og i glæde
begyndte folk at springe i
havet. Mit ønske om at gøre
folkene glade lykkedes.
Blodprop og
. hjerteproblemer
Barselaj Ezekiassen er i det
hele taget et positivt menne-
ske, der ønsker at se lyst på
tilværelsen. Selv en alvorlig
blodprop og en bypass opera-
tion sætter ikke en dæmper på
hans glæde. Nogle ændringer
er der dog sket efter de to
oplevelser.
- Efter blodproppen i 1983
holdt jeg op med at ryge de
cirka 30 cigaretter om dagen,
som jeg røg. Og efter operati-
onen i 1985 er jeg blevet for-
sigtig med spiritus. Jeg moti-
onerer flere gange om ugen i
motionscentret, og har det i
det hele taget godt nu.
- Men det var ubehageligt,
da jeg under en middag med
eksamenskommissionen i
1983 ved nitiden fik meget
ondt i venstre skulder og det
bredte sig ud i armen. Jeg
kom til læge, og de sagde, det
var i sidste øjeblik.
- I 1985 lå jeg i fem dage
uden kræfter og fik morfin.
Jeg kunne høre folk, men
kunne ikke tale med dem. Da
jeg kom på Rigshospitalet
gav de mig to muligheder.
Enten piller resten af livet,
eller også en bypass operati-
on. Jeg sagde til dem, at når
ens motor bliver dårlig, går
man til en mekaniker med
den og får den repareret. I er
læger, reparer min motor,
sagde jeg. Den 8. juni vågne-
de jeg op efter seks en halv
times operation i en respirator
og var meget tørstig. Fire
dage efter gik jeg en tur i Fæl-
ledparken. Ind imellem gør
det ondt i min skulder, ellers
fejler jeg ikke noget.
- Jeg er ikke blevet bange
efter disse oplevelser, men
jeg er altså holdt op med at
ryge og forsøger at holde min
vægt nede.
Ferie i august
Det var en helt speciel ople-
velse for Barselaj Ezekiassen
at holde ferie i august sidste
år.
- Som forstander på Skip-
perskolen siden 1974 har det
været umuligt at holde ferie i
august. Der skulle lægges
skemaer og sørges for, at alt
var parat til eleverne kom i
skole.
- Det var dejligt ikke at
have bekymringer med om
lærerene eller eleverne nu
dukkede op til skoleårets
start. Jeg kunne stille og roligt
nyde at gå på rensdyrjagt og
fiske ørreder. Og selvom jeg
var glad for mine år som for-
stander og er modstander af at
Skipperskolen flyttede til
Paamiut, så er jeg glad for mit
job i dag som maritimkonsu-
lent. Jobbet har stor tilknyt-
ning til det jeg havde tidlige-
re, fordi jeg er kontaktled
mellem søfartsstyrelsen og
skolerne her i landet.
- Det allerbedste er dog, at
jeg har mere tid til mine bør-
nebørn. Jeg har kørt mange
kilometer frem og tilbage
mellem Nuuk og Nuussuaq
for at se til mine to børnebørn.
Du får se, når du selv får bør-
nebørn, hvor dejligt det er.
Barselaj Ezekiassen 22-23-it missaanni ukioqarluni qimmini
Farta »Poul Egede«-mi ilagalugu.
En 22-23 år gammel Barselaj Ezekiassen sammen med hunden
Farta ombord på »Poul Egede«.
Barselaj Ezekiassen 1965-imi umiarsuaaqqami
naalaganngorniatut misilitsinnerminni angusisimalluni
tulluusimaaqisoq samerlermit nornnt 5-iuvoq.
En stolt Barselaj Ezekiassen, som står som nummer fem
fra venstre, har netop bestået kystskipperkesamen i 1965.
Barselaj Ezekiassen mdialu Ane. Panitsik Ingrid, Bar-
seiqj-ip nuannaarutigeqisaanik marlunnik meeralik ilq~
galugu. ::i;
Barselaj Ezekiassen og hans hustru Ane. Sammen har de
datteren Ingrid, som til Barselajs store glæde har to
børn. ..;; _• ■ "'“"v
MENNESKER
. Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt.
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om el menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om, Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid. i dc
siore afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
/■-sætningerne, ''■fff'zp : 17 v'Ti;
Send os gerne cn god ide om, hvem vi kan præsentere
. på disse sider i de kommende t6rsdagsud.',av«r.;i.'j'.7-/"v'- '--:.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være. jeres favorit er med