Norðlýsi - 27.08.1915, Blaðsíða 2

ligheđerne, saaledes at Positiver kom
til at veje mer end Negativer.
De vigtigste Anker, der er ført
frem mod Forslaget er felgende:
1) Staten vil ikke kautionere.
2) Laaneinstitutioner vil ikke yđe
Laan til Opførelse af Huse, uden de
er forsikret -i et pengestærkt Selskab,
3) De sidste Aars Brande er ikke
epmuntiende for Oprettelsen af en
særlig færesk Brandforsikring.
4) Uforsikrede Huse brænder sjæld-
nere end forsikrede.
Vi vil tillade os at føje følgende
til ovennævnte Indvendinger. .
nd 1. Selv om Staten ikke vil ga-
rantere, saa vil vi faa Statstilkud
eller Laan paa rimelige Vilkaar. Har
vi en tilstrækkelig Grundkapital er der
ingen Grund til at nære Frygt.
ad 2. Vi ved og har Eksempler paa
at vore Pengeinstitutioner er meget
íorsigtige, men denne Forsigtighed
kan ogsaa naa sine Grænsor. Selv om
det sknlde vise sig at Færø Amts
Sparekasse t. Eks. sknldo staa tvivlen-
de ' overfor den færøske Brandforsik-
ring, saa kunde der dog findes ITd-
veje, som vi ikke skal komme ind paa
for Øjeblikket, Forøvrigt er der kun
«t lille Procentantal Huse, der bliver
■opført ved Hjælp af Laan—i livert
F’ald for Bygđernes Vedkommende.
nd 3. Ser man hen til đe Brande,
■der har hjemsøgt Færøerne i de senere
Aar, er det overvejende Autal Forret-
ningsbygninger, som er brændte. Der
kan selvfølgelig tages Bestemmelse om,
hvorvidt man skal tage Forreininger
med eller ikke.
ad 4. Naar det er blevet hævdet, at
Folk omgaas Ilden med mere Ligegyl-
dighed, da deres Bygninger er forsik-
redo, mangler đenne Paastand virkelig
Begrundelse. Da Forsikringssummen
neppe vil blive sat højere end til Halv-
delen af Bygningens Værdi, vil in-
gen Familie se sin Beboelseslejlighed
lagt i- Aske, og derved tabe mere
end Halvdelen af deres faste Ejendom.
Da Beboelsesliuse i mange Bygder
staar tætsammenpakkede, og Hølademe
ofte er byggede tæt op til, vilde det
være vanskeligt at faa dem assurerede
i noget dansk Forsikringsselskab.
Hvis den færøske Brandforsikring
bliver til Virkelighed, maa det paadet
bestemteste paalægges de færøBke
Kommuner nøje at overholde Reglerne
som Brandforsikringen maatte foreskrivej
Naar man tager de nøđvendige Fol’-
holdsregler er der som før nævnt
ingen Grund til at antage, at Brande
skulde blive hyppigere for Fremtiden
end i de forbigangne Aar.
FÆRØSKTJNDERYISNINt EN
I
VORE BYGDESKOLER.
Af Louis Zachariasen.
I den noksom bekendte Skolean-
ordning af 1912 for de færøske Bygde-
skoler bestemmes, at der skal undervises
i Færøsk, samtidig med, at det fast-
sættes, at der kan gives TJndervisning
i færøsk Retskrivning. Det er den
Bestemmelse, hvorefter alle vedkom-
mende have sig at retto, naar der er
Tale om det færøske Sprogs Ret som
Fag i vore Bygdeskoler, og hvis
»Lov er Lov«, bør Bestemmelsen ske
Fyldest.
Lad os saa for Klarheds Skyld
standse et Øjeblik ved dette Spørgs-
maal og se ind i de faktiske Forhold.
Det kan ikke nægtes, at det
færøske Sprog er blevet stedmoderligt
behandlet i vore Skoler, lige fra Se-
minarium, Mellem - og Realskole og
ned til den simpleste Bygdeskole;
Kendsgerningerne taler deres Sag ty-
delig nok. Et Forsvar i den modsat.e
Retning vilde af den simple Grund
blive en meningsløs Plapren paa høj
stemte Lovsange over dansk Kul-
tur paa Færøerne, og det vil derfor
aldrig fremkomme fra en kyndig
Skolemands Haand.
Skoleanordningen af 1912 syntes
for en Del at skulle afhjælpe disse
Mangler; men da den saa af Admini-
strationen skulde føres ud i Livet, fik
man noget ganske andet at se. Dette
»skal« og dette »kan« —de maatte
naturligvis fortolkes, afslibes og files
saaledeB, at de kunđe komme til at
passe ind i en vis dertil af Fortolk-
ningsraestrene lavet gylden Ramme.
Først nu har man det færdiggjorte
Billede af Færøskunđervisningen i vore
Bygdeskoler.
Thi det er en umiskenđelig
Kendsgerning, at Administratiouens
Opfattelse af Skoleanordningen med
Hensyn til det færøsko Sprog ikke er
overensstemmenđe med den almindelige
eller offentlige Opfattelse. Men den
almindelige Mening (c: deres Mening,
der liar tænkt over Sagen, og det er
der ikke alle, der giđer) har ikke
juridiske Forudsætninger, og den ser
ganske naturligt paa Tingene. Det var
derfor kun en Selvfølge, at man ved
Anordningens Ikrafttræden ræsonerede
saaledes: Færøsk er blevet obligatorisk
Fag i vore Bygdeskoler, følgelig vil
alle Børn uđe paa Bygderne nu komme
til at lære vort eget Sprog.
Men-ak, nej!
I de allerfleste Bygdeskoler er
der to - tre Klasser; blot de ældre Børn
faar een til to Timer ugentlig i fær-
iøsk læscing - det er rnere end nok.
Se, det er dcn røgne Yiikelighcd, thi
saaleces fcrholder det sig i flere af
vore Bygdcskoler. De ældre Børn-de
kan faa Lov til at lære cn Smule
færøsk Læsning, men de yngre Born
ingenting. Hvilken Meningsløshcd <g
Vendcn op og ncd paa alting! Hvis det,
færeske Sprog er vort Modersmaal - og
det er der vistnok ingen, đer aabenlj'st
tør nægte - og hvis Modersmaalet < g
de lijemlige Forliold er det pædagogi-
ske Grundlag, hvorpaa enhver Skole
maa og bør bygge for at. tilbringe
Børnene naturlige og menneskelige
Porestillinger og ikke Kasteller, der
svæver i Luften, saa maa en Under-
visningsmetode, som den ovenfor antyde-
de være alđeles forkastelig; det Fak-
tum kan man ikke kommo udenom.
Hvem bærer saa Skylden for detto
Misforhold. Er dct Skoledirektion,
Skolekcmmission, Forstanderskab, eller
er det de Forældre, der har Børn i
Skole? Man maa naturligvis spørge
for at faa Svar.
Ja, Sko!eii:ektionens Stilling er paá
Foihaand givet, da đet er offentligt
bekendt, at. dcn overfor' Læierne har
udtalt, at Dansk skal læres, og da
man ligeledes ved, at den før Anordningerc
Ikrafttræden udsender et Ciikulære til
Forstands rskaberne, hvorved færøskRet-
skrivning blev udolukket fra Skólerne
for et Aar. Hvorfor denne Omhyggc-
lighed f<ir Dansk? Er đer mon nogen
Lærer, der vægrer sig ved at under-
vise i dette Fag? Iívorfor denne
Udelukkelse af færøsk Retskrivning?
Er mon nogen Kommission, der har
ønsket dette Fag inđført før Anordnin-
gens Ikrafttræden? Nej, Meningen er
tydelig nok, og desuden ved alle, der
har liaft noget med Direktionen at.
gøre, livordan dens Stilling er i denne
Sag.
Er Skoleđirektionen og Forstan-
derskab saa uudskyldte? Nej, de har
deres store Anđel i den Forsømmelig-
hed og særlig den Ligegyldighed, der
tynes at raade ined jHensyn til Under-
visningen i Færøsk, thi de har vist-
nok ofte været altfor lemfældige i
Fremsættelsen af deies Kaar og u-
den videre fu’ndet sig i Direktionens
f yn paa Sagen. Hs kgl. Mst. Frede-
tik den Sjettø3 Ord: »Yi alene ved
m«, synes Skoledirektionen at, prak-
tiserj efter en større Maalestok. Og
raar de lavere Myndigheder godvillig
finder sig i, at Direktionen realiserer
disse kgl. Ord fra Enevældens Glans-
j eriode saa følger det jo af sig selv,
at Forholdone maa vaire saaledes. som
ee er.
Man skulde dog tro, at Foræl-
dre, der har en Smnlo Overbevisning
og Vilie, ønsker er faa nogen Inđfly-
ddse paa, hvorledes og i hvilkot Fag
d< res Born b’iver undervist, Men hvor: