Norðlýsi - 27.08.1915, Blaðsíða 3

đan kan de det, uden at đe faar fuld
og direkte Valgret til deres egen
Skolekoramission, livis Medlemmer saa
vælger deres egen Formand? Jeg
forstaar det virkelig ikke.
.j (Fortsættes)
Telefonen.
Hr. Itedaktor! Vær saa venlig at
give Plads for nedenstaaende.
Efter saa grundigt som muligt at
have gennemlæst de Lagtingsreferater,
som findes baade i »Tingakrossur« og
»Dimmalætting« og særlig undersøgt
Forhandlingerne angaaende Telefonen,
ser jeg til stor Overraskelse, at Sys-
selmand Samuelsen er saa elskværdig
at have slaaet til Lyd for at faa
Telefonettet udvidet til de mest isole-
lerede Øer og særlig henviser til
Norđerøerne.
Det er ikke til at undres over,
at man nu, da der njers gt haves
Kabler paa Lager, tager dotte Spørgs-
maal op til Drøftelse.
Man maa derimod storligen be-
klage, at hverken den ene eller den
anden af Norderøernos Repræsentanter
siger et eneste Ord angaaende denne
Sag.
Jeg vil haabe, at vore Repræsen-
tanter interessdrer sig mere for en
Udvidelse af Telefonnettet end hidtil
er Tilfældet, hvilket er af størsse
Vigtighed for dem som ingen Tele-
fon har. Det maa ir.đrømmes, at ingen
trænger mere til Telefon end de afsi:
desliggende og isolerede Øer, og livis
en af vore kære Lagtingsinænd havde
sin Bopæl ude paa disse Skær, vilde
der nok blive istemt en Jeremiade
over den Uretfærđighed, som yar
vederfaret disse Øboere. Hvis vore
Lagtingsmænd havdo den rette For-
staaelse af, hvad det vil sige at liggo
farlig syg paa Myggenes, Svinø,
Fuglø eller paa en af de andro afsi-
desliggende Øer, og man paa Grund
af daarligt Vejr eller Brænding er
hindret i at søge Lægen om Raađ,
vilde der blive handlet mere alvorligt
end nu er Tilfældet. Eller naar Baa-
de, hindret af daarligt Vejr eller
Brændiug maa søge til anđre Steder
for at bjerge Livet og ingen af de
hjemraeværcnđe ved nogen Besked, før
Vejret og Brænđingen har lagt sig,
hvilket ofte kan vare længo.
Det er at liaabe, at vore Lag-
tingsrepræsentanter arbejder mere for
Telefonanlæg til Udøerne end liidtil
har yæret Tilfælđet. Ellers ramler
hele Sambandstaburetten.
JSw Yælger.
FODBOLD.
Kommende Søndag vil et Hold
her fra Klaksvig spille Fodbold i
Thorshavn mođ derværende Spillere.
Undervandsbaadskri-
gen.
Det er et halvt Aar siden, at
Tyskland erklærede Fngland sin Un-
dervandsbaađskrig paa Kniven. Alle-
rede tidligere havde Uhdervandsbaade
sendt enkelte Handelsskibe til Bunds,
ligesom mere tilfældigt og spredt. Nu
skulde Undervandsbaadskrigen gennem-
føres med tysk Konsekvens og Organi-
sation som Svar paa Englands Udsult-
ringskrig. Storadmiral v. Tirpitz
irklærede i et Interview, som han i
> ovember havde med en Repræsentant
f r den ainerikanske United Press, at
»Englanđ vil udsulte os. Vi kan gøre
1 ige for Ligo, omringe England, torpe-
tere ethvert Skib, som tilhører Englæn-
dcrne eller deres Allierede, og derved
aískæro England fra Størstedelen af
dtts Tilførsel af Levnedsmidler«.
Len 4. Februar fandtes i Reichsan-
z<igers officielle Del den Kunđgørelse,
d: r ogsaa herhjemme vakte saa megen
Uro: »Farvandene omkring Storbritan-
ien og Irland, inđbefattet hele den
engelske Kanal, erklæres herved som
Krigsomraade. Fra den 18. ds. vil
etlivert fjentligt Handelsskib,
der træffes paa dette
Krigsomraade, blive ødelagt, uden at
dtt altid vil være muligt derved at
afvende truende Fare for Besætning og
Passagerer«. Og det tilføjeB, at det
»med Sekrigens Tilfældigheder ikke
altid vil kunne undgaas«, at det ogsaa
kom til at gaa ud over de Nevtrale.
Undervandsbaadskrigen blev en
Skuffelse for Tyskland. Lige saa lidt
som det lykkedes England at sulte
Tyskland ud, lige saa lidt lykkedes det
Tyskland at spærre England inde, at
forhindre dets Tilforsel af Levnedsmid-
ler og andre Livsfornødenheder. Efter
en eugelsk Opgørelse ankom der og
afsejlede der i Undervandsbaadskrigens
første 22 Uger fra engelske Havne
godt 31,000 oversoiske Dampere. Der-
af blev 98 engelske og 95 nevtrale
Skibe sæukeđe. Selv om man lægger
den tyske Udregning til Grunđ, hvor-
efter der intil 25. Juli af tyske Un-
dervaudsbaade var blevet sænket ialt
229 engelsko og 30 andre fjentlige
Skibe i Ivrlgszonen, bliver det dog
kun halvandet Skib pr. Dag. Og der
liar været Uger, hvor ikke et eneste
engelsk Skib er blevet torpederet.
Selv naar Undervandsbaadene har
virket kraftigst, har de ikke formaaet
at sende eet Skib af hvert Hundrede,
som gaar paa engelske Havne, til Bunds.
Det er derfor ikke saa underligt,
at mange Tyskere finder dette
Resultat »meget beskedent«, især i
Forhold til Hr. v. Tirpitz’s Bebudel-
ser. De forklarer Grunden saaledes.
Tyskland havđe i Maj 1914 98 fær-
dige Undevandsbaade. Selv om der er
bygget ivrigt siden da, er der kun et
ret begrænset Antal ny Baade, man
har kunnet fremskaffe. En mođerne
ITndervandsbaad, der skal kuune holde
Søen i længere Tid, er paa 1000
Tons og derover, storre end en Tor-
pedobaad. Og da den vel nok er Yer-
dens sindrigste Mekanisme, livor liver
den mindste Del maa være tilpasset
med den yderste Opmærksomhed, siger
det sig selv, at det vil tage Tid at
bygge Undervandsbaade. Ikke minđre
Tid tager det at inđøve Førere og
Mandskab til at betjene dette vanske-
lige og komplicerede Apparat. Og
Tjenesten om Bord kræver den højeste
Anspændelse af alle aandelige og le-
gemlige Kræfter. Man maa næsten
være »et Overmenneske« for at kunne
yde, hvad denne Tjeneste kræver. Alt
dette er rigtigt; meii det rokker ikko
ved den Kenđsgerning, at de tyske
Undervandsbaađe ikke har formaaet at
yde det, der maatte være den foruuf-
tige Meniug med en saa
hojtidelige Erklæring som
den af 4 Februar. Den jævne Tysker
har Grund lil at føle sig skuffet,
Flaaden har ikke præsteret det, de
tyske Hære har kunnet.
I m
En Proklamation fra Kejsor
Williclm.
I Anledning af Aarsdagen
for Krigens Begyndelse har
Kejser Wilhelm uđstedt føl-
gende Proklamation »til,det
tyske Folk«:
Til det tyske Folk!
Et Aar er forløbet, siden jeg
maatte kalde det tyske Folk til Yaa-
ben. En uhørt blodig Tid kom over
Europa og Verden. For Gud og. Hi-
storien er min Samvittighed ren. Jeg
har ikke villet, Krigen.
Efter Forberedelser gennem et
helt Tiaar troede do Magter, for hvil-
ke Tyskland var blevet for stort, at
Øjeblikket var koinmet til at ydrnyge