Norðlýsi - 10.09.1915, Blaðsíða 3

Norðlýsi - 10.09.1915, Blaðsíða 3
aí Uyttei' styrer đen Hest, vi kan kalde vort — Skolevæsen. Naar den faglig’e Uddannelse ved Læi'erskolen er saa mangelt'ulđ og for de ældre Læreres Yedkommende mang- ler ganske og aldeles, siger det sig selv, at Læreruo ikko ved Selvstudium kan have drevet det til nógen Fuld- kommenhed i det færøske Sprog, thi ct Grundlag maa man jo have at byg- ge paa. Men ser De! Det er netop den sikreste Vej at gaa for vore høje Ahtoriteter ikko at give . de vordende Lærere Lejlighed til at sætte sig altfor gódt ind i deres eget Sprog, thi det vilđe naturligvis atter komme til at sæ.tte sine Spor paa Folkeskoleunder- visningen. Nu forliolder det sig ikke desto- minđre saaledes, takket være Lærernes Interesse, at i đe allerfleste Skoler Jcan der gives tilfredsstillende ITndervis- ning i færøsk Betskrivning. Blot vi kom saa Vidt, at Børnene begynder mod Færøsk og ikke med et fremmed Sprog— for det er Dansk for Born ude paa Bj’gderne — vil man vistnok snart lære, at færøsk Læsning og færøsk Betskrivning i Virkeligheden ikke er to ki’ag, men to Grene af samme Fag der stotter hjnanden. (Sluttet). Krggssitua^snon. De to siđste Maaneders sidste Kamp mod Øst har bragt en stor For- andring i Krigssituationen. De umaadelige Sejre, do tysk-øst- rigske Hære har vundet i Rusland, vil have til Følge at Bnssernes Offen- piv er lamslaaet for en lang Tid, og • Centralmagterue kan af den Grund flytte deres Troppemasser andre Steder ■ hen, hvis de anser det for ldogt, ikke at trænge længere ind i Rusland. Dor skal væro stærk paa Tale at oprette, et selvstændigt polsk Konge- rige, der skal staa i Forbund med Østrig-Ungarn. Selv om den Tid skulde komme at Russerne for- :S3ger at trænge ind i Polen igen, maa de være bedre uđstyrede med Krigs- materiel eud Tilfældet har været ved Tilbagetoget. Og deBuden vil Tyskergp udbedre de erobredo Fæstniugsvæi'ker, saa der kræves Energi og storo Ofre for at tage đem tilbago. Da Russer- nes store Nederlag liidrorer for en stor Pel fra Manglen paa Ammunition, har de Alliorcde forsøgt at foresære Angrebet paa ardanellerne, men deres Anstræn- gelser syn s aldrig at ville lykkes. llvis Rygtet, at Tyrkerne mangler Ara- munition taler sandt, og Ceutralmag- terno ikke kan fore Krigsmateriel gennem Bulgarien og Rumenien, kunde der være Sanđsynlighed for at Darda- nellerne om ikke lang Tid vil blive aabuede, og Rusland vilde da kunne faa Annnunition fra dets Forbimds- fæller. Centralmagtene vil, hvis de ikke ad Forkandliugens Voj, kan komme gennem Balkanstaterne til Tyrkiet, bruge stærke Midler. Efter Forlyden- de skal der være samlet en Hær paa 300,000 Mand til at foretage Frem- stod mod Serbien for igennem Bulga- rien eller eventuelt gennem Rumenien at komme Tyrkerne til Hjælp. Fra Syd-og Vestfronten er der intet sket af Betydning i den sidste Tid. Særlig har man ventet en kraftig Offensiv men den lađer vente paa sig. Den engeske Massefabrikation af Granater vil engang komme til at vise sin Virkning, skuide man tro. Fra Island. Ved denne Maaneds Begyndelse kom vore første Islands- fiskere hjem. Det var nogle Kompag- nier som liavde fisket oppe Ived Lange- nes. Et Kompagni paa 8 Mand havde faaet paa Mand 70 Skp., hvilket var det højeste som derværenđe Fiskere havde opnaaet. Skønt Fiske- priserne er overmaađe høje, vil Ud- byttet for de fleste Baađefiskeres Ved- kommeude ikke blivo over det normale, dertil kommer at Prisen paa Fødeva- rer ogsaa sluger mange Penge. Skibsfiskeriet tegnedo godt i Juli, men August Maaned skuffede. Der er kun enkelte Skibe, der har faaet noget af Betydning hele August Maaned igennem. Poslđnmpskibct „Vcsto“ er ind- bragt til Kirkewall paa Rejsen fra Island- Der skal efter Sigeude være 60 færeske Fiskere ombord. Kanon- baaden *Beskytteren« skulde afsejle til Kirkewall efter de færøske Fiskere, men »Vesta« var afsejlet tll Køben- havu forinden Telegraiumet naaede derned. Det bliver en đyr og lang Rejse for Islandsfiskerne. Kordcrocrncs ny Licgo, Heerup, ventes hertil den 20 denne Maaned. Embedet er midlertidigt besat med Læge Gudmund Effersøe fra Ejde. Den Fodboldknmp, soin fandt Sted i Sønđags mollem thoi’Bhavnske og klaksvigske Spillere, var ikke særllg opmuutrende for vort hjemlige Holđ. Resultatet var for Klaksvigernes Vedkomraendo 0, modens Thorshavnerne gjórde 6'Maal. - Da flere af Spillerne led af Søsygø paa Vejen fra Klaksvig til Thorsliavn og kort efter Ankomsten begyndto Kampen, kan det tjene som pn lille Undskyldning. Pnstor Fnulcnborg, som har vir ket her paa Norderøerne nu i ca. 9 Aar, skal om kort Tid rejse herfra. Faulenborg var i Mosætning til sin Forgænger i Embedet et udpræget Stuemenneske. Alt Sportsliv var ham aldeles ubekendt. Vor ublide Ønatur voldte Faulenborg ikke saa faa Besvær- lighedor naar han skulde paa sine Rejser til Udøerne, men Tiđen havde nu opdraget ham til bedre at kunno udholde Rejsernes Strabadser. Ligesom de fleste Danske đer der kommer til Færøerns blandede Fauleuborg sig ogsaa ind i færøsk Politik, men lian havđe i de jsiđste Aar indsot at det var et øi-kesløst Arbejde, og trak sig đerfor klogelig tilbage. I siu đagligdags Fremtræden viste Faulenborg ikke deu opstyltede Præsteværdighed, sotn man i gantlo Dage søgto at imponere Folk med. Af den Grund passede han meget godt ind i vore Forhold. Hvein der bliver Faulenborgs Efterfolger, vides endnu ikke. 2 NSiHrønsr Fanger. Ccntrnlmagtcriic liar sidcn Krigcns Bogyndelsc tagct 2 Millioner fjendt- ligo Soldater til Fango. Ifølge en af Frankfurter Zeitung foretaget Beregning har de tysk-øsrig- ske Tropper siden Krigons Begyndelse taget to Millioner Fanger. Den første Million blev taget i Lobet af 6 Maa- neder og 3 Uger og den anden i et 1 Maaneds kortere Tidsrum. Paa Vestfronteu er hidtil ialt ta- get 331,000 Franskmænd, Belgiere og Englændere til Fange. Den østrig-un- garske Hær har paa den sydøstlige Krigsskueplads tagot 23,000 Serbere til Fauge. Rusland har liidtil mistet 1,654,000 Mand som Fanger, hvoraf over Halvdelen er blevet fanget i de sidste Maaneder. I Maj Maaned tog deu tysk-øst-

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.