Norðlýsi - 28.04.1916, Blaðsíða 3

<W skulđe føre an, for en Mand, dør
1-un ejer no?;lo Gylden Jord kan detik-
ke være af størro Interosse, hvorledos
Udmurken bliver l'orvaltet.
BOtlGKW.
Der synos endnu ikko at vrere
kominen fuld Alvor i de Kampe, der
ventes nt indvarele Somaaoren 1916.
De vældige Mcnneskecfre, bobi i detto
Dorr.ar er brag’t i Kiunpeno i Drankrig-,
sæitig omkring Yerdun, har ikke kun-
r.ct "ive KrigBsituationon afgerendo
Vcnding. Det er ikke til at undres over,
om den mægtigo Krigsmekanisme, som
nu i cver balvandet Aar har været i
uafbrudt, Virksomlied, er elappot on
Del. Den neutralo Handel har i den
Bcnero Tid lidt folelige Tab.
Fmlioldet rnelion Amerika og
Tyskifind bar ligo siden Lusitania- Af-
færen ueret j'derst tilspideet. For
Bjiblikkct ltunde Situationen tyde paa,
Kt dcr virkelig kom til et Bnid mel-
lem disso to Lanáe,
POSTEKS BESLAGI/JJG-
©BíIiSE.
Den Post, der eknlde komme
l.ortil nied »Botnia<, biov som bekendt
leslag'lagt af de engelske Myndiglieder.
Det liar derfor sin storo Interesse at
viđe, hvorlodes man i England ser paa
dette Forhold.
En Korrespondent tll »PoIitikon<
Lar i Anledning af Beslaglæggelsen a£
»IIollig Olavsc Brovpost segt Oplys-
-ningcT i England og i den Forklaring,
l.un liar rnódtag'Ot, liedđer det:
Der findes tro Kategorier af Poat-
Eer.dinger.
Den forste er Pakkeposten, som
.ifoigo Folkeretten kan boslaglægges
cg unđersogea af de britisko Krigsski-
Le hvor som J.eist, paa sanime Maade
som de almindelige Varer, đer er otn
Bord i tíkibene.
Den anden er Bi-evposten, som
sendes via England eller kommer in-
donfor de britiske Mynđigheđcrs Om-
íaade ombord paa Postđampero, scm
anlebcr de bvitisko Havne af egcn fvi
Vilje. Den engclske Regering liar lige-
soni do anđre krigsforonds Magtors lle-
goringer iuld Eet til at kontrolcre og
undei’soge alt, hvad der ad sæđvanlig
Vej kommer indeufor Laudots torrito-
í’i.ile Grænser.
i Den tredje Katøgori er đen Brev-
)ow, fom er om Bord paa Skifce, der
er blevet Ivunget til at gaa inđ i bvi-
tiske llavne for at faa dere3 Lndninger
undorsøgt. Ilidtil har llrovposten i
tkibe af deano Ivategovi været fritaget
for Undersøgolse, og Tilfælđot mod
liallig OlcCv or i Virkelighedon et Præ-
cedens for den uye Politik. Grunden (il
den nye Foiliclđsregel er den Kends-
gerning, at da ændrede Forliold, den
engolsko Blokade har skabt, har gjort
đen indlysende, at Brevposten ikke
længei’e bfot benyttes til Postsager
bona fide, fmen ogaaa betragíes som et
Middol til at transportero Kontrabanđe-
varer uden at ndsætte dem for Efter-
søgniug og Beslaglæggolso. Dette 'Mis -
brug af Brevpoeten er imod Postkon-
ventáonens Beetemmolfter. Mcningcn med
denne har aldrig været at opbæve đc
krigeforeiiđe Bmnagters Eet til Kontrol
og tii BesÍRgiæggelse af Konirabande.
Denne Bettighed blev stadfæstot i Fol-
kei-etten keuge for Postkoiiveníionens
Vedtagelse og kan selvfelgolig iklce
opbseves, naar dct drejer sig om <rt
Miabrug af Hvevposten til Fonnaal, som
bvejken Post!:onver.tionou eller Haager-
Konventionca havde til Uensigt at
frennne.
I Haagevkonventiencns Bestem-
melee fastslaas Bvevposten absolute
Ukrænkelighed iiaar «et beðđer:
»Do noutrale cllor de Kvigsføven-
des PostkorvesjTondance, være sig offi-
ciel eller privait, der firides til Ges paa
nentralt ellcr fjendtligt Bkib, ov ukræn-
kelig. Anholdes Skibet, sknl dtm bcsci'-
gee vidcve ,af AnhcSdei'on med den
mjndst mulige Forsinkelse*.
Det foreneđe Dr.mpskibsselskabcts
Eute til Færeerive og leland maa be-
ti'agteB Born índenrige Fart. Og der
eknlde af den Gvuud væve Forskel paa
Skihe der kommer íra A mevilca til đe
Ekandinavifke Irf.nde og fíliibe, der
aejlor liutøn Kehcnhavn — Færøevne
— Island.
EEI HLVEKSMS.
Bammen mod Enkc.kejserinden er
noget af Haarálæden vegen fra den
kinesieke KviuJe, hr.n vr.r dcn sidste
Bloro Hundjævcl, en &ncien mildera Ge-
nius er traadt til og viscr' sir.e Træk,
endnn frygteom og bcskeden, n.en liua
har Fi'eroUdin for sig, dot er den af
Evropa páavirkede liilo Kincverdame,
*om er paa V«*j til FriiicdOu cg'- Selv-
Etændighoden. Dt-r findes alkrode en
Klfisse af d«n i iuna, man eer dem i
đe Btoro i.f -Vcctens K.ultur bcrCinte
Bycr, navnlig Shanghai; ddr tr Iteform-
bevægeise, Pigeskoior, do ungo Kvinder
niegter at lade ácvcs Foddcr bindo og
rotter «ig sammen i Solvmorđsforenin-
gor til Vævn mc.d TvaiigsægtoBkabet, et
Jio'lt nyt Kir.a gryer i dcnne Eovægelso.
Hos cn kinosisk Tvæskerer i
Shanghai, dcr solgte đe i Kina saa
yr.dedo Fremstilliuger af Torturer, scm
8«m ogsaa cr ir.eget segt af Turister,
dcn meát ietfiittolige og’i Vivkelighe-
den ogcaa lige i 'Midtea ramnionde Illu-
straticn til Kiitas Væsen, fandt jeg
en lille Kvindefigur, helt forskeliig fra
de andi’e Rædsler. Don forestilledø c i
af de mođerne kinesiske Eefovmpigcr,
og jeg antager, den er koimnet til Eoin
en Roværdighed af Kang, om end ikka
just i Torturgenrcn, noget holt nyt, saiii
Eejsende ikke maattte undlade at tage
med sig fra Kina. Jeg tog- honde da
ogsaa mod.
Som hun staar der, skaaret i
BuksboTn, har hun ferst og fveininest
sino naturlige Fødder. og de er saa-
rnænd smaa nok endda; Haret er sat
op i en net Kringle paa Fovhovedet,
en, naar mau konder Kina, liajst rovo-
lutionær Frisure, for den er iklce som
de anđres. I den one Haand har hnn
en Vifte, Østen Køndemærke, nion i
den anden bærer liun, nabenbart med
Hensigt og endnu nvant, en stadselig
Buket Blomstcv, aldeles ukinesisk, et
Tegn som on ny Tid og en ny Kultur
har trylckct hende i Har.idon.
Saaledes, med ea Buket Blomstor
i Haanđen, har den kinesiske Kvindo
etillot sig op for at mado Fremtiden.
De arma Gamb', dð'gaar i Gravon,
dc gaar hen til do Bærskarer og de
Hærskarer af Kviuáor, der g-av Liv til
Menneekohoden og sclv Lngen menneske-
værdig Tilværelse maatte faa, Meune-
ckohedens Mødro, lige fra Abehunnen,
Eom bar Frugt af Hannens Grusomlieds-
trang, og hvem Ungen sled i Brystet,
til Austvalierindsn, Baskraandskvinden,
clle Jordena vilde Mødre, som Slægter-
iio arhejđeáe sig blodigt iger.nem, do
gik allesannaen i Jordon og egade Jor-
cc-Ti og egede Muldon, soiti Infusorier-
nos Skallar, hvoraf der er hsle Kridt-
bjorgo, og tilbage af dam blev kun đen
Vilđ8 Vind, en Tuđen i Darene om Nat-
ten som aí græđenđe Sjæle.
Det er forbi. Kvinden, ogsaa i
Kina, or traat ind i en ny Jorđperio-
đe, om auđre 10,000 Áar vil Lagene
eft.o-i hende viso en ny Farve, formo-
deutlig med Petrafakter i af de nu
ejældent forøkóraraande meget gamlo
Former af Mænd. Og naar Vinden
tador i Dørene, er đøt et Spegevi af
henfarne Mandfolkeslægter, der tilbrag.-
te deres Liv eakeltvis holdt i Stalđe,
rnens de nnge Foler vankeda kildent
paa Græsgange og iegede med Guld-
terning om, hveni der ekulde løse dot
vseHimelige Dyr af Spiltovet.
(Sluttet)
®ia IfSglIg; sjáss!
Ein morgnn eg v&r hygpjaudi
mótu Halgafelli (eitt fjall ;í vostari
sídu í Klaksvík) barag eyga viJ nakað,
sura mól í klingar eim og kundl tad
verid ein burturstygd flúgyumús. Alt suni
hetta nævkadist, tylctist tad átøkt eini
fiúgvumaskini — Zeppelinavi kundi tad
ikki vera, tá tad var ovlíti 'drylakent