Norðlýsi - 30.06.1916, Blaðsíða 3

Norðlýsi - 30.06.1916, Blaðsíða 3
lanvina. 0..?aa fra Bulgarirn er der tapret Troigier for at dæmiue op for de rususke Stormleb. Der teiegraferts fra Petrograd, at OsUigerne liar bragt alle Slags tekni- sko Opfindelser til Anvondelse for at sikre de ostrigske Stilliugers lliudtage- iigiieđ. Trods al den Energi, der blev oj.bndt af dot ostrigske Artilleri, var det umuligt' at bringe den rasende Ild fra đe russiske Kanoner til Stilhed. Men i det lange Lob er det Men- r.eskekraften, som over Virkning;, og det ntss'iske Infanteris glimrende An- gri b j aa den østrigske Forsvarslabyrint er det tydeligste Varsel, der endnu er givct Centralmagterne om, at do mod deres stærkt medtagne Menneskemateti- ale ikko lrenger kan haabe paa nogen Sejr. De 4 Maaneders Iíampe ved Ver- đun opgives fra fransk Side at have ko8iet Tyskerne en halv Million Mand, et uiiyre Offer uđen Besultat. KtaíifleKS €!røiiland. Canđ. AV. Tholbitaer, der har rejst i Grønlanđ og studeret Forlioldene deroppe, holdt i Foraaret 1915 et Fo- redrag i Foreningeu »Do danske At- ianterhavsøer« angaaende grønlandske Forhold. Til Foredraget,. som er gen- givet i »Atlanten«, har han lagt føl- gende interessante Tilføjelse: I den grønlandske kunstđigtning er Hrnrils Lund vel kun en enkelt foraarsbebuder. Men der er tegn der tyd: r pna, at flero bøgynder at. indso, at nogot af det tabte bør vindes tilbage. Paa min siđste rejse modte jeg ogsaa en og anden gronlrender, der beklagede, at mi: sionen i landet har undertrykt den gamie nationale sangkunst, især selve trommesyngningen. Hertil kan fejes, at der i selve Grønlanđ har rejst sig stcmmer, dcr- kræver, at de gamle kulturminder skal bevares, f. oks. ved oprettelsen af et grøulandsk musæum. Landsraadene har vedtaget fiedningsbe- stemmtlser af de hedenskegrave og grav- fund og kræver mcd voksende styrke, at forfæđrenes levevis respekteres. Brydningstidens sidste periode, den nationale genfødelses tiđ, synes at være i frembrud. Det, gamle sydgrønlandske folkenavn KaJálhlH fremdrages med for- nyct stolthed, cg man rejser granitmo- numeiiter for Hanstrak og Jørsjcn Brøn- lund. Men navnlig kan der peges paa, at de to landsraađs virksomhed er et udtryk for nationens vaagnende og be- rettigede solvfølelse. Det maa liaabes, at der igennem d m vil kommme fart i Lestræbelserne for at vrekke de indfød- tes ansvarsfølelse ikke blot for deres fortiđ og historie, men overfor alle de eventualiteter, freiutiden kan bringe. Blandt do sidste maa der regnes med den, at monopolet opliæves, og at landets børn som modno mænd engang skal liandle (og drive liaudel) paa eget an- svar. Disse afstængte menuesker træn- ger virkelig til forbindelse med omver- denen og en stærkore forstaaelse af, hvad audro nationer kæmper for. De burđe lære dansk og andre fremmede sprog for dervød at faa adgang til fremmede literaturer. De burde ogsaa lære, hvordan vi andro ærer vore for- tidsminder, — I Grønland han jo kri- stendommens indferelse medført, at fol- ket foragter alt, livad der liorte lieien- skabets t.id til. Det er et umodenhedsstand- punkt, der altfor længe liar være hodlt kuustigt vedlige, takket være missio- nens monopol paa den aandelige nnder- visning. Men folkesjælens gamle værdi- er burdo, hvis det er muligt, fi'igøres og omsættes i moderns former, særegne for deeskimoiske liimmelstrøg. Til døtte maal kunde den danske regering yde en mægtig statto, om den vilđe. Ved Ammassalik i Østgrønland stod den gamle eskimoku.ltur i fuld blomstrig for kns.pt eu gonoration siden. For ti'edve aar siden opdagede »Kone- baadsekspeditionen* (Hohn og Gards) dctte østgrønlandske Paradis. Endnu for ti aar siden overværodo jeg ti’ommo- syngning (ivngertuf), mimiske skuespil (uájdrtut) og gamlo boldlege dorovre, og endnu maa vel en del af den gamle episk - lyriske đigtning vfere bevaret i erindringen — alt dette, der fyldt.e li- vet med alvor og humør engang. At missionen derovre nu som alloredo don- gang, jeg ovcrvintrede dar, ubai'mhjær- tigt nndertrykker eílivert nationalt livBtegn, othvert fornyet udsiag af dou oprindclige hedensko kuitur, er gansKo i modstrid med, hvad vi selv — og alle moderne nationer — foretager os over- for forfædrenes .tr iditioner. Her under- trykker vi ikko oldtidsminderne, folke- viserne, gamle lege, Ilolbergs komedier osv. Sligt sker kun i Grønland. Staten har, maaske udeu selv at vtere klar over det, medvirket til đenne udryddel- se. Det er overordontlig beklageligt. Det vilde styrke grølænderncs nationale fremtid og fren.me et godt forhold m dlem den gro.ilanđske nation og Danmark, hvis vi cnđelig, i don llíe time søgte at standse denne ud- ryddelseskrig og at r'eddo, hvttd reddes kan. Det vilde fra vor side være en praktitk-psykologisk opgave, sigtende til at redde en nations stil og fysiogno mi samt dens volvi jo overfor os selv. 1 Østgrønland og i det sydlige Yest grønland findes de sidste rester af den gamlo kultur endnu levende. Disse lestcr burđe bevares for engang at ingaa som det livs- og hu- morfornyende element i den nya knltur, der volcser frern. Det [kunde sko igen- nem đertil egnede lærere, ved oprettel- sen af kursus i grønlandske folkemjndor ved seminariet i Godthaab og eil instruks. til præster og kateketer oiu. ikke at modarbejde folkets natioiiale 'skikke. En dánsk politiker har udtált: Den rette forstaaelse imellem nationer tilvejebringes bedst, naár man ikke gaar af vejen for forskellighederne i folkenatnren, men lærer dem at kende og regner med dsm. — Dotto blev ud talt i anledning af forho'.dat mellem de skandinaviske riger (ministermødet i marts 191 (>), men det samme syus- punkt vildo væye dot ideelle princip for ethvert moderhinás behandling at' sino fjærne kolonier. Ogsaa hor gælder det om at forstaa, at kende til bunds—- og at regne med forskellighederne. JW1.IUM BISFLOPtóTS <>í; • ISKT AÍÍ5IET M.5ÍAUÍ>: (Fortsat,) Hvishan ikkelmr nogøn Kopi af og Kendskab til Kontrakton, saa er det hans egen Skyld. Han ved møget ' godt, naar Koutingeutet skal betalos, og jeg lmr ondnu ikke modt.agot Kontingeutet fra ham for Aaret 1916, uag(;et det' sk il betales Halvdelen i Januar og Halvđelen i Mai, mon som dej; tydeligt frcmgaar af hans første Artikel, vil han kun være nyilonde Modlem áf Fjrjningen. Kegning til »Eoyndin Friða« har jeg kun sendt engaág aarlig. For Aa- 1914 blev Regningon sendt den 19. Decembsr 1914 øg đen blev betalt deu 22. Januar 1915. Kogningen for Aa- ret fra 16. Dee. 1914 til Nov. 1915 blev sondt 6. Nov. 1915 og betalt 231 Døc. 1915, Det synas jeg er ikke no- get at sige ti), om der gaar en Maauød fra Regningerne bliver sendt, indtil 'de bliver betalte, men de har ikke været betalte straks, de har yæret sendte, soiíi Julius skriver. Han .er misfornojet over at have været hos mig som en augrende Synder, .det kan jeg forstia, han er nok ikke vant til at angre siua fiynder. »Sandlteden er den«, skriver han »at i Marts 1914 fik vi enMaskinskáT de, hvorved vi maatte „faa et nyt Tan i- hjnl, og mine Medejere tæikte, at Hr. Motorlapper Rasmussen k.i.ile udeu Tvivl reparero d.:t i 2 Dage*. Sandhe- den er nemlig at do fik et nyt Tani- hjnl og to gamle Tandhjul reparercde, snmt Friktionskoblingen istandsát, og desndea arbejdode jsg nogle Timer

x

Norðlýsi

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Norðlýsi
https://timarit.is/publication/640

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.