Tímin - 27.06.1946, Blaðsíða 4

Nr. 26. 4. árg.
TIMIN
27. juni 1946
Kungerðiug (Framhald)
5. Det færøske Sprog anerken-
des sammen med Dansk til
Anvendelse i Skoie og Ivirke,
i Ađministrationen og som
Lov- og Relssprog med de
Begrænsninger, som følger
af praktiske Hensyn og
Hensynel lil Rigets Enlied.
6. Alle paa Færøerne hidlil
gældende Love, Anordnin-
ger, Bekendtgørelsei-, Kund-
gørelsei' o. s. v. forbliver i
Kraft, indlil de ændres eller
ophæves af den dertil efter
Nyordningen kompetente
Myndighed.
7. Direkle Skatter paa Fær-
øerne udsluives som Skat
til Landskassen (Lagtings-
skat) eller Skal til Kom-
munen. De nærmere Be-
stemmelser herom, herun-
der om hvem der er Skalte-
pliglige, hvorleđes og med
hvilke Beløb Skatterne skal
paalignes og opkræves, gives
af Laglinget, dog at Beskal-
ningsreglerne ikke paa no-
get væsentligt Punkt maa
stride mod Principperne i
den almindelige, danske
Skattelovgivning.
Indirekte Skatter og Afgifter
fastsælles af Laglinget og
tilfalder Landskassen.
Lagtinget har Beføjelsen til
at raade over disse Ind-
tægter.
8. Der lillægges Laglinget Myn-
dighed til at give Retsfor-
skrifter og andre Bestem-
melser af lovgivningsmæssig
eller anordningsmæssig Ka-
rakter for særlige færøske
Anliggender, livis Ordning
ikke medfører Udgifter for
Statskassen og iklce herører
Riget. Yed den i Punkt 2
omtaile Lov angives nær-
mere, hvilke Omraader Lag-
tinget slraks overtager, og
der aabnes Mulighed for, at
Lagtinget under de givne
Betingelser senere kan over-
lage yderligere i Loven nær-
mere angivne Omraader.
9. De af Rigsmyndighederne
udfærdigede Love m.v. skal
først kunne gøres gældende
paa Færøerne, efter al Lag-
tingel har haft Lejlighed til
at udtale sig derom, even-
tuelt med de af Forholdets
Natur flydende Ændringer.
Undtagelse fra denne al-
mindelige Regel maa dog
gøres for Grundloven, Fi-
nanslove, Love om Statslaan
og andre Love, der efter
deres egen Karakler ikke
kan være undergivet en
saaden Begrænsning, eller
hvis Ikraflsætlelse af Mini-
steren skønnes ikke at kunne
afvente Lagtingets Udtalelse.
10. Efter Rigels Bevillings-
niyndigheders Bestemmelse
gives der som hidtil paa
Finanslove Bevillinger til
sociale og kulturelle For-
maal, til Erhvervenes Op-
hjælpning, Havne- og Vej-
bygning o. lign.
11. Yed Udfærdigelse af dansk
Pas og Nationalitetsbevis
for F'æringer kan indføjes
»Færing« efter »Dansk« og
»Føroyar« efter »Danmark«.
12. Forvaltningen er underlagt
et Raad (Landsslyrel), be-
staaende af Rigsombuds-
manden som Formand og
Laglingets Landsnævn paa
4 Medlemmer. Landsnæv-
nets Formand, der vælges
af Lagtinget, er Landssty-
rels Næstformand.
Efter Sagernes Behandling
i Landsstyret træffes Afgø-
relsen efter følgende Regler:
I Sager, der alene angaar
de Omraader, som i Hen-
hold til den i Punkt 2 om-
lalte Lov er henlagt lil Lag-
linget, Iræffes Afgørelsen af
Medlemmerne af Lands-
nævnet, hvis Formands
Stemme gør Udslaget i Til-
fælde af Stemmelighed. I
Sager, der alene angaarden
statsiige F'orvaltning, træffes
Afgørelsen af Rigsomhuds-
manden. Alle andre Sager
afgøres af det samlede Lands-
styre.
13. Rigsombudsmanden, Dom-
meren og Politimesteren og
deres Medhjælpere er ansat
af Staten. Postvæseu, Fyr-
væsen og Fiskerikontrol for-
bliver Statsfunklioner. Med
Hensyn til Folkekirken Præ-
ster og Folkeskolens Lærere
har det sit Forblivenđe ved
den nuværende Ordning.
Iøvrigt undersøges det nær-
mere, hvorvidt Ansættelse
af hidtidige Statstjeneste-
mænd kan henlægges til
Landsstyret.
14. Der søges ved Stats- og
færøsk Financiering opret-
tel en færøsk Kreditinstitu-
tion til Erslatning af Kre-
ditforeninger og til Forvalt-
ning af deu offenllige Ud-
laansvirksomhed paa Fær-
øerne.
15. Der aabnes Mulighed for
direkte Medvirken frafærøsk
Side ved Afslutning gennem
Udenrigstjeneslen af Han-
delsaflaler, der særligt er af
Interesse for det færøske
Erhverv, navnlig Fiskeriet.«
Kunngerðingin áselir í § 4
fylgjandi reglur fyri atkvøðu-
greiðsluni:
»Alkvøðugreiðslan fer fram
á tann hátt, at hann, ið at-
kvøður fyri einum punkti,
setir kross fyri hetta. At-
kvøðuseðilin er ógyldigur,
tá ið ikki við vissu kann
verða avgjørt, hvat punkl
veljarin hevur vilja givið
sína atkvøðu, ella tá ió er
skrivað annað á atkvøðu-
seðiliu enn ein krossur.«
Landsnevnd Føroya Løgtings,
19. juni 1940
Th. Petersen,
formaður
Vit kunna lata kjet, flesk, pylsur og konserves 5. HOULBERG A.S Kødbyen — København UMBOÐ: 0TT0 JACOBSEN, Vestmanna, tli. 21 & 41

P.f Skála Skipasmiðja Telefon nr. 1 (2 linjur) Vit loyva okkum at minna útgerðarmenn og skipaeigarar á, at vit gera allar umvølingar á stál- og træskipum. Vit hava landsins størstu sleipustøð og mest nýmótans tnekan- iska verkstað. Vit hava umbygt og tnoderniserað fleiri skip, og eru menn á einum máli um, at arbeiðið hevur verið væl úr hondum greitt. Um tilfar fæst kunnu vit eisini byggja nýggj skip og gera tær neyðturvuligu tekningar. Vit hava eisini deild fyri elektrisk arbeiði og elektriskar innstallatiónir. Sieipustøðin hevur sín egna kavara.
skipafelagið telefonir 209 føroyar - 171
tórshavn
Føroyskt mapgarin
VITA No. 1
0
er gjørt úr besta ráevni
TRYGGINGARSAMBANDIÐ FØROYAR
Føroya Kríggstrygging......... Tlf. 372
Føroya Sjóvátry’gging.......... - 372
Føroya Brunatrygging........... - 372
Føroya Vanlukkutrygging...... - 221
Vit tryggja
bátar, skip, vørur, hús, innbúgv, bilar o. a.
Føroyingar eiga at tryggja í landsins egnu trygging
Uppspardur peningur 5 mill. kr.
Mintiist til Barnahjálpina