Jökull

Ataaseq assigiiaat ilaat

Jökull - 01.12.1983, Qupperneq 92

Jökull - 01.12.1983, Qupperneq 92
Fig. 4. Glacial geomorphology in Fáskrúdsfjördur and Stödvarfjördur. 1. Accumulation zone: mountain slopes, hanging valleys, corries and depressions are shown with broad broken lines, while 2. arrows show direction of ílow of glaciers from them and along the fjords. 3. Contour lines show probable thickness of the main glacier. 4. In cross hatched areas it is likely that there have always been some ice free areas. Mynd 4. Jöklalandmótun í Fáskrúðsjirði og Stöðvarjirði. J'ókulsafnsvaðin: 1. Fjallshlíðar, hangandi dalir, botnar og skálar eru synd með breiðum h'ókuðum línum. 2. Orvarnar syna skriðstefnu j'óklanna út frá þeim og út fuðina. 3. Jafnhœðarlínumar syna líklega þykkt aðalj'ókulsins. 4. A skástrikuðu svœðunum er líklegt, að alltaf hafi verið einhver ísvana svæði. large valley glaciers flowing out ofvalleys or fjords on either side ofthem. Sudgen andJohn (1976) cite the promontories of the western fjords as being typical for this development (p. 207). It is likely that the proportion of alpine glacier areas has increased throughout Quaternary time, gladal periods have become more frequent and glacial erosion has in- creased. According to Fig. 3 one quarter of the country, just over 26000 km2, is eroded by alpine glaciers. Normally there are some ice free areas in alpine glaciers. They appear as horns, serrated ridges, steep slopes or promontories. Even so it cannot be discounted that some of those alpine areas shown on Fig. 3, have at times been completely covered by ice, and then as independent ice centres. On the other hand it is equally possible that there have always been some nunataks and ice free patches in large alpine glaciers, such as in the eastern fjords, south- east Iceland, Snæfellsnes, the western fjords and Tröllaskagi. Figure 4 is a map of Fáskrúdsfjördur and Stödv- arfjördur. They are taken as being typical of those landforms formed by alpine glaciers. The accum- ulation zones of the glaciers, hanging valleys, corr- ies and depressions in the mountain slopes are spec- ially indicated on the map as well as the direction of flow of the glaciers from them. There is no evidence in the landforms that glaciers from the central high- land have ílowed in these fjords, so that they have been independent accumulation zones of alpine glaciers which have produced valley or fjord glaci- ers as shown in Fig. 4. It can be judged with some certainty, how far the accumulation glaciers ílowed 90 JÖKULL 33. ÁR
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184

x

Jökull

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Jökull
https://timarit.is/publication/1155

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.