Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1923, Blaðsíða 7
Dansk-islandsk Kirkesag.
85
Og nu har han tagel deres lille Pige til sig.
Jeg begravede Liget, da Tangen skyggede for Solen
og Blomsterne græd.
Og jeg tænker den unge Moder længes bort fra
Dalen. Den er for trang.
Hun er da ogsaa blevet saa underlig stille, og
somme Tider ser bun med forundrede Øjne langt,
langt bort over Havet.
Anmeldelse.
Dr. Arne Møller: Islands Lovsang gennem Tusind
Aar. (Gyldendalske Boghandel 1923).
Dansk-Islandsk Samfund og Dansk-Islandsk Kirke-
sag fortjener Paaskønnelse og Tak for det gode Bi-
drag til folkelig Oplysning, som Udgivelsen af Dr.
Arne Møllers fortræffelige Bog yder danske Læsere.
Forfatteren giver med en levende Forstaaelse af islandsk
Kristenaands Særpræg et prægtigt Udsyn over islandsk
kristelig Digtning gennem Tusind Aar.
Forfatteren lukker os ind i Fjælddronningens
(Fjallkonunnar) Skatkammer og viser os hendes Dia-
dem, hvori den ene Juvel prægtigere end den anden
funkler os iniode.
Geisli (Solstraalen), det første nordiske Helgendigt,
besynger den kongelige Frelser, der laaner Olaf den
hellige, den nordiske Kirkes største Helgen, sin Straale-
glans.
Hannasol (Sorgens Sol) synger om den lidende
Frelser.
Liknarbraut (Naadevejen). — Der er en levende
Samfundsfølelse i dette mærkelige gamle Korsdigt,
som, skønt katholsk, taler evangelisk om Tro og
Anger.
Solarljod (Solsangen) med sin kristelige Livsvisdom
ligner Forfatteren ved Håvamål.
Lilja (Liljen), hvori middelalderlig Troslære og in-
derlig Tilbedelse smelter sammen, ligner han ved Vo-
luspå.