Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1928, Qupperneq 8

Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1928, Qupperneq 8
8 Dansk-islandsk Kirkesag. Helbredelse i et sydligere Klima. Det var under de følgende Aars Ophold i Holland, Østerrig, Tyskland, Italien og Frankrig, at lian fik Tid og Kræfter til for Alvor at kaste sig over Forfattervirksomheden, som hans Hu alle Dage havde slaaet til, men som han hidtil kun havde kunnet dyrke i silde Nattetimer. Hvad han tidligere havde skrevet, havde da ogsaa kun vakt mindre Opmærksomhed (»Islandsblomster«, »Et Ridt gennem Island«). Men nu vandt han sig med sine Bøger: »Nonni« (Kælenavn for Jon) og »Nonni og Manni« (Kælenavn for Armann) en meget stor Læserkreds, navnlig i Tyskland. De to nævnte Bøger er byggede over hans Barndomsminder hjemme fra Island og er bleven oversat paa adskillige frem- mede Sprog. De er senere bleven efterfulgt af tiere andre Bøger, som alle har vundet ved Udbredelse og er bleven omplantede til de evropæiske Hovedsprog. Ved Siden af sin Forfattervirksomhed har Jon Sveins- son bidraget meget til ved Foredragsrejser rundt om i Evropa at udbrede Kendskab til Island og dets Aands- og Folkeliv. Skønt han kun var halvvoksen Dreng, da han forlod sin Fødeø for at finde hele sin videre Uddannelse ude i den store Verden, havde han dog allerede den Gang ved sin store Læse- og Lærelyst indsuget en saadan Kærlighed til den gamle Sagalitteratur, at hans islandske Sjælspræg aldrig har kunnet udviskes, og det har hele hans Liv været hans Glæde at prøve paa at meddele andre Kendskab til og Interesse for det Land og det Folk, hvoraf han selv er runden. Han skildres som en ikke blot sjælden kundskabsrig og gennemdannet, men tillige som lin og elskelig Personlighed, og hans Bøger roses ikke mindst for den Renhedsaand, som helt igennem præger dem, og som har gjort hans »Nonni«- Bøger til en yndet Læsning for Børn og unge. I de senere Aar har Jon Sveinsson haft Bolig i Paris. Fra Arbejdet i Vingaarden. I et lille Skrift om Fængselsforholdene i Reykja- vik (»Hegningarhusvistin i Reykjavik«) Særtryk af en Række Artikler i Dagbladet »Visir«, forfattet af Re-

x

Dansk-Islandsk Kirkesag

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Dansk-Islandsk Kirkesag
https://timarit.is/publication/1298

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.