Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.05.1928, Page 11

Dansk-islandsk Kirkesag.
11
tallet (med en Mængde højst interessante og i den
fineste Udførelse fremstillede Billeder af hjemlig kir-
kelig Kunst: Prædikestole, Epitaphier o. s. v.). Pastor
W. Neumann: Prost Jens Colstrup, 1(346—1720. Pa-
stor N. R. Heyerdahl: Et kristelig vennebrev fra 1777.
Anders Persen Bærs Erindringer 1825 — 1849, oversat
fra Lappisk (et Bidrag til Finmarkens Kirkehistorie).
Missionspræst Johannes Gausdal: Menighetsdannelsen
i Santalistan. Endvidere en Række Livsbilleder: Provst
Christian Martin Eckhoff (1856—1905), Sognepræst
Christopher Bruun (1839—4 920), Generalsekretær Lars
Dahle (1843—1925), Sognepræst Ole Moe (1844—1924),
og Fængselspræst Olaus Breda (1866-1924). — Ende-
lig har det Norske Missionsselskabs Hjemmesekretær
Pastor A. Olsen i Stavanger skrevet om »De norske
missioner i 1925«, og Prof. Kolsrud og Førstebiblio-
tekar W. P. Sommerfeldt i Oslo meddelt en »Kirkelig
bibliografi 1924«. — De ovennævnte Livsbilleder er
ledsagede af Portrætter i den skønneste kunstneriske
Gengivelse.
Dr. Jon Helgason: Kristnisaga islands. II. Rey-
kjavik).
I 15)25 udgav Biskop Helgason 1. Del af sin »Is-
lands Kirkehistorie« paa Islandsk, hvori er fremstil-
let Tidsrummet fra Kirkens Grundlæggelse og indtil
Reformationen. Nu foreligger det andet og afsluttende
Bind, som fører Fremstillingen op til Nutiden. Første
Del er en Bog paa 270 Sider, anden Del er paa 384
Sider, som man ser: et anseligt Værk, noget større
og udførligere end Biskoppens danske Fremstilling,
men uden Billeder. I andet Bind er vedføjet Register
til hele Værket. Det islandske Værk er ikke nogen
Oversættelse af det danske men et selvstændigt Ar-
bejde, som tager Hensyn til de særlige Forudsætnin-
ger hos islandske Læsere. Desuden har den Tid,
der ligger mellem Afslutningen af det danske
Værk og Affattelsen af det islandske, paa enkelte
Punkter bragt Oplysninger, som kan have ændret
Forf.s Syn; men i det store og hele ligner de to
Værker naturligvis hinanden baade i Opfattelsens og
Skildringens Karaktér.
Med dette Værk har Biskop Helgason skænket sit