Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1928, Blaðsíða 25

Dansk-islandsk Kirkesag.
95
behandling er præget af, lader sig ikke gengive i
Oversættelserne. Skønt hans Produktion er lidet om-
fattende, har han dog haft den allerstørste Betydning
for den islandske Litteratur, og han er den Dag i
Dag utvivlsomt Islands folkekæreste og højst beun-
drede Digter. Han tilhørte den Kreds af unge Islæn-
dinge, som med Præsten og Folkevækkeren Tomas
Sæmundsson i Spidsen i Trediverne af forrige Aar-
hundrede gennem Tidsskriftet »Fjolnir« indvarslede
Nytiden paa Island. I »Fjolnir« offentliggjordes flere
af hans første skønne Digte, bl. and. Programdigtet
»Island«:
»Island! forsælda-fron og hagsælda hrimhvi'ta mo3ir!
hvar er ]nn fornaldar-frægS, frelsiS og manndådin bezt?«
(»Island! herlige 0, du rige, du rimgraa Moder!
Hvor er din Fortidsfærd, Frihed og mandige Daad?1)
Dette Digt, hvori Sangeren med vemodigt og harm-
fyldt Henblik paa Forskellen mellem Folkets store
Fortid og forsmædelige Nutid opflammer dets unge
Sønner til at vaagne og bære deres Land og Folke-
sag højt, blev til paa en ret mærkelig Maade. Den
senere Prof. KonraSur GIslason, som hørte til den
omtalte Kreds af unge Islændinge i København, drømte
en Nat, at der kom en høj og mægtig udseende Mand
til ham og tiltalte ham paa skønt klingende Vers.
Efter at være vaagnet, kunde han kun huske følgende
Linier:
»LandiS var fagurt og frftt og fannhvftir joklanna
tindar,
himinninn hei3ur og blår, hafi3 var skfnandi bjart.«
(»Landet var litligt og skønt og tindrende Jøklernes
Toppe,
Himlen høj og blaa, Havet var skinnende blankt.«1)
Saa gik han hen til Jonas Hallgrimsson og for-
talte ham sin Drøm og foresagde ham disse Linier.
Ved dem blev Jonas inspireret til sit Digt, og de
forekommer da ogsaa uforandrede i Digtet.
1) Oversat af Olaf Hansen.