Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1932, Síða 6

90
Dansk-islandsk Kirkesag.
af det udvortes paa en eller anden Maade i Stedet for
»rig i Gud«. Jeg ligner den rige Bonde og hans Op-
tagethed af Kornet paa Ageren i Stedet for den Mand,
der fandt en Skat i Ageren og »af Glæde derover gik
hen og solgte alt, hvad han ejede og købte den Skat«.
Naar et Menneske er kommet til at se saadan paa
sig selv og Livet, da gælder det om, at han lægger sig
tre Ting paa Sinde.
Først: Det er netop Meningen, at du skal sættes
i Knæ over for Jesus. Det er nemlig den eneste rigtige
Stilling, du kan indtage over for ham. Med oprejst
Pande over for Alverdens Stormænd baade Magtens
og Visdommens; men Jesu Aasyn ses kun ret, naar
det ses nede fra af den knælende. Det er den rigtige
Stilling — og den vanskelige. Thi det er vanskeligt at
A'ære ydmyg. Det er vanskeligt at sige disse Linjer
efter:
Jeg fattig er og fuld af Plage,
o, naaderige Jesus, kom,
og lad mit arme Hjærte smage
din Naades Evangelium,
at jeg endogsaa her i Live
maa derved rig og salig blive!
Det er vanskeligt at gøre helt Alvor af, at det er
mig selv, der bærer denne Skat i Lerkar.
Dernæst: Men selv om jeg skal opgive mig selv
og ligge paa Knæ for Jesus, saa hellere dette end prøve
paa at.nøjes med mit eget. Thi jo længere jeg lever,
des dybere overbevist bliver jeg om, at jeg netop ikke
kan nøjes med mit eget. Ikke alene »daarlige« Gernin-
ger, som Folk laster mig for, men ogsaa mine »gode«
Gerninger — om jeg har nogle — som Folk maaske
roser mig højlydt for, er i Virkeligheden kun »Lerkar«,
Støv og Aske. Kun i Gud bliver jeg rig, kun dér er
Skatten, den virkelige Livsværdi at finde.
Og endelig: Om Jesus blev det sagt: »Saaledes har
intet Menneske talt.« Og det passer. Thi han var »rig
i Gud«. Han alene. Vi betegner det ogsaa paa den
Maade, at han var Guds Søn eller Guds egen Kærlig-
hed. Han kunde tale om Skatten, for han var selv den
dyrebare Skat — ikke i Lerkar — eller Perlen, som
for alt maa købes.