Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1932, Side 16

100
Dansk-islandsk Kirkesag.
Det er derfor klart, at den islandske Kirke, som
hidtil næsten udelukkende har staaet overfor et gam-
melt rodfæstet Bondesamfund, hvor den Aarhundrede
efter Aarhundrede har kunnet benytte de samme kirke-
lige Arbejdsmaader, nu maa møde den nye Situation
paa en helt ny Maade ved at lægge Arbejdsmaaderne
om, saa de passer til det nye Samfund, hvori Kirken
skal gøre sin Gerning.
I Byerne staar man overfor en fremvoksende Ar-
bejderklasse, der af visse yderliggaaende Elementer
søges radikaliserede ogsaa i religiøs Henseende. Man
mærker en begyndende Klasseforskel, som maaske
føles stærkere af den saakaldte Underklasse, end den
føles i de tilsvarende Lag i andre Lande, fordi det er
noget ret nyt paa Island. Paa Landet ændres den gamle
Bondekultur ved Landbrugets Modernisering, Bilernes
Fremtrængen og Badioens Udbredelse, saa den bliver
mere præget af Bykulturen. Paa denne Maade opstaar
for Kirken de samme sociale Spørgsmaal, der i andre
Lande træder endnu skarpere frem. Med den stigende
sociale Nød maa den Hjælp, som før den enkelte ydede
direkte, afløses af mere planmæssig organiseret Hjælp.
Naar Børnene og de unge ikke mere i samme Grad
som før modtager kristelig Undervisning og Opdragelse
ved Hjemmeundervisningen og Husandagterne, maa
man sætte forskellige Ungdomsarbejder i Gang og
ordne Forholdet mellem Kirken og Skolen, der nu har
overtaget Hjemmets Religionsundervisning. Saadan
kan man fortsætte med at opregne de forskellige Om-
raader, hvor de ændrede Samfundsforhold stiller nye
Opgaver og Spørgsmaal for Kirken.
Det var i Hovedsagen Spørgsmaal af den Art, man
drøftede paa de to Møder. Mindst beskæftigede man
sig med disse Spørgsmaal paa Synoden, fordi andre
Sager, som Redegørelse for den kirkelige Embeds-
førelse, Forslag om en ny Alterbog og andre lignende
Spørgsmaal, der i første Række falder indenfor Sy-
nodens Virkekreds, selvfølgelig maatte optage en stor
Del af Tiden. Men alligevel mærkede man ogsaa her
Aktualitetens Strenge klinge. Man drøftede f. Eks.,
hvorledes Præstestanden værdigst skulde svare paa de
Angreb, man fra antikirkeligt Hold rettede mod Kir-