Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.10.1932, Side 17

Dansk-islandsk Kirkesag.
101
ken. I Vinter har der f. Eks. i Altinget været fremsat
Forslag om Nedskæring af Præsternes Antal til en
Trediepart af det nuværende Tal. — Ret mange flere
Stemmer end Forslagsstillerens egen faar dette Forslag
dog næppe. — Farligere end saadanne Forslag er visse
yderliggaaende Blades Skriverier mod Kirken og den
jævne Mands stigende Uvidenhed om kirkelige Spørgs-
maal. For at modarbejde dette besluttede man derfor
at oprette et kirkeligt Pressebureau. Endelig mærkede
man i de Foredrag, der blev holdt under Synoden,
en stærk Appel til Islands Kirke om at iværksætte alle
de sociale Barmhjertighedsarbejder, som i Øjeblikket
naturligt falder ind under Kirkens Virkekreds.
Den praktiske Udførelse af disse Opgaver beskæf-
tigede man sig især med paa Præstestævnet. Til For-
staaelse af, at Præsteforeningens Generalforsamling,
som dette Aarsmøde oprindelig er, drøfter den Slags
Spørgsmaal, maa man huske, at den islandske Præsté-
forening ikke som den danske indskrænker sin Virk-
somhed til Præstestandens økonomiske og faglige
Sager, men virker lidt i Retning af en »Diakonistyrelse«
i Lighed med f. Eks. den svenske Kirkes Diakonisty-
relse. Man ser derfor af ovenstaaende Referat, at de
to Dage, Mødet varede, væsentlig gik med at drøfte
de forskellige Arbejdsgrene, som Foreningen er Med-
arbejder i eller er interesseret for.
Der blev talt om Børnehjemssagen, som man alle-
rede i Løbet af ret kort Tid har faaet i god Gænge.
Man drøftede Udgivelsen af et kirkeligt Ugeblad med
oplysende og opbyggende Indhold for Lægfolk. En Cen-
tralisation af den kirkelige Filantropi i Lighed med
det nyoprettede folkekirkelige filantropiske Forbund i
Danmark blev drøftet. Endelig talte man ikke mindst
om det alvorlige Spørgsmaal »Kirken og Ungdommen«.
Især syntes dette Spørgsmaal, som naturligt er, at be-
skæftige de yngre Præster, og det var da ogsaa en gan-
ske ung Præst, der holdt Indledningstalen. Drøftelsen
af dette Emne forekom i det mindste mig at være den
interessanteste paa Mødet. Det var ikke saadan, fordi
man fik fastslaaet bestemte Arbejdsprogrammer, men
fordi man hørte, hvordan forskellige unge Præster paa
hver sin Maade fik med Ungdommen at gøre paa en