Dansk-Islandsk Kirkesag - 01.12.1922, Qupperneq 25

Dansk-islandsk Kirkesag.
131
Børn, læg og lærd, alle er de med derude for at bjerge
det Hø, som den talrige Dyrebestand skal have til
Vinterfoder. Saa gør Latinskoleeleven og Studenten
Karlearbejde hjemme paa Fædrenegaarden; saa træk-
ker Præst og Degn og Sysselmand i Arbejdstøjet og
tager Le og Rive i Haand sammen med Hustru og
Døtre og Tyende. Saadan et Høstbillede den lange,,
lyse Sommerdag er lifligt nok. Men ellers er Arbejdet
med Jorden strengt og trælsomt. Uden om Gaarden
ligger »Tunet«, den gødede og dyrkede Hjemmemark,
som er Hjemmets Rigdom. Aar for Aar lægges der el
lille Stykke til. Men det er Jord, som det er haardt
Arbejde at bringe under Kultur, stenet, med Lava-
blokke, bestandig tilbøjelig lil at gro sammen i Tuer,
som møjsommelig maa jævnes og holdes i Ave. Og
ofte sker det, at en eller anden Naturkatastrofe -— f.
Eks. et Vulkanudbrud maaske langt borle med Aske-
regn, som føres milevidt omkring — i faa Timer kan
lægge Frugten af Aaringers Slid og Slæb øde. Kom-
mer der Sygdom til Huse, er der maaske Dagsrejser
til den nærmeste Læge, og Medikamenterne maa hen-
tes langvejs fra. Og falder saadant ind ved Vintertide,,
kan det være ganske umuligt at naa frem.
Hvor er det overhovedet utroligt vanskeligt at
færdes i dette Land, over Fjelde, Heder og »Sande«,
ofte over Strækninger, hvor der hverken er Vej eller
Sti, eller ad smalle Fjeldstier højt oppe med den ga-
bende Afgrund lige ved Siden. Og der er lange Stræk-
ninger fra Grande til nærmeste Grande. Oppe paa de
vidtstrakte Fjeldheder er der opstillet Stenvarder, som
antyder Retningen fra Bygd til Bygd. Men Mørket
kan falde paa og Snestormen overraske den rejsende.
Saa maa han prise sig lykkelig, om han kan naa
hen til et eller andet »sæluhus« o: Tilflugtshus,‘en
Hytte med lidt Hø, lidt Fødemidler og et Kogeappa-
rat, hvor han og hans Heste kan søge Ly, indtil
Vejret, maaske først efter Dages Forløb, er drevet
over. En Provst paa Syd-Vestlandet, hvor der ellers
er nogenlunde let at komme frem og efter islandske
Forhold ret samlet Bebyggelse, og som oven i Kø-
bet var kendt som en særlig erfaren »ferSamaclur«.