Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.01.1918, Blaðsíða 17
Islandsk Arehitektur.
Af Alfred J. Rå,vad, Architekt.
En selvfølgelig betingelse for, at de mange tekniske opgaver,
Islands økonomiske udvikling stiller, kan få en til deres be-
tydning svarende løsning er, at landet kommer i besiddelse af
architekter med kunstnerisk uddannelse — intelligente ind-
fødte kræfter, fortrolige med landets historie og udvikling.
Der burde være i det mindste en 3—4 sådanne i Reykjavik,
således at nogen konkurrence kunde finde sted om tidsvarende
løsninger af dagens architektoniske spørgsmål. Hvis Althinget
vil interessere sig for sagen og det gøres til en pligt at
bruge kunstnerisk assistance ved udførelsen af offentlige
bygninger, kirker og skoler, kommunale og stats bygninger for
bele landet, så vil der være arbejde nok til at skaffe levebrød
for et sådant lidet antal af architekter. Island har jo i Køben-
havns akademi adgang til en udmærket skole, hvor ethvert hen-
syn til pleje og fremhjælp af islandske nationale forestillinger
vil blive taget, og Island burde anse det som sin pligt at benytte
sig af denne lejlighed. Endda er det ikke architekturskolen alene,
som er det afgørende, men denne i forbindelse med opholdet
i hovedstaden med nogle års arbejde i de dervæiende archi-
tekters tegnestuer.
Man tror måske ikke, at der i Island findes historisk udviklede
spirer til en stedlig arehitektur, men det gør der. Den lille græs-
tørvs kirke og den historiske bær (bajr) har motiver både i plan
og ydre af en absolut gotisk karakter, som må kunne udvikles
til praktiske løsninger af tidens opgaver. De svære solide side-
mure og de artikulerede gavle med spidse tage danner et værdi-
fuldt grundlag for udviklingen af en stedlig bygningsskik i har-