Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.01.1918, Blaðsíða 20

18
indflydelse, men som står for isoleret og fjernt fra modernitets-
strævet. Det er omtrent alt, hvad der findes i Eeykjavik af be-
tydeligere bygningsværker. Men destomere bemærker man de
manglende bygninger. Reykjavik har intet rådhus. Althings-
bygningen er opført med den politiske udvikling af 1874, da
den første forfatningslov blev givet, for øje; og landshøvdings-
bygningen, som nu tjener som cancelli, er ikke videre passende
som regeringsbygning for et folk med så udviklet selvstyre som
det islandske. Hvad der mangler er en »Landsborg« som i lighed
med »Kristiansborg« i København kan rumme alle Islands
repræsentationslokaler, Althingets, rettens, ministeriets og
kongens. Det nystiftede universitet må have sine egne bygninger
og det ligeledes påtænkte landshospital. Og med alle disse opgaver
for øje er det jo indlysende, at en architektonisk udvikling ikke
må 'lade vente på sig, og at navnlig alle nationale motiver må
samles og kultiveres, således at særpræget kan hævdes.
I de vedføjede skitser har jeg givet en antydning af, hvorledes
en begyndelse kan gøres. Kirken med klokkestablen er tænkt
opført i et sogn ved Bredefjorden. Det består af en antal spredte
gårde i ret stor indbyrdes afstand og der regnes vel sjældent
på at en større menighed en 30—-40 personer kan samles der.
Bygningen gøres derfor, som naturligt er, ikke større end nød-
vendigt. Kiere kirker har vel allerede afløst hinanden her og
den nuværende er en træbygning af betydelig mindre dimensioner
end den skitserede. Denne er, skønt større, kun liden efter danske
forhold, det er derfor meget vanskeligt at tilvejebringe tålelige
architektoniske forhold, navnligt er det vanskeligt at undgå at
fremstille, hvad man må kalde en miniaturekirke, en snare som
de fleste nyere landskirker på ^ Island ikke har kunnet undgå.
Den gamle kirke har forøvrigt et alterbillede af Carl Bloch, 2
malmklokker, en dito lysekrone og en prækestol med apostel-
figurer omtr. 200 år gammel. Kirken er omgivet af en kirke-
gård og denne af et sten og græstørv gærde, over hvis indgang
klokkestablen er tænkt rejst. En klokkestabel som denne er
vel ikke noget egentlig islandsk motiv, men det er jo naturligt
at indgangen forsynes med en portal, og ved at øge denne i højden
således at klokkerne kunne få plads der, kommer man over en
væsentlig vanskelighed på en naturlig måde, idet et tårn med