Dansk-islandsk Samfunds smaaskrifter - 01.01.1918, Blaðsíða 19
17
Vi har jo gjort de samme erfaringer i Danmark og agitationen
for et bedre byggesæt er midlet som må anvendes på Island
såvelsom her. I min bog »De Danske Rigslande« som udsendtes
1916 har jeg vist et par exempler på, hvorledes det uheldige ny
trænger sig ind ved siden af det ærværdige gamle, i billederne
pag. 135 og 137.
Det har sin betydning for Islænderne at høre fra Ikke-islændere,
at den historiske udvikling der, skønt tilsyneladende fattig, dog
har udviklet elementer, som kunstnerisk bearbejdede vil kunne
danne grundlaget for en tidsvarende moderne islandsk architektur.
Troen på en sådan mulighed synes ikke at være tilstede og kan
vel heller ikke ventes at give sig tilkende, før virkelige forsøg
er gjorte og bygninger benyttende og udviklende disse motiver
er opførte og har tildraget sig den fornødne opmærksomhed.
Hvis nogen architektonisk længsel er tilstede i folket, går denne
vel nærmest i retning af noget almén evropæisk eller internationalt
som et middel til at lette dem vejen til det universelle kultur-
arbejde. Imidlertid forsvinder de gamle originale motiver og
afløses af ny, som kun har en fjærn eller ganske overfladisk for-
bindelse med egentlig bygningskunst og endnu mindre med
nationale krav af ethisk og esthetisk natur. Dog finder man i
byerne nette småhuse i ret typiske former, som man får øje for,
når man har vænnet sig til bølgeblikstilen, og som viser, at den
islandske håndværker har smag og evner, som kun venter på
vejledning for at finde retningen. Jeg har forsøgt at samtale
med en ung islandsk architekt om anvendelse af de omtalte
nationale motiver, men han bøjede af, omtrent som man gør
når man taler med en person, hvis mani man kender, men ikke
ønsker at forvilde sig i. De offentlige bygninger i Reykjavik
opførte af architekter fra Kbh. giver ingen væsentlige bidrag
til udvikling af en lokal bygningsskik. Althingshuset har vel
nogen betydning ved anvendelse af landets natursten i ashlar
konstruktionen, men i kunstnerisk henseende giver det ingen
brugelig vejledning. Landsbokasafn (Biblioteket) er en meget
tiltalende bygning med god virkning i byens perspektiv, men dens
egentlige præg er vistnok for italiensk til at få nogen heldig ind-
flydelse. Latinskolen må derimod betragtes som en juvel både
med historisk og kunstnerisk forbindelse, som burde have større