Breiðfirðingur - 01.04.1948, Side 49
8REIÐFIRÐINGUR
47
ur verið nokkurt bú, en einkum var fénaði þó tfram-
íleytt á útigangi. ÚtræSi var þar einnig og gengu þaSan
3—5 skip. Má af þvi ráSa, aS þá hefur veriS ólíkt um
að litast í Skor og nú. Sýnir þaS einnig, hversu forfeSur
vorir leituSu hvers færis, er gafst, til aS framfleyta lif-
inu, því aS engan mundi nú fýsa aS reisa byggS i Skor
«ða stunda sjó þaSan.
Degi tekur aS lialla. Ég hef þrautskoSaS allt gras-
lendi í Skor og skrifaS plöntulista. Nokkrum tegund-
nrn hef ég stungiS i tösku mína til minja. ÁSur en ég
tek aS staulast út yfir skriSurnar, sezt ég stundarkorn
hjá vallgrónum tóttunum og hvíli mig. Lágvær logn-
nlda gutlar viS stórgrýtiS í fjörunni. ViS sjónum blasir
BreiSafjörSurinn spegilsléttur og sólstafaSur svo langt
seni augaS eygir, en lengst í suSri má greina Snæfells-
jökul sveipaSan sólmistri. Allt umhverfiS andar kyrrS
°g friSi, og ekkert hljóS rýfur þögnina, nema einstaka
rnávagarg, en þeir eru þar á sífelldu tflökkti. Hversu
ðlíkt hefur ekki veriS þarna um aS litast liinn 30. maí
1768, er Eggert ýtti frá landi í síSasta sinn. IvvæSi Matt-
híasar skýtur upp í huganum:
„Þú heyrir enn þá harmaljóS,
sem hljóma frá kaldri Slcor.“
•Tá, hingaS til hefur mynd sú, er ég hef gcrt mér af
Skor, veriS kuldaleg og dökk, en nú, þegar ég lield
heimleiSis þaSan og lít yfir hana í siSasta sinn, bað-
aða í skini síðdegissólarinnar, finn ég, að héSan af mun
Skorin verSa tengd sólskini og sumri í huga mér.
Steindór Steindórsson
frá Hlöðuin.