Breiðfirðingur - 01.04.1948, Side 62
€0
BREIÐFIRÐINGUB
skammdeginu!! — Jóhannes í Langeyjarnesi var svo
vingjarnlegur að ríða með okkur upp undir Klofning-
inn og fræða okkur um örnefni og eitt og annað, sem
fyrir augun bar.
Þegar norður kom um Klofningsfjallið, blasti við okk-
ur öll útströndin inn til Skarðshyrnu, og þó lengra.
Svo allur innri hluti Breiðafjarðar — fegursti liluti hans
— með öllum sínum „óteljandi“ eyjum og skerjum.
— Degi var tekið að halla. Kvöldsólin gyllti nesin og
múlana á norðurströnd fjarðarins, en eyjarnar flutu
eins og sofandi hafmeyjar á lognværum sjónum í kvöld-
húmi ágústdagsins. — Það var sjón, sem ekki verður
lýst, en sem flestir ættu að njóta.
Og svo komu í Ijós hæirnir á Ströndinni hver af öðr-
um. Þeir eins og gengu út úr hrattri fjallshlíðinni eftir
því sem okkur sóttist ferðin. — Melar fyrst, niður undir
sjó, þá Ballará, Beynikelda, Frakkanes, Kross og Á, og
er þarna hin fegursta hyggð. — Undirlendi allmikið og
grösugt niður til sjávarins, eftir að kemur inn fvrir
Mela, en upp frá bæjunum teygir sig lilíðin snarbrött,
með dökkgrænum geirum, liér og þar, og leit ég svo til,
að grænu tungurnar vísuðu á „máfaberg“ í óklevfum
liömrunum, er upp yfir gnæfa; þó fátt væri þar nú sýni-
legt af fugli, enda langt liðið á sumar.
Reykurinn rakti sig hógvær og hljóðlátur upp úr eld-
hússtrompunum, og átti lnin þá ekki illa við vísan sú
arna:
Rýkur á Krossi, rýkur á A,
rýkur í Frakkanesi.
Reynikeldu rýkur á,
rýkur á Melum og Ballará.
Að vísu rauk nú ekki í Frakkanesi. Þar var enginn
til að elda grantinn. Guðmundur Jónasson, fvrrum
kaupmaður í Skarðsstöð, hætti húskap þar í vor og
fluttist til tengdasonar síns, Magnúsar hónda á Ballará.