Breiðfirðingur - 01.04.1948, Side 139
breiðfirðingur
137
deildaskipun, hefur Breiðfirðingafélagiö innt af hendi
stórmerkan ])átt í félagsmálabaráttu höfuðstaðarins,
veit ég ])ó að þessi starfsþáttur félagsins verður aldrei
mœldur né með tölum sannaður, en eigi að síður er
öllum ljóst — sem vilja samtíð sinni og æsku höfuðstað-
arins vel, — að félagssamtök, sem skapa heilhrigð tóm-
stundastörf fyrir félagsmenn sína, eru að grundvalla
æskilegan menningarblæ, sem íslenzku þjóðinni cr lífs-
nauðsyn.
Það vitnar því ekki um góða greind né þekkingu á
þessum málum, þegar menn og' konur „andans“ hlása
sig út í ræðu og riti, til að slá til falls slíkan 'félagsskap,
enda þótt þessir andans postular séu andvígir ásthneigð
manna til ýmissa héraða. Frjálslyndari borgurum finnst
að það sé í rauninni ekki aðalatriði livaða tildrög liggja
til félagsstofnunar, lieldur hitt livert markmiðið sé og
hvernig það sé af liendi leyst, og svo mikið er vist,
að það er fyrst og fremst þessum og öðrum félagasam-
tökum að þakka, að menningu okkar Islendinga liefur
miðað betur áfram en gerzt liefur meðal annarra þjóða.
Breytir cngu livort félögin eru íþróttafélög, ungmenna-
félög, kristileg félög eða átthagafélög.
Þess er gelið í frásögnum af gömlum stórbýlum og
reyndar velflestum heimilum, að húsráðendur sáu heim-
ilisfólkinu fyrir einhverri skemmtun á löngum vctrar-
kvöldum er karlmenn liöfðu lokið útivinnu og heimilis-
fólkið hafði safnast saman i baðstofunni. Var sú skemmt-
un einkum fólgin í upplestri sagna og kveðskap. Hafa
menntamenn okkar tíma haldið ])ví fram, að þessi þjóð-
arsiður hafi átt drýgstan þátt í þvi að móta þjóðina og
lyfta henni til andlegs þroska, glæða skilning Iiennar
og sjálfstæðisþrá. Skýlaus vissa er það nú, að kvöld-
vökurnar skópu þann mátt meðal þjóðarinnar, sem gerði
henni fært að taka undir hvatningu góðskáldsins:
„Aldar á morgni vöknum til að vinna,
vöknum og týgjumst, nógu er til að sinna.