Breiðfirðingur - 01.04.1948, Side 162
160
BREIÐFIRÐINGUR
og' þátttakendur 330. Fundir næsta vetur og fram á
næsta vor voru 9, auk árshátíðar og' fjölmargra stjórn-
ar- og fulltrúaráðsfunda. Er auðsætt að félagsmenn
fundu, að liin fjölmenna fylking Breiðfirðinga innan
félagsins var þess umkomin að láta mörg málefni til
sín taka, en félagsmenn voru í árslok 1944 um 750 að
tölu, og liafði fjölgað á árinu, þrátt fyrir brottför þeirra,
er stofnuðu Barðstrendingafélagið. l’undi varð, sökuin
fjölmennis, að halda í stærsta samkomusal bæjarins,
sýningarskála myndlistarmanna. Voru fundarmenn 270
—280, er flest var.
Þegar félagið var nú orðið svo fjölmennt og fundar-
sókn svo mikil, sem nú var greint, þá leiddi af því, að
nauðsyn bar til, að félagið tæki sér ný verkefni fyrir
hendur. Fátt glæðir betur félag'slíf en það, ef liver einn,
sem áliuga er gæddur, getur fundið þar verkefni við sitt
liæfi. Stofnun fleiri nýrra félagsdeilda eða starfsdeilda
innan félagsins var því nauðsynleg. Var það efni nú
rætt af áliuga og að nokkru komið í framkvæmd, en
erfiðasti þröskuldur i vegi var nú sem fyrr lnisnæðis-
levsið. Það voru ekki sízt konurnar í félaginu, sem sýndu
áhuga á þessum málum með undirbúningi að stofnun
liandavinnudeildar, en áður höfðu þær liaft forgöngu
um „bazar“ til ágóða fyrir félagið. Fyrirmvndin að
starfsemi félagsdeilda var til, þar sem var Breiðfirð-
ingakórinn, sem bafði starfað nær því jafnlengi og fé-
lagið sjálft. Það voru að líkindum tveir menn, sem
höfðu yljað félagsmönnum bezt um hjartarætur með
skemmtiefnum á fundum þeirra. Annar var söngstjór-
inn, Gunnar Sigurgeirsson. Hinn var Vestur-íslending-
urinn Valdimar Björnsson, Dalamaður í móðurætt, sem
af alkunnri snilld hafði flutt erindi á félagsfundi um
Vestur-Islendinga og talaði auk þess siðar í litvarp á
kvöldvöku félagsins. Þessir menn báðir voru kjörnir
heiðursfélagar Breiðfirðingafélagsins á aðalfundi þess
11. janúar 1945.