Det Nye Nord - 01.01.1920, Page 9

Januar 1920
DET NYE NORD
Side 7
JL >S X/ A
JON ARASON.
Af Bibliothekar Sigf. Bløndal.
Som første Bind af et større Værk om »Reforma-
tionstidens Mennesker og Kultur i Island« hal-
en yngre islandsk Lærd, Hr. Påll Eggert 6lason,
udsendt en Bog om Islands sidste katholske Biskop
Jon Arason, og med den har han tillige erhvervet sig
Doktorgraden i Filosofi ved Islands Universitet.1)
Der er meget skrevet om Jon Arason, men delte
Værk er den første kritiske større Biografi af denne
en af sin Tids mest interessante og mærkeligste
Mænd. I de sidste Aar af sit Liv kom han til at
spille en saadan Rolle, at Islands politiske Historie
og hans egen i Grunden bliver et og det samme. En-
hver Skildring af Reformationens Indførelse i Island
faar til Hovedperson ikke dens Forkæmpere, som i
vor Tid kun er halvglemte Navne, men dens Hoved-
modstander, den stolte Kirkefyrste, Digteren med det
glade Sind, Kongemagtens og Fremmedherredømmets
ukuelige Modstander, som tilsidst lider Martyrdøden
for sin religiøse og politiske Overbevisning.
Kilderne til Jon Arasons Liv og Virksomhed er ret
righoldige men naturligvis af forskellig Værdi. De be-
tydeligste af hans religiøse Digte og en Del af hans
verdslige er bevarede. Men uagtet Dommen over ham
hos hans Lands Almue sikkert før som nu i det hele
og store haf været præget af den Beundring, som de
fleste har maattet føle overfor hans store Egenskaber
og den Sympati, som hans tragiske Skæbne har vakt,
saa har Historikernes Domme kun sjælden været helt
uhildede. De lærde lutheranske Gejstlige, som har be-
handlet Reformationens Indførelse, saaledes Jon Hall-
ddrsson og hans mere bekendte Søn Biskop Finnur
Jdnsson, har naturligvis ikke kunnet forsone sig med
J6n Arasons Kamp mod Kronen og Lutheranismen,
og deres Dom bliver derfor i denne Henseende meget
streng og for Nutidens Kritik ganske uholdbar. Og
selv i det 19. Aarhundrede har man ikke altid haft
let ved at se helt objektivt paa Jon Arason. Og paa
den anden Side har Forfattere med katholske Sympa-
tier som oftest været fuldstændig blinde for hans Fejl.
Først i de sidste Aar har man faaet frem del nød-
vendige Materiale til en alsidig Bedømmelse, idet det
sidst udkomne Bind af Diplomatarium Islandicum
har bragt en Mængde ny Dokumenter til Belysning
af Datidens Historie, som korrigerer og supplerer den
Samling af de vigtigste samtidige Beretninger om Jon
Arason, som allerede i 1878 var bleven udgivne af
') Påll Eggert Olason: Jon Arason. Sérprentun ur
»Menn og menntir si3skiptaaldarinnar å fslandi. I. Rey-
kjavik, Gu5m. Gamalielsson, 1919. 454 Sider, 8°.
det islandske litterære Selskab (i Biskupa sogur. Il),
ligesom der ogsaa i 1918 er udkommen en udmærket
kritisk Udgave af Jon Arason’s religiøse Digte, be-
sørget af Professor Finnur Jonsson (i det Kgl. Dan-
ske Videnskabernes Selskabs historisk-filologiske Med-
delelser, II. 2). Dr. 6lasons Værk kommer derfor i
rette Tid. Det er en overordentlig grundig og om-
hyggelig Bog. Han holder sig strængt til Emnet —
man kan næsten sige for strængt, — saaledes at han
kun meget lidt kommer ind paa Ting, som ikke i
strængeste Forstand vedrører Jon Arason, direkte
eller indirekte. Bogens strængt videnskabelige Karak-
ter og dens Egenskab af Doktorafhandling berettiger
en vis Tørhed i Fremstillingen og enkelte nødvendige
men noget trættende Detailundersøgelser. Maaske
kunde et og andet heraf uden Skade være bleven
udskudt til Ekskurser og Noter bag efter Teksten,
saaledes som f. Eks. den lange Opregning af Jon
Arasons Køb af Jordegodser Side 135 ff., som næppe
har Fordring paa en saa stor Plads i selve Bogens
Tekst.
Forfatteren yder flere vægtige Bidrag til Belysning
af adskillige omstridte Punkter i Datidens Historie
og Jon Arason’s Liv. I det følgende vil en Del af
disse blive fremdragne paa sine Steder under Skild-
ringen af Jon Arason’s Liv, saaledes som den her vil
blive forsøgt paa Grundlag af Dr. Olasons Værk sam-
menholdt med de samtidige Kildeskrifter.
II.
Jon Arason fødtes i Aaret 1484 paa Gaarden Gr^ta,
ikke langt fra Munkathverå Kloster i Øfjorden. Gaar-
den hørte ind under Klostret. Hans Forældre var
fattige, men af god Slægt, og Klostrets Abbed, der
var en Onkel til hans Moder, holdt sin Haand over
Familien. Den opvakte Dreng kom ofte paa Besøg
hos Onklen, og tilsidst blev han ligefrem sat i Skole
i Klostret. En Del Anekdoter fortæller baade om
hans tidlig udviklede Aandsevner, Snarraadighed og
digteriske Talent, og tillige om de smaa Kaar i Hjem-
met, navnlig efter Faderens tidlige Død. Saaledes har
man opbevaret et Epigram i et meget kunstfærdigt
Metrum om en smuk Hest. Hestens Ejer, en rig
Bonde, havde sagt til Drengen, som beundrede det
smukke Dyr, at han vilde forære ham den, hvis han
kunde medens han gik omkring Hesten uden at
standse, digte en ottelinjet Strofe, hvori Hestens Navn,
Moaling, forekom i hveranden Linje. Drengen gjorde
det, og Bonden holdt Ord.
I Klostret lærte han hvad man dengang plejede at
lære i de islandske Klosterskoler, Latin, en Smule
Theologi og Musik til kirkelig Brug. Naar enkelte
Forfattere har ment at Jon Arason ikke har kunnet
Latin, saa beror dette, som Dr. 6lason paaviser, paa
en urimelig Mislorstaaelse af et spøgefuldt Epigram,
som han i sine unge Dage skal have rettet til en vis
Bødvar, der bebrejdede ham hans manglende Latin-