Det Nye Nord - 01.01.1920, Page 11

Januar 1920
DE i NYE NORD
Side 9
fat paa sine Heste, Han red saa Nat og Dag og
naaede hjem til Hélar tidsnok til at kunne advare
J6n Arason om den ubehagelige Overraskelse, der
var tiltænkt ham. Denne tog straks afsted sammen
med nogle tyske Købmænd, der havde overvintret
hos ham, og red ned til Kysten, hvor Tyskernes Skib
laa. Nogle Timer senere kom Biskop Ogmund til
Holar. Han sendte straks Bud til Tyskerne og forbød
dem at medtage Jon Arason, men fik et trodsigt Svar
tilbage. J6n Arason sendte saa en af sine Præster,
ved Navn Magnus, for at stævne Biskop Ogmund for
Erkebiskoppen i Nidaros. Præsten klatrede op til
Vinduet paa Biskoppens Sovekammer om Natten og
læste Stævningen op, medens to af hans Medtjenere
stod nedenfor som Vidner. Biskoppen tilkaldte sine
Folk, der styrtede ned for at gribe den uforskammede
Præst, men denne, der var en smidig Mand og mere
stedkendt paa Holar Bispegaard end Biskop Ogmunds
Svende fra Sydlandet, slap ind i Domkirken og op i
Taarnet, og næste Nat lykkedes det ham at und-
slippe helt og dækket af Mørket at liste sig forbi
Biskop Ogmunds Vagtposter og vende, tilbage til Jon
Arason.
Denne rejste saa til Norge med det tyske Skib.
Biskop Ogmund skallede og valtede med Hélar Stift
under hans Fraværelse, og fik endogsaa tvunget nogle
nordlandske Præster til at dømme ham til Band. Han
sendte ogsaa Breve til Kong Kristian II. og Domka-
pitlet, hvori han stemplede Jon Arason som en bort-
løben Præst, der var rømt af Landet med Kirkens
og Kongens Gods. Desuden lod han en anset Præst
ved Navn J6n Einarsson, som han havde udset til
Biskop i H61ar Stift, rejse til Norge.
Men Biskop Ogmunds Planer mislykkedes fuld-
stændig. Da hans Bud kom til Danmark var hans
Ven og Velynder Kong Kristian II. ifærd med at tabe
sin Krone og kunde ikke hjælpe ham, og en anden
Ven, Erik Walkendorf, Erkebiskop i Nidaros, var
død. J6n Arason var derimod straks taget til den
ny Konge Frederik I., og var blevet godt modtaget
af ham. Kongen samtykkede for sit Vedkommende
i hans Valg, og anbefalede Domkapitlet i Nidaros at
gøre det samme. Jon Arason tog saa til Norge og
fik sin Sag med Biskop Ogmund paadømt ved Erke-
bispens Domstol 9. August 1524; han fik her Ret i
et og alt, Banlysningsdommen og Biskop Ogmunds
øvrige Foranstaltninger imod ham blev sat ud af
Kraft. Han blev derefter viet til Biskop og indtog
som saadan sin Plads i Norges Riges Raad; i denne
Egenskab er han en af dem, der opsiger Kong Kri-
stian II. Huldskab og Troskab og vælger Frederik I.
til Norges Konge; hans Navn findes ogsaa i flere af
det norske Rigsraads Handlinger og Erklæringer fra
den Tid. Sin Rival til Bispeværdigheden J6n Einarsson
fik han forvandlet til sin Ven og trofaste Tilhænger,
og skaffede ham et af Islands bedste Præstekald.
J6n Arason opholdt sig i Udlandet, Norge, Dan-
mark og Tyskland, til Forsommeren 1525. Han tog
saa med et tysk Skib op til Island og mødte paa
Altinget, denne Gang som Nordlandets lovlige og
ubestridte Biskop og desuden med Myndighed som
Kongens Sysselmand over to af Stiftets Herreder.
III.
Fra Altinget tog Biskop Jon hjem til Holar og
overtog Bispegaarden. Det var længe siden en ind-
født Islænder havde resideret der som Biskop — i
Løbet af de sidste 153 Aar havde Biskopperne (ti
ialt) altid været Fremmede, mest Nordmænd. Stiftet
var rigt. Dr. Olason regner ud, at omsat i Nutidens
Penge (efter Pengenes Værdi umiddelbart før Verdens-
krigen) maa Biskoppernes Indtægter anslaas til hen-
ved 100,000 Kr. aarlig, og dette er snarest for lavt
beregnet. Omtrent Fjerdedelen af alt Jordegods i Stif-
tet tilhørte Domkirken. Naturligvis var Udgifterne
store, men det skulde gaa mærkelig til, om ikke hver
eneste Biskop skulde kunne faa Lejlighed til at øge
baade Kirkens og sin egen Formue. Og i denne Hen-
seende stod den praktiske og kloge .T6n Arason ikke
tilbage for sine Forgængere.
Da Biskop Jon nu følte sig i sikker Besiddelse ai
Magt og Midler, optog han med fornyet Kraft Kam-
pen mod sine gamle Fjender, Lagmand Teit Thor-
leifsson og Biskop Ogmund til Skålholt. Lagmanden
havde hos den daværende Hirdstyrer (Guvernør) til-
købt sig Fred og Frihed for Straf for alle sine For-
seelser, med Undtagelse af det Manddrab, som havde
fundet Sted ved hans Sammenstød med Jon Arason
paa Sveinssta5ir. Han havde endvidere overdraget
Biskop Ogmund en Del af sine Godser paa Sydøst-
landet, nemlig Hovedgaarden Bjarnanes med de til-
hørende Jorder, i Bytte for en Del Jordegodser paa
Vestlandet. Samtidig havde Biskop Ogmund offentlig
taget Teit og hans Ejendomme under sin og Skål-
holts Kirkes Beskyttelse. Alligevel nødtes han til at
indgaa Forlig med Biskop Jon Arason og afstaa til
denne en Del Jordegodser paa Nordlandet, ligesom
han maatte nedlægge sit Embede som Lagmand; i
Stedet for ham fik Biskop Jon saa valgt en ung høj-
byrdig Mand, Rafn Brandsson, der kort i Forvejen
havde ægtet hans 14aarige Datter Thorunn. Men den
ny Lagmand mente ikke, at hans Forgænger havde
bødet tilstrækkelig og paaførte ham ny Processer,
sikkert med Biskop J6ns Vidende og Vilje. Det endte
med, at Sagen kom for Kongen, og uagtet baade Bi-
skop Ogmund og Hirdstyreren synes at have hjulpet
Teit efter Evne, trak han del korteste Straa; hans
Ejendomme blev ham fradømte, dels skulde de til-
falde Kongen, dels hans Arvinger, men da han var
barnløs og hans nærmeste Arving havde gjort sig
skyldig i et Drab, gik det saaledes, at Lagmanden
og Biskop J6n mod at udrede Kongen en forholds-
vis ringe Sum fik Størstedelen af Godserne, blandt