Det Nye Nord - 01.01.1920, Qupperneq 28

Side 24
DET NYE NORD
Januar 1920
føre krigen utenfor eget Jands omraade. Et nærlig-
gende eksempel herpaa vil være Danmarks og Hol-
lands stilling i tilfælde av en konflikt mellem Tysk-
land — som jo ogsaa til en begyndelse skal staa
utenfor Forbundet — og Frankrig eller (og) England,
en konflikt, som i fremtiden formentlig ikke ligger
utenfor mulighetens grænser.
En naturlig konsekvens av disse bestemmelser og
forpliktelser vil altsaa være, at nogen nøitralitet som
tidligere ikke vil kunne finde sled. Ordene »nøitral«
og »nøitralitet« vil altsaa ikke mere findes. En stat
kan altsaa ikke mere erklære sig at ville staa helt
utenfor en strid — den maa delta paa den ene eller
anden maate, hvis den faar ordre til det.
At dette er betænkelig for de mindre stater, som
har større og mægtige lande til naboer er selvsagt,
og dette er da ogsaa blit fremholdt særlig av Schweiz,
som paa fredskonferancen i heromhandlede spørs-
maal har opnaadd en særstilling, idet traktatene av
1815 om dets permanente nøitralitet er anerkjendt i
fredstraktaten. Schweiz er her tilladt at opretholde
en »militær nøitralitet«, saaledes at det er fritat for
at delta i militære aktioner og piikten al tillate gjen-
nemmarsch av Forbundets tropper. Dette medfører
igjen, at Schweiz maa opretholde et sterkt forsvar
for at kunne hævde nøitraliteten og for at kunne
hindre ethvert overgrep. »Vore militære byrder vil
bli de samme enten vi tiltrær Nationernes Forbund
eller ikke«, uttaler den schweiziske regjering i utred-
ningen om indtræden i Forbundet. »Piikten til at
sikre territoriets ukrænkelighet i tilfælde av krig paa-
lægger os, eftersom vi er forpliktet til at forsvare os
med egne midler, den plikt at ha en tilstrækkelig og
vel udrustet hær, ikke en plikt alene til at bidra med
en kontingent til en fælles arme, som har den opgave
at forsvare os. Paa den anden side skulde vi med
denne ordning ha større utsikt til at undgaa, at
Schweiz biir endel av krigsteatret.«
Derimot er Schweiz pliktig til at delta i de øko-
nomiske tvangsmidler, som Forbundet maatte fordre
anvendt. —
Av her anførte følger, at en krig i fremtiden, hvis
Nationernes Forbund biir organisert efter love, som
nu foreligger i utkast, kan bli mere omfattende end
den nogensinde tidligere har været, idet samtlige sta-
ter, som staar i Forbundet —■ og det er det jo menin-
gen, at alle stater med tiden skal gjøre — vil bli
nødt til at delta paa en eller anden maate, selv om
stridigheterne er dem helt uvedkommende, og de efter
nugjældende regler vilde erklære sig nøitrale og av
al magt søke at undgaa at bli dradd ind i krigen.
Opstaar der i fremtiden en konflikt av alvorlig art
mellem enkelte stater, vil dette vistnok straks gjøre
sig merkbart gjældende inden alle lande. Alt maa da
indrettes paa at konflikten kan føre til krig — først
en økonomisk, senere en militær — og dette vil
præge hele landets og nationens liv og optræden.
Alle lande vil utvilsomt gripes av uro og nervøsitet,
selv om uveiret er langt borte og synes litet farlig
for en selv. Det er ikke utelukket, at landene til en-
hver tid vil føle sig i og være nødt til at etablere en
slags krigsberedskap for alle tilfældes skyld, særlig
hvad angaar forsyningen med de nødvendige levneds-
midler og nødvendighetsartikler.
At den militære styrke — hvad enten den er stor
eller liten — til enhver tid maa være fuldt krigsbe-
redt og slagfærdig, sier sig selv.
Nu er det nok saa, at utkastet til love for Natio-
nernes Forbund indeholder forskjellige bestemmelser,
som tar sikte paa, at der ikke biir truffet foranstalt-
ninger, som strider mot et lands ønske eller inter-
esser.
Artikel 4 bestemmer blandt andet, at »ethvert med-
lem av Forbundet, som ikke er representert i Raadet,
skal indbydes til al sende en representant, som skal
delta som medlem av Raadet, ved behandlingen av
de spørsmaal, som særlig berører vedkommende For-
bunds-medlems interesser«, og artikel 5 uttaler, at
Raadets beslutning skal være enstemmig for at være
forpliktende.
Ønsker saaledes et land ikke at delta i en militær
aktion, skulde dette kunne opnaaes ved at vedkom-
mende lands representant i Raadet dissenterer i Raa-
dets beslutning. Dette vil muligens teoretisk la sig
høre; men om det vil være mulig i praksis og om
vedkommende land vil staa sig ved det, er mere end
tvilsomt. Vil man nyde Forbundets rettigheder maa
man ogsaa finde sig i de piikter, som hører med. 1
ethvert fald vil det neppe kunne undgaaes, at man
biir nødt til al delta, hvis konflikten — krigen —
skulde trække i langdrag, og det gjælder at skaffe
understøttelse eller avløsning for de stater, som fra
først av er gaael med. Den sidste krig synes at tale
el tydelig sprog i den retning.
* *
*
Det vil selvfølgelig kunde siges og skrives en hel
del om disse spørsmaal; det er vel ogsaa mulig, at de
vil arte sig noget anderledes i praksis, likesom det
ogsaa kan være tænkelig, at heromhandlede bestem-
melser i tidens løp kan bli forandret. De synes imid-
lertid at danne nogen av grundpillerne i den byg-
ning, som kaldes Nationernes Forbund, og rokkes
disse — som skal garantere samholdet og derved
makten og styrken ved Forbundet — er der fare for,
at bygningen vil bli litet motstandsdyktig mot sterke
paakjendinger.
Men for de smaa stater, som altid vil søke al und
gaa at bli indviklet i de store makters stridigheter,
vil de vistnok altid betegne en stor fare.
—n.