Det Nye Nord - 01.10.1925, Síða 3

Oktober 1925
DET NYE NORD
Side 69
SKANDINAVIEN
SKANDINAVISK KRONIK.1)
15/9—15/io 1925.
Sammenbruddet av det store assurancekoncern som
var blit ledet av direktør Alf Whist, hørte til de
økonomiske miserer her i Norge under krisen efter
slutten paa verdenskrigen som vakte den største op-
merksomhet.
Alf Whist var mellem »de nye mænd« i norsk for-
retningsliv. Han hadde arbeidet sig op fra ingenting.
Han hadde startet en række store forsikringsselskaper
som samarbeidet i henhold til kontrakter opgjort efter
de bedste mønstre for nordamerikanske trustdannelser.
Op mot 20 millioner kroner i aktiekapital blev alt ialt
engagert paa denne maate. En række »fælleskontorer«
med stort personale forestod de utenlandske assurance-
forretninger som selskaperne drev i samvirke.
Det var de nye muligheter som aapnet sig paa assu-
rancemarkedet i verdenskrigens første aar Alf Whist
særlig hadde for øie. Indtil 1914 hadde de tyske assu-
ranceselskaper indtat en grundfæstet og velfunderet
stilling paa det internationale assurancemarked. Nu
blev tyskerne kastet ut. De kontrakter i Nordamerika
og Rusland som tidligere hadde været paa tyske hæn-
der, blev ledige. Her maatte der kunne være et felt
for norsk foretagsomhet, en anledning til aa anbringe
nogen av de nytjente krigsmillioner i foretagender som
var beregnet paa længere varighet end krigsaarene og
som derfor kunde bety en telvekst til selve landets po-
sition i den internationale økonomi.
Der er ingen tvil om at den grundopfatning Alf
Whist her gjorde gjældende, hadde særdeles meget for
sig, og at den set i relation til forholdene i 1915 og
1916 maa sies stort set aa ha været rigtig. Alf Whist
forsod ogsaa aa agitere for den med en dygtighet i aa
overtale og overbevise som søker sin like. Han var
sikkert den mest veltalende, og besnærende av alle de
ledende norske forretningsmænd fra verdenskrigens tid.
Det lyktes ham ogsaa aa faa knyttet en række av lan-
dets mest ansete og formaaende mænd til sine fore-
tagender. I Norske Lloyd var saaledes stillingen som
direktionens formand besat med universitetets davæ-
rende rektor, professor i retsvidenskap dr. Bredo Mor-
genstierne, og ordfører i repræsentantskapet var ingen
ringere end den daværende statsminister, skibsreder
Gunnar Knudsen.
En god idé er imidlertid ikke tilstrækkelig til aa føre
en virksomhet frem til varige gode resultater. Utførel-
sen maa staa paa høide med idéen. Meget ofte hæn-
') Desværre maa vi, paa Grund af indtrufne Omstændig-
heder, udelade den svenske Kronik og opsætte Genoptagel-
sen af denrdanske til November-Heftet.
der det derfor at netop de bedste idéer stiller de største
krav til de mænd som skal sætte dem ut i livet. Hvor
der biir manøvrert med en stor idé paa en letfærdig
maate, gaar det derfor endda galere end i de tilfælde
hvor idéen i sig selv var mere andenrangs.
Feilen ved Alf Whist var nu det at han ikke forstod
hvor meget der maatte kræves av de mænd som med
utgangspunkt fra et litet, fjerntliggende land vilde søke
aa erobre og fastholde en hovedposition paa verdens
assurancemarked. Han organiserte kontorer med en
serie av direktører og en stab av funktionærer uten aa
sørge for at der mellem disse ledere sat mænd med til-
strækkelig teoretisk videnskapelig indsigt til aa bygge
de mange nystartede virksomheter op paa solide assu-
rancetekniske principper. Han tænkte mer paa aa sikre
sig akkvisitørbegavelser og initiativrike »handlingens
mænd« end mere kritiske anlagte naturer med kolde og
beregnende hjerner. Administrationen av de verdens-
omspændende forretninger som Norske Lloyd-kon-
cernet efterhvert indlot sig paa, kom derfor til aa
foregaa i temmelig løse former, og direktionernes op-
merksomhet var stadig mere koncentrert om arbeidet
paa aa søke nye markeder og knytte nye forbindelser
end paa aa konsolidere det som alt var vundet ind.
Overblikket gik tapt, og følgen blev den at de forskjel-
lige generalagenturer rundt omkring i utlandet drev
forretningen videre uten tilstrækkelig kontrol av cen-
tralledelsen og paa en stadig mere risikabel maate.
Ulykkeligvis for Alf Whist og hans koncern blev de
nye store virksomheter sat igang netop paa et tidspunkt
da alle sjøforsikringsselskaper i verden kalkulerte un-
der forutsætninger som siden viste sig aa svigte. En en-
kel psykologisk betragtning burde paa forhaand ha
ført assurandørerne til den konklusion at i perioder da
der hersker krigsforhold rundt om i verden, biir der av
næsten alle mennesker gaat frem paa en letsindigere
og mer uvorren maate end i normale fredstider. I aar
da menneskeliv veier lite, biir ogsaa skibe, ladninger
og varepartier behandlet med mindre respekt end el-
lers. En erkjendelse av krigspsykologien skulde derfor
ha ført til en sterk forhøielse av alle præmier; det var
slet ikke nok, at den egentlige krigsrisiko var blit over-
ført til en egen forsikringsart. Sjøassurandørerne ver-
den over viste sig imidlertid ikke aa ha den tilstrække-
lige indsigt i social psykologi. De gik stort set frem paa
grundlag av de gamle fredserfaringer. Eftersom op-
gjørene kom ind, tildels aar efter at skaderne var skedd,
viste det sig, at der forelaa tap av ganske upaaregnet
størrelse. Selv forsikringsselskaper som ved utbruddet
av krigen sat inde med store reserver oparbeidet un-
der aars solide og normale forretninger, blev stillet over-
for utbetalingskrav som førte dem til sammenbrudd.
Det var derfor kanske ikke saa underlig at det nye Nor-
ske-Lloyd-koncern, som ikke hadde slike fredsreserver
aa falde tilbake paa, blev mellem de store internationale
assuranceforetagender som kom til aa staa først for
fald.